Læs opgaven - Forsvarskommandoen

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE
vendte perspektiver er: Finansielt -, kunde -, internt proces -, innovation og lærings perspektiv.
Empirien støtter metoden, og der anvendes primært formelle dokumenter udarbejdet i Forsvaret,
samt interview med personer, som har praktisk erfaring med arbejdet, således at
de formelle og officielle holdninger kan nuanceres.
Afsluttende opstilles forudsætninger for specialet, hvor det fremgår, at internationalt materielsamarbejde
i speciale sammenhæng defineres som samarbejde vedrørende studie og
udvikling, anskaffelse samt drift af militært materiel, der foregår mellem et eller flere lande
for at opnå enten politiske, økonomiske eller operationelle mål til fælles fordel.
Interessentanalysen klarlægger hvilke aktører, der har indflydelse på og interesse i Danmarks
deltagelse i internationalt materielsamarbejde, samt hvilke fora der deltages i. Videre
redegøres for hensigten med dansk deltagelse på baggrund af væsentlige dokumenter
som FKOM, UFOM og Forsvarets ”Materielhåndbog”, samt Vision 2010.
Dansk deltagelse foregår primært i NATO, WEAG og NORDAC regi, samt via et stort antal
bi- og multilaterale aftaler. Det har dog ikke været muligt at opgøre det nøjagtige omfang
af deltagelsen. Det kan hævdes, at deltagelsen og erfaringerne fra samarbejdet kan have
en positiv indflydelse på Forsvarets evne til at samarbejde i andre sammenhænge.
De nationale interessenter er primært Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervsfremme
Styrelsen, Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder og Dansk Industri.
De internationale interessenter er primært NATO - CNAD, ”EU” – WEAG, NORDAC og
udenlandsk forsvarsmaterielindustri.
Analysen viser, at samarbejdet har betydning for Forsvaret og i nogen omfang det politiske
niveau, samt at der er konstateret et mindre modsætningsforhold mellem de to niveauer,
idet Forsvaret primært får tilgodeset sine behov via bi- og multilaterale aftaler, i modsætning
til et politisk ønske om at samarbejde via internationale organisationer.
Fordele og ulemper er forskellige afhængigt af niveau, men de kan grupperes inden for
områderne operationelle, økonomiske og politiske.
Det kan konkluderes, at deltagelsen giver mulighed for udvikling og anskaffelse af moderne
og teknologitunge systemer, som ikke ville have være mulige at gennemføre på national
basis med tilsvarende operative levetid.
Den nuværende danske deltagelse vurderes at blive støttet af dokumenter på alle niveauer,
der omsætter og behandler visionen og strategien på en hensigtsmæssig måde.
Det finansielle perspektiv viser, at der ikke foregår en løbende formaliseret økonomisk styring
af deltagelsen, således at omkostningerne kan opgøres.
De primære kunders ønsker bliver i et stort omfang dækket, men på den anden side er
effekten af samarbejdet vanskelig målbar. Dansk Industris politiske indflydelse er reduceret,
som følge af et begrænset antal ansatte. Der kan også være en interesseforskel mellem
Forsvarets ønske om at øge materielstandarden og hensynet til indgåelse af industrisamarbejdsaftaler,
der kan opfattes som støtte til industrien med udhuling af Forsvarets
købekraft til følge.
Internt kan konkluderes, at deltagelsen ikke prioriteres i tilstrækkelig grad i relation til potentialet.
Herunder kan organiseringen af arbejdet have indflydelse, idet deltagelsen knytter
sig til funktionen i basisorganisationen. Videre vurderes manglende målbarhed og visibilitet
at have direkte indflydelse på prioriteringen af opgaverne og målsætningerne.
Udviklingen af området vurderes ikke i tilstrækkeligt omfang at være omfattet af et formaliseret
system, der løbende vurderer indsatsen og kommer med udviklingsforslag.
RESUMÈ
7