Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

Jeg vil gerne slå et slag for det, jeg vil
kalde det daglige »rugbrødsarbejde«.
det seje slid, som ikke honoreres med
overskrifter i avisen eller sendetid på tv.
»det er jo kun tordenskjolds soldater, som
kommer i kirken,« sagde en lidt hånligt. Ja,
men hertil er ikke andet at sige, at det også
var dem, han vandt krigen med!
kærkomne ekstra feriedage. Og her skal jeg ikke nægte, at jeg gerne så, at
disse almindelige gudstjenester havde en større bevågenhed blandt almindelige,
folkekirkelige danskere. I forbindelse med det årlige offentlige menighedsrådsmøde
med fremlæggelse af regnskab og rapport for det forgangne
år skal menighedsrådet også fremlægge planer og visioner for det kommende
år. Og mange gode kræfter sættes ind her. Det er godt, og det er
nødvendigt med en fortløbende samtale om, hvorfor vi er her, hvad der er
vores primære opgave og udfordring netop på dette sted. I nogle sogne laves
der fine hæfter, eller der skrives rapporter og målsætninger på sognets
hjemmeside – Tak for alle de gode overvejelser og evalueringer af kirkens
liv og vækst, som I sender til mig! I arbejder seriøst med opgaven. Det er
glædeligt. Men vi ved jo godt, at det ikke alene gøres ved at opstille gode
og nødvendige strategier for menighedens liv og vækst. Selvom de er nyttige,
så er menighedsråd og præster jo meget bevidste om, at der kan gå for
meget ledelsesstrategi i sagen. Hvis vi kun tæller og præmierer det, der i
medierne har synlige store tal, ja, hvis vi kun er optaget af at få fat i de
store kanoner, dem, vi kan se på tv i Vild med dans eller X-Factor-shows,
så skal vi måske endnu engang minde hinanden om, hvorfor vi er her. Og
vi må spørge os selv, om vi absolut skal lave det samme, som alle andre
laver.
Jeg vil gerne slå et slag for det, jeg vil kalde det daglige »rugbrødsarbejde«.
Det seje slid, som ikke honoreres med overskrifter i avisen eller sendetid på
tv. »Det er jo kun Tordenskjolds soldater, som kommer i kirken,« sagde en
lidt hånligt. Ja, men hertil er ikke andet at sige, at det også var dem, han
vandt krigen med! Og så er der den, med at det kun er de gamle koner, som
sidder henne i kirken. Da der var en, som sagde det, kunne jeg ikke svare
andet end, at det er nok fordi de er de klogeste! For det er jo sagen. Kristendommen
berører os på de punkter, hvor vi har med livsvisdom, erfaring og
fordybelse at gøre. Derfor skal vi i virkeligheden ikke være så kede af, at vi
ikke – som Superligaen – har et fast kvarter med nyheder hver søndag aften.
For det, vi har at gøre med i kirken, er alt andet end »hurtige nyheder«.
Men den store udfordring er, hvordan man – for nu at genoptage billedet
med buffeten – får flere til at tage ansvar, uden at sætte idealerne om det
gode måltid over styr.
Hvordan får vi folk til at elske vores gudstjeneste og vore salmer? Det gør
vi ved selv at elske dem og bevæge os derhen, fordi vi ikke kan undvære
fællesskabet omkring Guds ord og løfter. Det ord, der sætter mit liv ind i
en større ramme, end jeg kan forestille mig.
Forleden fortalte rocksangeren Michael Falch i Kristeligt Dagblad om sin
vej ud af misbrug og livslede og ind i kristendommen og livsglæden. Et
voksent prøvet menneske, der delte ud af sine dyrekøbte erfaringer. Undertiden
skal vi mennesker helt ud i de særlige livssituationer, førend vi ople-