Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

kring skoletjenesten, som i dag er videreført som et samarbejde imellem de
to provstier.
Organisterne fandt hurtigt sammen og koordinerede deres koncertvirksomhed
og udgav en fælles koncertfolder for hele provstiet. I 2009-10 arrangerede
de »Bach i Rudersdal«, hvor to organister ved 16 solokoncerter rundt
i provstiets 8 kirke opførte samtlige Bachs orgelværker. Det hele blev afsluttet
med en rejse i Bachs fodspor i maj 2010. Og netop nu planlægger organisterne
et tilsvarende Buxtehude-koncertforløb.
I præstekollegiet afholdt vi i foråret 2007 et »kørekonvent«. Dvs. at vi tog
rundt til alle kirkerne, hvor de lokale præster fortalte om netop deres kirke,
sogn og menighed. I sommeren 2008 videreførte vi en tradition fra Fredensborg
Provsti og holdt sommerkonvent med ægtefæller, foredrag, fællesspisning
og socialt samvær, og i foråret 2009 var alle præster på en uges fælles
provstikursus på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Pludselig tales der ikke
længer så meget om »dem og os« og »vi plejer«! Nu begynder man så småt
at sige »vi«! – »Hvad gør vi, og hvad vil vi?« og »Vi kunne måske også...«
På kurset i Løgumkloster opstod ideen til at afholde en fælles udendørs 2.
pinsedags gudstjeneste for alle i provstiet. En arbejdsgruppe blev nedsat, og
alle menighedsråd blev hørt og bakkede op. Biskoppen gav tilladelse til, at
vi den dag aflyste de lokale gudstjenester og i stedet satte kirkebil ind, så
alle kunne komme til den fælles gudstjeneste. Det blev en dejlig dag, hvor
alle, præster og menighedsrådsmedlemmer og ansatte, til fulde demonstrerede
deres evner til at arbejde sammen. Jeg tror, der opstod en tradition.
Ligeledes i Løgumkloster opstod ideen til at samarbejde om et stående tilbud
i provstiet til efterladte om samtaler vedr. tab og sorg. Et samarbejde
blandt præsterne, hvor to af provstiets præster står for sådan en samtalegruppe
et halvt år ad gangen, hvorefter stafetten gives videre til to andre
præster – og så fremdeles. Efterladte fra hele provstiet henvises til dette
tilbud.
Også menighedsrådene har lige så stille gennem de sidste års budgetforhandlinger
opbygget et meget konstruktivt samarbejde. På budgetsamrådet
i 2008 enedes man om fremover at afsætte 500.000 kr. i provstiudvalgskassen
øremærket udviklingstiltag. Der har været fuld opbakning til at opnormere
præstekollegiet med to lokalfinansierede præster på fuld tid, og der er
opstået et udbredt solidarisk økonomisk samarbejde omkring større vedligeholdelses-
og anlægsarbejder, der dels kommer til udtryk i provstiets langtidsplanlægning
af større anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, og som dels
kommer til udtryk derved, at finansieringen af alle anlægsarbejder fra budgetåret
2010 er henlagt til provstiudvalgskassen. På den måde kan vi nu
tillade os at budgettere rigeligt til anlægsarbejder, uden at vi derved får
pustet driftsrammerne urimeligt og skævt op, da alle anlægsarbejder betales
af provstiudvalgskassen efter regning. For det overskud på anlægsarbejderne,
der helst skal opstå ved den rigelige budgettering, står så i provstiets
fælles bygningsfond, som alle sogne kan søge del i. Dvs. at vi pludselig har
en fond, vi kan bruge af, når noget er meget ønskeligt, men ikke strengt
nødvendigt, og dermed ikke falder ind under den almindelige budgetreserve.
F.eks: Det ville være så dejligt og økonomisk fordelagtigt at få udskiftet
de snart udtjente tagrender, når nu vi har stilladset oppe i forbindelse med
kalkning, maling eller reparation af tag. Men ja, tagrenderne ville dybest
set nok kunne holde en 3-4 år endnu, så vi kan ikke tillade os at få dem
udskiftet over budgetreserven. Men her kan vi bruge den fælles bygningsfond.