Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

le tildeling af præstestillinger. Beregningen af ændringerne har selvsagt
haft andet end befolkningsændringer som parametre. De største justeringer
har der været behov for i Helsingør Stift. Ved den største omfordeling i
mange år får Helsingør Stift over de kommende år 13.3 ekstra præstestillinger.
Roskilde får 7.6, og Aarhus Stift 5.3. Resten af stifterne må afgive
præstestillinger. København skal afgive 7.2 præst.
Der er langt fra opfattelsen af bispeembedet i katolsk tid til nu. Biskopperne
havde i katolsk tid magtbeføjelser, som ikke er forenelige med det lutherske
embedssyn. Kirkeordinansen fra 1539, der ikke blev ændret i forbindelse
med statskirkens overgang til folkekirke med Grundlovens indførelse 1849,
foreskriver, at hvert stift skal have en superintendent (biskop) og en provst
i hvert herred som medhjælper.
Selvom den praktiske udførelse af det biskoppelige tilsyn i stifterne er meget
anderledes i dag end for både 400 år siden og for 50 år siden, da Helsingør
Stift blev oprettet, ændrer det ikke ved det principielle. Det er fortsat
biskoppen, der fører tilsyn med præster og menigheder. Provsterne er medhjælpere
og udøver også et vist tilsyn, men efter biskoppens delegation.
Provstens mere centrale stilling i det daglige folkekirkeliv ændrer ikke på,
at det er biskoppen, der er den øverste gejstlige myndighed, og at bispeembedet
er personligt. Til gengæld er biskoppen kun øvrighed i sit eget stift.
Biskopperne udgør ikke et kollegium, der kan træffe forpligtende beslutninger
for alle biskopper.
Den enkelte biskops beføjelser og pligter skal kunne udledes af den kirkelige
ret. I vort folkestyre er det til syvende og sidst den ansvarlige minister,
der kan drages til ansvar over for lovgivningsmagten, Folketinget. Johannes Johansen, salmedigter og biskop i Helsingør stift 1980-1995 27
Helsingør Stift i 50 år