Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

når de store ting sker i livet, presser
forholdet til Gud og til eksistensens
store spørgsmål sig på. det opleves som
noget, der repræsenterer en kerne af bevidsthedsindhold,
som måske var glemt og
lagt til side – men nu dukker op.
Det handler vel også om et behov for de kirkelige ritualer som fælles svar
på vilkårshændelser. Når de store ting sker i livet, presser forholdet til Gud
og til eksistensens store spørgsmål sig på. Det opleves som noget, der repræsenterer
en kerne af bevidsthedsindhold, som måske var glemt og lagt til
side – men nu dukker op. Og da ritualer i sagens natur ikke er flygtige fænomener,
man ændrer efter forgodtbefindende, skaber den traditionelle
kirke (og dens sprogbrug) i manges ører den rigtige klangbund for dem.
Og så vil jeg ikke udelukke, at en længsel efter en tabt Morten Korch-idyl,
hvor livet leves enkelt og dansk og dus med himlens fugle og den hvidkalkede
landsbykirke, også spiller ind. En tidslomme af tryg uforanderlighed i
en flygtig og usikker verden.
Og så er der det tidstypiske religionskritiske svar. Thøger Seidenfaden skelner
i en leder under overskriften »Obama er større end Jesus« mellem en
rationel tilgang til virkeligheden på den ene side og så en religiøs og poetisk
på den anden. Det afgørende sker gennem fornuftsbåren handling og poli-
tisk pragmatisme i det politiske rum. Det religiøse og poetiske forvises til
det indre og følelsesmæssige i takt med, at kristendom fordrives fra det offentlige
rum og fra kulturkristne landvindinger ind bag kirkens mure og
gøres til noget særligt for de særlig kirkevante.
oPtiMERinG aF PERSonLiGHEdEn
– FRa SUBStantiEL tiL FUnktionEL RELiGion
Postdoc i religionsvidenskab Iben Krogsdal har foretaget en undersøgelse af
»ugebladsreligionen « . Ugebladene bugner med spirituelt stof, der ophæver
skellet mellem religion, selvudvikling og livsstil. Det religiøse fremstilles
som en indre kraft, der på linje med råd om sexliv, boligindretning og karriere
tjener til at styrke den personlige udvikling. Mennesket er blevet et
psykologisk væsen, der skal bygge sig selv op. Det handler ikke mere om
den ydre katedral, men om den indre. Og den stiller ikke færre og mindre
krav end den ydre gjorde det engang. Og der er slet ikke tale om frelse!
»Religionen skal mest af alt bruges til at udløse den enkeltes indre kraft til
optimering af personligheden,« siger Iben Krogsdal og fortsætter: »Der er
intet fokus på evigt liv, en frelser i skikkelse af Kristus eller en menighed
som kærlighedens fællesskab. Fokus er simpelthen et helt andet sted. Læserne
er ikke optaget af Gud, Jesus og Treenighed.«
Jørgen I. Jensen beskriver samme optimering således i sin bog Jeg-automaten:
»Hvad der engang skulle ende hos Gud selv, skal nu ende i personlige
idealer, værdier, billeder og visioner.«
Tiden har flyttet fokus fra en substantiel religionsforståelse til en funktionel
religionsforståelse. Det handler ikke så meget om religionens indhold og