Læs opgaven - Forsvarskommandoen

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE
Der findes efter gruppens mening heller ikke fora, hvor der kan ske en formaliseret drøftelse
af udviklingen mellem de involverede parter – kunder såvel eksterne som interne.
Endvidere er gruppen heller ikke vidende om, at der er en formaliseret mulighed for, at
medarbejdere eller lignende kan komme med forslag til en udvikling af området.
Delkonklusion:
Lanceringen af nye produkter og serviceydelser samt muligheden for at påvirke udviklingen
inden for området vurderes begrænset.
5.3. Konklusion.
Dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde spænder bredt over internationale
fora, som behandler området mere generelt til mere specifikke fora, hvor internationalt
materielsamarbejde gennemføres på baggrund af bi- og multilaterale aftaler.
Deltagelsen i arbejdet varetages af alle niveauer i Forsvaret fra ministeriet til OKO – MAK.
Erfaringerne med deltagelsen vurderes at gå fra, at samarbejdet er givtigt, til at samarbejdet
kan være mere kompliceret og muligvis med mindre synlige resultater.
Tyngden i dansk samarbejde, og der hvor gruppen vurderer, at effekten af samarbejdet er
mest optimalt, er under NATO CNAD, samt gennem bi- og multilaterale aftaler.
Deltagelsen i det internationale samarbejde er beskrevet i flere publikationer men mest
direkte i FKOVEJL MA.600-1, der danner grundlaget for deltagelsen og beskriver, hvorledes
samarbejdet bør gennemføres i det daglige.
De mere overordnede hensigter fremgår af blandt andet Forsvarskommandoens bestemmelser
og UFOM, samt mere indirekte af Statsministerens åbningstale i Folketinget, hvor
Danmarks tilknytning til sikkerhedspolitiske fora beskrives.
Det kan være vanskeligt at afgøre entydigt, om hensigterne med Vision 2010 har haft en
afsmittende effekt på underliggende dokumenter, som FKOVEJL MA.600-1. Gruppen er af
den opfattelse, at dette ikke er tilfældet i tilstrækkeligt omfang.
I relation til kunderne og deres individuelle mål vurderes den nuværende deltagelse netop
at være tilfredsstillende, men stadigvæk med et udviklingspotentiale, der vurderes at kunne
øge effekten betragteligt.
Det kan konkluderes, at det primært er kunder som Forsvarsministeriet og de operative
kommandoer, der får deres behov dækket, idet opfyldelsen af Dansk Industris interesser i
princippet sker på bekostning af Forsvarets interesser.
Endvidere vurderes det aftagende antal ansatte i dansk forsvarsindustri at medvirke til, at
forsvarsindustriens indflydelse er aftagende.
Der er et modsætningsforhold mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen inklusiv
underlagte myndigheder, idet økonomien ikke er fuldstændig gennemskuelig. Således
kan de enkelte myndigheder, som iværksætter deltagelsen, ikke se, hvad deltagelsen reelt
koster.
KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE
67