Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Kapitel 4 handler om de materielle levevilkår: uddannelse, arbejde og bolig. Der
er udtalte forskelle i uddannelsesniveauet mellem mænd og kvinder, mellem
aldersgrupperne og regionalt, idet kvinder, ældre og bygdebefolkningen mindst
ofte har en erhvervsuddannelse. Det er dog vigtigt at bemærke, at der for de unges
vedkommende ikke er forskel på mænd og kvinder. 69% af befolkningen er i
arbejde. Blandt erhvervsaktive grønlandske mænd er 24% fangere/fiskere, og
blandt erhvervsaktive grønlændere er kvinder oftere end mænd lavere funktionærer
og ufaglærte. En meget stor andel af befolkningen er udsat for gener på deres
arbejdsplads, som kan påvirke helbredet i negativ retning. Boligforholdene, der
kan tages som udtryk for den materielle levestandard, udviser også stor regional
variation. Halvdelen af befolkningen er generet aftræk, kulde eller fugt i boligen,
men kun relativt få er generelt utilfredse med deres bolig.
Kapitel 5 handler om kost og motion. Traditionel, grønlandsk fangerkost er højt
værdsat af den grønlandske del af befolkningen og udgør en stor del af kosten.
Mænd spiser oftere grønlandsk mad end kvinder, og hyppigheden stiger med
alderen. Forbruget er lavest i Nuuk og i de øvrige byer i Syd-, Midt- og Østgrønland,
middelhøjt i de nordlige byer på vestkysten og i bygderne i Syd-, Midt- og
Østgrønland og højest i de nordlige bygder på vestkysten samt i Avanersuaq. Som
hovedårsager til ikke at spise mere grønlandsk mad angives ønske om variation,
vanskelighed ved at skaffe grønlandsk mad og prisen, mens frygt for forurening
kun nævnes af 1%. Fangst er en populær fritidsbeskæftigelse i alle dele af
samfundet, og den grønlandske befolkning er generelt mere fysisk aktiv end
befolkningen i Danmark. Overvægt er et mindre problem i Grønland end i arktiske
befolkninger i Canada.
I kapitel 6 analyseres nogle traditionelle livsstilfaktorer: alkohol, tobak og hash.
Fire femtedele af befolkningen drikker en gang imellem alkohol, men fordelingen
af forbruget er meget ujævn. På basis af egne oplysninger om alkoholforbrug er
befolkningen inddelt i rusdrikkere (19%) og storforbrugere (17%); 11% falder i
begge grupper, mens 75% har et upåfaldende drikkemønster. Forekomsten af
sociale problemer på grund af eget eller nærmeste families alkoholforbrug er især
stor hos rusdrikkere. Mere end en tredjedel af befolkningen oplyser, at der var
problemer med alkohol i deres barndomshjem; for personer født efter 1960 mere
end halvdelen. Tobaksforbruget er meget højt i Grønland i forhold til andre lande:
80% af grønlændere og 51% af danskere ryger dagligt. Der er ingen sikker social
gradient i tobaksforbruget. Knap halvdelen af befolkningen har prøvet at ryge
hash, og en femtedel har røget mere end en enkelt gang.