Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

Skt. olai
– Yngste domkirke – med en lang historie
Skt. Olai Kirke ligger godt forankret på det forblæste nordøstlige hjørne af
Sjælland. Den har i mere end 800 år været et markant bygningsværk for
Helsingør bys borgere, og den har raget op som et vartegn for søfolk, når de
drog ud og vendte hjem. Her har menigheden samledes i slægter og lagt lag
på lag på grundstenen. Det begyndte i det små med, at norske fiskere kom
for at tage del i det store sildefiskeri og en beskeden etskibet kirke opførtes
på Ørekrog. Kirken fik navn efter den norske konge Olav den Hellige, som
faldt i Stiklestad i 1030. Inden han kristnede nordmændene, gik han under
navnet Olav den Tykke og var kendt som en stærk viking. I kirken findes
flere fremstillinger af Hellig Olav trædende på hedenskabets drage.
I 1420’erne begyndte et opsving i Helsingør, som kunne tilskrives sundtoldens
indførelse. Byen voksede og fik velstand. Det satte også sit præg på
Skt. Olai Kirke i såvel dens indre med dåbskapel, prædikestol og altertavle
som i det ydre, således at den stod færdig i sin nuværende skikkelse i 1559.
Skt. Olai kirke var indtil 1819 Helsingørs eneste sognekirke. Dog var der
Af domprovst
Steffen Ravn Jørgensen
før reformationen tre klostre. Først i 1819 deltes Skt. Olai sogn i to. Den
gamle klosterkirke, Sct. Mariæ, der hørte til Vor Frue Karmeliterkloster
blev sundbyens anden sognekirke. Siden er Vestervang sogn udskilt 1958
og Sthens sogn i 1977.
dEt tiEndE StiFt oPREttES
Samtidig med at nye sognekirker udskiltes fra Skt. Olai Kirke, ventede en
stor opgave. Københavns Stift var for stort og skulle deles. Det nye stift
skulle have navn og en egnet domkirke. Mange mente, at stiftet skulle
hedde Kronborg-Bispebjerg Stift med Grundtvigskirken som domkirke og
argumenterede med, at den lå trafikalt centralt og havde et passende format.
Nogle så langt ind i »glaskuglen« og fandt, at voksede befolkningstallet,
så ville der være behov for en domkirke i den nordlige del af stiftet.
Blikket blev bl.a. rettet mod Skt. Olai i Helsingør, Slangerup Kirke og Frederiksborg
Slotskirke i Hillerød. Efter en lang debat kunne kirkeminister
Bodil Koch konkludere, at det »jo i offentligheden har vakt en del interesse,
at Skt. Olai Kirke nu bliver den nye domkirke, ... [men] ... det er jo
en almindelig erfaring, at navngivning af nyfødte altid er en vanskelig
ting.« Kirkeudvalget var enigt og nåede frem til, at den bedste løsning var
Skt. Olai Kirke, og dermed havde det nye stift også fået navn: Helsingør
Stift. Gottschalk-Hansen, som var medlem af kirkeudvalget, argumenterede
for rigtigheden i dette valg med ordene: »Byens historie er gammel.
På nogle af de ældste danmarkskort er Helsingør aftegnet som en af rigets
fornemste og ældste stæder, og jeg synes, at det at man vil gøre Skt. Olai
Kirke til domkirke er meget gunstigt og gavnligt. … Der er ingen tvivl om,
at det betyder meget for en befolkning og for en egn, at den har en domkirke,
man kan samles om, og jeg kan ikke se, at man kunne finde en vær- 31