Christians speciale - med bilag

”Eksplorativ søgning i Summa”.
Speciale. Danmarks Biblioteksskole, maj 2008.
til en tal eller ord-problematik, kan albummet ”Seventeen seconds” af The Cure bliver
indekseret med ”17 seconds” i 740-feltet. Flere nuværende onlinekataloger kan desuden tage
højde for f.eks. umlaut-bogstaver. En testsøgning i AAKB på ”Læckberg” returnerede
”Läckberg”, som er forfatterens rigtige efternavn 21 . Brug af bindestreg eller ej, kan der også
taget hensyn til (Bowman, 2000), så en søgning på ”Svend Aage” også vil returnere ”Svend-
Aage”. I forhold til Lars Larsen-problematikken kan det afhjælpes ved at tilføje fødselsår ud
for navnet i delfeltet *c i MARC2-feltet 100.
Af nyere eksempler på intelligent funktionalitet, kan der nævnes den førnævnte Google-
inspirerede Summa-funktionalitet Mente du-funktion, der foreslår alternative ord ved en
søgning. Google bliver i biblioteksdebatter om fremtidens søgesystemer ofte nævnt (f.eks.
Dalgaard, 2006: Larsen, 2007) som et forbillede. Dette er bl.a. pga. Googles brugervenlighed
og kunstige intelligens, der i en højere grad kan ‘forstå’ brugeren. F.eks. i kraft af Did you
mean-funktionen, ordstemming 22 og relevansrankering (Google, 2008). Larsens artikel
påpeger, at bibliotekers onlinekataloger fungerer på andre præmisser, og dermed som
udgangspunkt ikke er sammenlignelige. Trods disse forskelle er der flere måder hvorpå
onlinekatalogen kan lade sig inspirere af Google, hvilket da også ses i Summa. I forhold til
verifikativ søgning, er det et væsentligt kriterium at en bruger, der har en konkret information
om materiale (f.eks. titlen eller ophaven) relativt let, og med højde for stavefejl, kan finde
denne i onlinekatalogen.
5.3. Browsing
I forrige afsnit blev der redegjort for verifikativ søgning. At man har et konkret
informationsbehov. Et konkret informationsbehov har som oftest været undervejs på de
tidligere af Taylors fire stadier. Den søgeadfærd der kan være en konsekvens af
informationsbehov, der ligger på de lavere stadier (Q1-Q3), kaldes for browsing. At browse
kan defineres som: ”At lede efter information uden at vide præcist hvilket dokument man
søger efter, og uden at følge en på forhånd fastlagt søgeprocedure. Man lader tilfældet råde,
dog ofte sådan at man søger inden for et vist større emneområde, f.eks. når man ’græsser’ på
bibliotekets åbne hylder” (Informationsordbogen, 2008). Browsing er dermed en mere diffus
21 Se bilag 10, bilagsoversigt A.
22 Dvs. at Google kan tage hensyn til ordstammer, så når en bruger f.eks. søger på ”cykle” kommer der også
resultater med ”cykler”, ”cyklen” etc.
- 5. Brugeradfærd- og behov - 25