Læs opgaven - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE Internationalt materielsamarbejde har således flere forskellige formål, hvor de militærtekniske og økonomiske fordele fremhæves. De vigtigste militærtekniske fordele er interoperabilitet, standardisering og harmonisering af militære behov i NATO. De politiske fordele ved internationalt materielsamarbejde fremhæves kun indirekte i det nationale formål, men fordelene vurderes hyppigt at være indeholdt i det faktum, at materielsamarbejdet foregår inden for rammerne af en sikkerhedspolitisk organisation som eksempelvis NATO. 1.5.2.2. Ændring af sikkerhedspolitiske forhold. NATO´s udvidelse i 1999, hvor Polen, Tjekkiet og Ungarn blev optaget 15 og yderligere udvidelser forventes i de kommende år. Det kan medføre øgede krav til det internationale materielsamarbejde som et af mange sikkerhedspolitiske virkemidler. Således vil det være hensigtsmæssigt, at der er overensstemmelse mellem den førte sikkerhedspolitik og tyngden i dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde. PfP- og østsamarbejdet taler for, at der samarbejdes med eventuelle kommende NATO lande inden for blandt andet materielområdet. Internationalt materielsamarbejde vil således få øget betydning som et sikkerhedspolitisk virkemiddel. Det materielmæssige østsamarbejde er i de senere år blevet udviklet, således at det i dag er formaliseret i sådan en grad, at der er etableret faste principper og procedurer for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af samarbejdet. Der fokuseres specielt på Østersøområdet. Den sikkerhedspolitiske effekt af samarbejdet vurderes at ville blive væsentlig større, hvis der samarbejdes med nationer, der ikke deltager i en egentlig militæralliance. Samarbejdet kan således anskues som et indledende stadie inden den egentlige optagelse i eksempelvis NATO. Dette kan eventuelt medføre, at deltagelsen i de enkelte internationale materielfora og organisationer må justeres i fremtiden. Anskues Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde ud fra industripolitiske og økonomiske betragtninger, kan det måske medføre andre justeringer. Indgåelsen af industrisamarbejdsaftaler ved Forsvarets materielindkøb i udlandet må antages at medføre en forøgelse af anskaffelsesprisen for det enkelte materielsystem, da den udenlandske producent i princippet skal placere ordrer for et tilsvarende beløb i Danmark. Dette er ikke i Forsvarets interesse, da man i princippet ikke får den fulde udnyttelse af de økonomiske ressourcer, men tværtimod støtter dansk industri indirekte. 1.5.2.3. Forsvarsforligets indflydelse på området. Forsvarets kommende store materielanskaffelser, som er beskrevet i Aftale om Forsvarets ordning 2000-2004 og Rapport fra Udvalget vedrørende Forsvarets materiel (UFOM), stiller store krav til indhentning af informationer til brug for blandt andet anskaffelserne og doktrinudviklingen. Endvidere vurderes det øgede internationale engagement, hvor danske styrker som regel indsættes i samarbejde med andre nationer, at stille større krav til interoperabilitet. Dette forholds væsentlige betydning understreges af NATO’s udvidelse og af, at dansk indsættelse i internationale operationer løbende er blevet udvidet. Dansk deltagelse i løsningen af internationale opgaver har udviklet sig væsentligt i de sidste 10 til 20 år fra at være udsendelse i FN fredsbevarende missioner til deltagelse i egentlige kamphandlinger i NATO regi som eksempelvis i Kosovo. KAPITEL 1, INDLEDNING 14
DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE Iværksatte og kommende store materielanskaffelser som eksempelvis materiel til Den Danske Internationale Brigade, fleksible støtteskibe, transport- og redningshelikoptere 16 stiller krav til, at anskaffelserne gennemføres helt eller delvist i samarbejde med andre nationer, således at dette materiel er standardiseret i et omfang, hvor materiellet kan samvirke i et internationalt miljø. En tungtvejende forudsætning for en stor del af de kommende års materielanskaffelser er således Forsvarets internationale engagement og evne til at deltage i multinationale operationer. Dette forhold er videre blevet understreget med udsendelsen af Vision 2010, hvori forsvarschefen understreger Forsvarets internationale dimension med følgende: ”Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver.” Vigtigheden af at kunne operere internationalt understreges af, at den internationale opgave nævnes før den nationale. 1.5.2.4. Økonomi i relation til materielanskaffelse og -drift . Mulige økonomiske fordele vurderes også at kunne være motivation for deltagelse i internationalt materielsamarbejde, idet internationalt samarbejde vedrørende udvikling, anskaffelse og drift kan medføre, at købernationer får større tyngde overfor producenten. Værdien af en samlet ordre vil blive større, hvilket medfører, at mindre nationer kan få større indflydelse på producenten og producentlandet. F-16 anskaffelsen er et eksempel herpå. I F-16 sammenhæng tænkes der specielt på den løbende udvikling af systemer og software til flyet. I den forbindelse bemærkes det, at der har vist sig væsentlige økonomiske fordele ved blandt andet udviklingen af softwareopdateringer og våbencertificering. Dette medfører dog ulemper, idet nationerne så må være relativt enige om, hvad de enkelte opdateringer skal indeholde. Det kan medføre visse begrænsninger i fremtidige våbenvalg, idet certificeringen af nye våben til F-16 blandt andet afhænger af softwareindholdet m.m., og det er normalt således, at udviklingsomkostningerne fordeles til nationerne efter antallet af fly. Dette indebærer, at størstebrugeren (eksempelvis USA) betaler størstedelen af omkostningerne. Det medfører således også typisk, at softwareopdateringen primært omfatter amerikansk producerede våben. I forbindelse med udvikling af nye våbentyper kan der være en økonomisk fordel i at deltage så tidligt så muligt, idet den enkelte nation som eksempelvis Danmark kan påvirke udviklingen af våbensystemet i en retning, som passer bedst til nationale operationelle behov, og hvor nationale virksomheder vurderes at besidde en ekspertise som underleverandører. Udover en egentlig økonomisk gevinst giver dette også mulighed for, at den nationale virksomhed tilføres ekspertviden, der kan anvendes i andre sammenhænge. Dette vurderes at være en af flere bevæggrunde for dansk deltagelse i udviklingen af Viking ubådsprojektet og JSF. Indflydelsen vurderes dog i høj grad at hænge sammen med det økonomiske bidrag 17 . KAPITEL 1, INDLEDNING 15
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000
Page 3 and 4: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONAL
Page 13: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONAL
Page 65 and 66:
DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONAL
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Bilag 1: NATO, WEAG og NORDAC ”ma
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97:
show all

Læs opgaven - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?