Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

eren. Endnu en vrængemaske og endelig et kranium med snoge og tudser
og indskriften: Memento Mori (»Kom døden i hu«)! Fra tiden som kirkesal
for hospitalet står alteret endnu på nordre endevæg og en luthersk katekismusaltertavle
hænger på den søndre endevæg. På vestvæggen er ophængt
tre malerier med bibelhistoriske motiver. Malerierne er malet af Heinrich
Krock (1671-1738) og stammer fra nedrivningen af Hirscholm slot 1810-
1812. Endnu et par malerier fra samme serie er ophængt i korridoren på 2.
etage. Kapitelsalen bruges nu som en større mødesal og receptionslokale for
stiftet og Sct. Mariæ sogn. I kælderen under salen og kirkens sakristi er
endnu den fængselscelle, som efter karmeliterordenens forskrift skulle findes
i deres klostre. I hospitalets tid blev den kaldt for »dårekisten«. Gennem
en rist i fratergangens sydøstre hjørne kunne man »se til« den stakkels
indespærrede og isolerede.
dEn MUSiSkE SaL
Bortset fra Sct. Mariæ Kirke findes klosterets mest markante rum på 2.
etage i østfløjen. Det har med tiden fået navnet »Musikstuen«, fordi der i
det midterste af tre hvælv er afbildet fire musicerende engle. Hvælvene er
i øvrigt smykkede med et grønt grenværk, som breder sig ud over hele rummet.
Disse kalkmalerier er sammen med væggenes bemaling af meget høj
kvalitet og stammer fra klosterets færdiggørelse ca. år 1500. I grenværkets
bladhang ses ejendommelige afbildninger af dyr og små mennesker, og det
er ikke blot smukt og fredeligt. Der er også drama og destruktion i motiverne.
Små mænd vrænger og rækker tunge og jager dyr og hinanden med
spyd og bue og pil. Bag et senere ophængt maleri på den søndre endevæg
var der et lille vindue, som kunne åbnes ind i kirkens kor med indkig ned
til alteret. Maleriet er en norditaliensk altertavle (ca. 1530) indkøbt og
skænket hospitalet og klosteret 1912 af godsejer Johannes Hage, Nivågård- 43
da Helsingør Stift gik i kloster