Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

kroner. Og så er det gået slag i slag, Ullerød blev overtaget fra Valgmenigheden,
som beholdt retten til at bruge den. Hillerød Kirke og sidst Grønnevang.
Jeg tror ikke, man har set noget lignende siden Valdemars og Absalons
tid. Og så må vi ikke glemme alle sognegårdene, som nu er meget
bredere rammer om et menighedsliv, end missionshusene og menighedshusene
var det før i tiden.«
»Jeg vil gerne vende tilbage til ’læserne’, som du omtalte før. Findes de
stadig?« – »De har altid været der. Det er folk, der sjældent eller måske
aldrig går i kirke, og der er flere, end man tror, som læser i Den Hellige
Skrift. Jeg drikker tit kaffe nede i Slotsarkaderne, og der møder jeg en ældre
mand – han er vel i tresserne – han går ikke i kirke, men han vil gerne
diskutere kristendom, og han kender sin Bibel. Der findes en personlig
fromhed, som bæres af, at kirken er der. Og der er stadig en del, der har det
sådan uden brug af kirken.«
»Så du ser optimistisk på folkekirkens fremtid?« – »Så afgjort! I gamle dage
var der større skel mellem kirken og dem udenfor. Der er nogen, der stadig
taler nedsættende om missionsfolk, men der er ikke så mange spændinger
som før. Igennem de mange år har jeg haft den store oplevelse og glæde at
arbejde sammen med mange menighedsråd – inden for Hillerød Kommune
og Hillerød Provsti – de har alle udvist levende interesse og god vilje til at
virke for at skabe gode kår for folkekirken.«
Hans Vistesen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen 63
Et blik på folkekirken i Helsingør Stift gennem 50 år