Christians speciale - med bilag

”Eksplorativ søgning i Summa”.
Speciale. Danmarks Biblioteksskole, maj 2008.
man har god tid og er i en form for venteposition. F.eks. i et venteværelse hos lægen eller
køen i supermarkedet.
Endvidere beskriver Erdelez også hvordan det informationsmiljø man bevæger sig i, kan være
fremmende for serendipitive fund. Hun skriver om, hvordan der skelnes mellem
informationsmiljøer: ”[…]most conducive and least conducive to information encountering”
(s. 3). Jo mere conducive (oversættes til befordrende), jo mere fremmende. Jo mere
eksponerede materialerne er, jo større chancer er der for at de bliver opdaget ved en
tilfældighed. I forhold til et fysisk bibliotek vil f.eks. en indretning der viser bøgernes forsider
være mere befordrende end en indretning der kun viser bogryggene. I forhold til en
onlinekatalog vil f.eks. funktioner som anbefalinger af supplerende og lignende materialer
være mere befordrende og fremme muligheden for de serendipitive fund.
Ford (1999) argumenterer i tråd med Erdelez om, hvordan graden af modtagelighed er
betinget af brugerens personlighed og psykiske tilstand. Han skelner mellem convergent og
divergent søgeadfærd. Disse er to idealtyper, hvor convergent er karakteriseret ved at være
direkte, målrettet og forudsigelig og divergent er præget af en kreativ og impulsiv tænkning,
påvirkelig af omverdenens indtryk. Som med information acquisition mood er disse to
idealtyper også afhængige af situation og kontekst.
Foster og Ford fremhæver, at i informationsmiljøer, hvor man grupperer beslægtede
materialer, er chancen for serendipitive fund større (2003, s. 323). Brugerens modtagelighed
for at falde over noget relevant og brugbart vil være større, når han søger inden for et
afgrænset felt, der har hans interesse. Søger en bruger efter en specifik bog om lystfiskeri i
onlinekatalogens emneindgang, er der gode muligheder for at han kan falde over en lignende
bog grupperet under det samme emne. Dette understøttes af Slones undersøgelse af area
searches (2000, s. 765) hvor mange brugere faldt over interessante materialer, der var
emnemæssigt beslægtede eller havde samme klassifikationsnummer som det de oprindeligt
søgte.
Serendipitet er på grund af det meget subjektive aspekt, derfor svært at planlægge og målrette
mod brugere. Forskellige brugere falder over forskellige ting. For et bibliotek der vil arbejde
med serendipitet i deres formidling, hvad enten det er det fysiske bibliotek eller i
- 5. Brugeradfærd- og behov - 29