Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Tabel 9.3 Medicinbrug i en 14 dages periode. Sundhedsprofil for Grønland 1993-94. Hele
befolkningen. Uoplyst =165.
Smertestillende medicin, herunder hovedpinepiller
Penicillin eller andre antibiotika
Salve eller andet hudlægemiddel
Naturmedicin
Hostemedicin, næsedråber el.lign.
Nervemidler, beroligende medicin
Sovemidler
Blodtrykssænkende medicin
Hjertemedicin (nitroglycerin, digoxin m.m.)
Afføringsmidler eller andet for maven
Andet
Mindst én slags medicin
Sygdom
Antal
294
145
95
56
52
41
40
39
29
25
101
581
Mænd
%
17,3
7,3
5,3
2,2
3,0
1,1
2,5
1,7
1,9
1,6
6,2
32,3
Kvinder
%
Tabel 9.4 viser hvilke sygdomme, der ligger bag begrænsningen af den normale
aktivitet (nylig sygdom). Sygdommene er kodet efter den internationale sygdomsklassifikation
(ICD 8) med tre cifre og derefter slået sammen i de anførte kategorier,
men diagnoserne bygger på interviewpersonernes egen rapportering af sygdom,
og deres præcision må derfor tages med et vist forbehold. Ligesom for "listegenerne"
er sygdomme i bevægeapparatet (gigt, ondt i ryggen m.v.) langt de hyppigste
lidelser både for mænd og kvinder. Der er nogle markante kønsforskelle,
men det absolutte antal er for de fleste diagnoser lille og forskellene derfor ikke
statistisk sikre. Kun skader forekommer statistisk sikkert oftere hos mænd og sygdomme
i urin- og kønsorganer oftere hos kvinder.
Forekomsten af nylig sygdom aftager fra 18 års alderen indtil midten af trediverne
og øges derefter gennem resten af livet, men den aldersmæssige udvikling er ikke
helt så udtalt som for langvarig sygdom og funktionsbegrænsning (figur 9.2).
20,2
11,2
6,8
4,8
3,6
4,1
2,6
3,2
1,9
1,6
6,7
41,8
lait
%
18,8
9,3
6,1
3,6
3,3
2,6
2,6
2,5
1,9
1,6
6,5
37,2
109