Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

De første år holdt man gudstjeneste en gang om måneden i et af bebyggelsen
Ådalsparkens selskabslokaler. Den 9. september 1973 indviede biskop
J.B. Leer Andersen en vandrekirke på den afsatte grund, og endelig den 17.
januar 1982 kunne Kirkeministeriet give sin tilladelse til at »foretage den
højtidelige indvielse af den nyopførte kirke i Hørsholm sogn«, en spændende
kirke, tegnet af arkitekt Holger Jensen, som i 1984 blev udvidet med
en tilbygget sognegård.
Den 3. november 1989 udskiltes Kokkedal Sogn endeligt fra Hørsholm
Sogn. I 1997 knyttedes endvidere en 50 % sognepræst til sognet, et embede,
som siden er udvidet til en fuldtidsstilling.
kaRLEBo SoGn
Karlebo er provstiets største sogn med 13.272 folkekirkemedlemmer, 3 kirker,
2 kirkegårde, 2 sognegårde, 1 stort menighedslokale (»Længen«), 4
præstegårde samt 4 fuldtidspræster og en halvtidspræst. I de 50 år, der er
gået siden Helsingør Stift blev oprettet, har sognet ud over den gamle Karlebo
Kirke fra 1100-tallet og den nyere Nivå kirke fra 1910 fået bygget
Egedal kirke og sognegård, som indviedes den 3. juni 1990. Det er en kirke
udført i gule, rødflammede, blødstrøgne teglsten med murflader, der brydes
af vandrette, hvidglaserede bånd. Kirkerummet er udført som et klassisk
processionsrum, hvidkalket med en nænsom markering af de hvide bånd
fra det ydre murværk.
Efter ønske fra det daværende menighedsråd er alle bygningsmaterialer en
afspejling af dansk håndværkstradition med tegl på vægge, klinker på gulv
samt loft og bænke i træ. Der er 196 faste bænkepladser. Kirken er tegnet
af arkitekterne Fogh og Følner.
Der var stor debat om bygningen af Egedal Kirke i slutningen af 1980’erne.
I dag har både kirken og sognefløjen imidlertid vist sin berettigelse. Kirken
er ud over højmessen og de kirkelige handlinger i øvrigt rammen om et højt
aktivitetsniveau, der omfatter alt fra juniorklub til ældregudstjenester.
Herudover fik sognet bygget en sognegård i Nivå, der blev indviet i 1984.
For det er i den ende af det store Karlebo Sogn at befolkningen nu befinder
sig i forhold til tidligere, hvor sognets liv var centreret omkring Karlebo
Kirke og landsby. Et forhold, der især skyldes en nærmest eksplosiv tilflytning
til dette område i 60’erne og 70’erne. Indtil 1973 havde Karlebo sogn
kun 1 præst! Først i 1975 lykkedes det at blive 2. I 1978 blev man 3, og
endelig i slutningen af 80’erne kom man op på de 4 fuldtidsansatte præster,
man har i dag. Derudover råder sognet over en 50 % stiftsvikarpræst.
HUMLEBæk SoGn
Humlebæk Sogn bliver et selvstændigt sogn med egen præst og menighedsråd
i 1933. Indtil da fungerede Humlebæk Kirke og dets befolkning
som annekssogn under Asminderød Sogn. Fra midten af 1950’erne vokser
byen voldsomt, så den 19. marts 1976 lykkes det menighedsrådet at få oprettet
et hjælpepræstembede, et embede der allerede i 1977 omdannes til
en fuldtids sognepræstestilling.
Sognegården eller »Konfirmandgården« bygges ligeledes i 1983. Den ligger
ikke ved kirken, men befinder sig i udkanten af sognet, for det er dér folk
bor. Indtil sognegårdens opførelse fungerede konfirmandstuen ved præstegården
som forsamlings- og mødested.
I 1957 henstiller kirkeministeriet til menighedsrådet, at det skal søge kom-