Læs opgaven - Forsvarskommandoen

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE
Ovenstående betragtninger vedrørende empiri vurderes ikke at kunne stå alene, idet erfaringer
på baggrund af det faktiske samarbejde og mere indirekte forhold i relation til samarbejdet
ikke er beskrevet. Det har medført, at specialegruppen har kontaktet personer i
og uden for Forsvaret, således at erfaringer og indirekte forhold kunne drøftes. De kontaktede
personer har været eller er involveret i Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde
på den ene eller anden måde. Der er tale om personer på flere niveauer i
organisationen, og personerne spænder fra sagsbehandlere til chefer fra Forsvarets øverste
ledelse.
Kombinationen mellem skrevne kilder og erfaringsmæssige vurderinger fra personer med
erfaring fra samarbejdet vurderes at give en mere nuanceret opfattelse af den nuværende
deltagelse i international materielsamarbejde, der kan medvirke til en øget perspektivering
af samarbejdet.
Balanced Scorecard anvendes primært til at strukturere specialets analyserende kapitler,
således at metoden i princippet anvendes som fokuseringsværktøj. Hensigten med dette
er at skabe en systematiseret opbygning af specialets analysekapitler, der sikrer en struktureret
analyse af det internationale materielsamarbejde.
Det vurderes, at Balanced Scorecard kan anvendes på baggrund af emnet, der analyseres,
men der vil være forskelle i omfanget af de enkelte perspektiver.
Endvidere har det faktum, at der er tale om nogle processer i en offentlig myndighed også
en indflydelse, idet der blandt andet er delvist sammenfald mellem ”ejer” og ”kunde”. Det
vurderes indledningsvis, at Balanced Scorecard også kan anvendes i denne sammenhæng
med et positivt og troværdigt resultat. Dette skyldes, at Balanced Scorecard sikrer,
at processerne vedrørende internationalt materielsamarbejde analyseres nuanceret udfra
flere vinkler og eksempelvis ikke alene udfra rent økonomiske betragtninger.
Normalt opstilles målepunkter i relation til vision og strategi i Balanced Scorecard, hvilket
ikke er tilfældet i dette speciale. Det skyldes, at det ikke vurderes muligt på nuværende
tidspunkt og med den foreliggende dokumentation vedrørende Danmarks deltagelse i internationalt
materielsamarbejde. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt med et indgående
kendskab til DeMap og DeMars, således at muligheder og funktionaliteter kan inddrages.
Dette blandt andet henset til, at materielsamarbejdet er en integreret del af Forsvarets
samlede virke, og målepunkterne vil således være afhængige af andre forhold, som ikke
behandles i dette speciale. Imidlertid er gruppen af den opfattelse, at det efter en nærmere
analyse og vurdering af området vil være muligt at opstille målepunkter.
Valget af metodeopbygning i specialet har primært været betinget af, at specialeemnet
vedrører forhold som allerede eksisterer og fungerer i Forsvaret og internationale organisationer
som for eksempel NATO og WEAG. Der er således ikke tale om, at der skal udvikles
en væsentlig ændret organisation inden for området, nye teorier eller videnskabelige
metoder, men nærmere tale om, at specialet forsøger at skabe fundamentet for en fortsat
udvikling af det internationale materielsamarbejde med udgangspunkt i nuværende forhold.
Herunder er udgangspunktet en udvikling set fra et dansk synspunkt, således at primært
danske forhold og interesser fortsat kan forbedres.
KAPITEL 2, TEORI OG METODE
25