Læs opgaven - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE 3.3. Opgørelse af de relevante aktører. Med reference til figur 2, ovenstående samt bilag 1 og 2 opgøres de væsentligste aktører i forbindelse med dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde herunder. Figur 5: Anvendte niveauer i interessentanalysen: Niveauer Strategiske/ politiske Operative/ taktiske Interne interessenter Regeringen Forsvarsministeriet Erhvervsministeriet <strong>Forsvarskommandoen</strong> Erhvervsfremme Styrelsen KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE Eksterne interessenter Andre lande Det Nordatlantiske Råd EU Nordisk Råd Dansk Industri CNAD WEAG NORDAC FAD Udenlandsk forsvarsmaterielindustri inkl. FMS 3.4. Interne strategiske interessenter. Den politiske ledelse og centraladministrationen deles ikke op som to selvstændige aktører, da en grundlæggende forudsætning må være, at centraladministrationens forvaltning nøje afspejler den politiske ledelses intentioner. Traditionelt har Danmark siden anden verdenskrig været meget forbeholden overfor en selvstændig dansk forsvarsmaterielindustri. I den forbindelse har man gennem en restriktiv lovgivning 14 , særligt i forhold til eksport, tilsikret, at forsvarsmaterielindustrien i Danmark kun er af begrænset omfang 15 . Danmark har anlagt en liberalistisk 16 synsvinkel på betydningen af deltagelsen i internationale organisationer og fora. Mere specifikt fastslås det, at tyngden i Danmarks internationale engagement skal ligge i Europa, og dansk mulighed for at præge en international udvikling uden for Europa skal findes gennem samarbejdet i Europa 17 . Samarbejde i regional ramme tillægges vægt, og forudsætningen for gennemslagskraft på regionalt niveau vil som oftest være sammenhængende med synergien til europæiske og euroatlantiske organisationer. En positiv afsmittende effekt kan være, at dansk personel trænes i internationalt samarbejde, herunder opbygger erfaring i internationalt organisationsvirke, der efterfølgende kan anvendes i andre sammenhænge som for eksempel internationale operationer. Dette forhold gør sig eksempelvis ikke gældende i samme grad for Sverige, der grundet årene som alliancefrit land ikke har de store erfaringer med internationalt materielsamarbejde, hvilket kan være en ulempe for Sverige i international sammenhæng. Danmarks forbehold fra Maastrichttraktaten sætter visse begrænsninger i dansk deltagelse i det internationale samarbejde, og dette forbehold ændres ikke umiddelbart 18 . Det væ- 36
DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE sentlige forhold i denne sammenhæng er forbeholdet mod dansk deltagelse i EU-ledede militære operationer og dansk deltagelse i WEAG, som forventes overført fra WEU til EU. Forsvarsmaterielmarkedet er i høj grad præget af nationale beskyttelsesordninger. Samtidig er den danske nationale forsvarsmaterielindustri begrænset. Som en naturlig konsekvens heraf er det danske standpunkt i forbindelse med kompensationsaftaler, at man i princippet går ind for frihandel, men så længe markedet ikke er liberaliseret, vil Danmark fortsat kræve kompensation (offset) 19 . Delkonklusion: Danmark har en interesse i at være repræsenteret i alle relevante internationale fora for at bidrage til den euroatlantiske sikkerheds- og samarbejdsarkitektur. Repræsentationen i disse fora legitimeres ved deltagelse i foraenes aktiviteter herunder også i materielsamarbejdet, der alene i sin natur er en væsentlig medvirkende faktor til at skabe og vedligeholde en interdependens mellem nationerne. Der er således på dette niveau ikke et udtalt behov for, at deltagelsen manifesteres i en materielanskaffelse som succeskriterie, men nok mere tale om en politisk effekt. Videre vurderes der at være en afsmittende effekt i form af opbygning af en erfaring med international materielsamarbejde i organisationen, som kan anvendes i andre sammenhænge. Antallet af arbejdspladser og valutaindtjening i forbindelse med forsvarsmaterielindustrien er så beskeden, at forsvarsmaterielindustrien i Danmark ingen større samfundsøkonomisk og politisk betydning har. Dette fremgår af pkt. 3.7.4, hvor blandt andet omfanget af dansk forsvarsmaterielindustri behandles nærmere. 3.5. Eksterne strategiske interessenter. 3.5.1. Det Nordatlantiske Råd. NATO har som hovedformål at opbygge et defensivt sikkerhedsfællesskab udtrykt gennem artikel 5 forpligtelsen 20 . Med få undtagelser består organisationens militære potentiale af, hvad de enkelte medlemslande aktuelt kan bidrage med. Troværdigheden af NATO, som sikkerhedsorgan, er således nært sammenhængende med den effektivitet, som medlemslandene kan demonstrere gennem deres evne til at samarbejde. En af de grundlæggende forudsætninger for samarbejdsevne er materielinteroperabilitet. Dette forhold er gældende i relation til artikel 5 opgaver 21 (det fælles forsvar), men i mindst lige så høj grad i forbindelse med konceptet om multinationale værnsfælles indsatsstyrker (CJTF), som blev besluttet i 1994 på Washingtonkonferencen. Udover det ovenfor anførte afledte samarbejdsbehov har medlemslandene direkte traktatmæssigt forpligtiget sig til at harmonisere deres internationale økonomiske politik og tilskynde til indbyrdes økonomisk samarbejde 22 . Delkonklusion: NATO overordnede interesse i materielsamarbejdet er gennem standardisering at sikre interoperabilitet mellem medlemslandenes militære styrker og dernæst at bidrage til økonomisk fordelagtige materielanskaffelser. KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE 37
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000
Page 3 and 4: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONAL
Page 35: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONAL
Page 87 and 88:
Bilag 1: NATO, WEAG og NORDAC ”ma
Page 89 and 90:
DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONAL
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97:
show all

Læs opgaven - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?