Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Kapitel 7 handler om livsstil og forebyggelse. Relativt få kender Hjemmestyrets
fire sundhedsmål; flest kender målet om begrænsning af alkoholforbruget (31%)
og færrest målet om at sænke dødeligheden af ulykker og selvmord (12%). Der er
på flere områder stor forskel mellem befolkningens holdninger til forebyggelse og
deres adfærd i konkrete situationer. Kun 5% bruger altid redningsvest, når de sejler
i jolle eller motorbåd, og under en femtedel af dem, der har mere end én
seksualpartner, bruger konsekvent kondom. Næsten halvdelen af kvinderne har
fået foretaget en celleprøve fra livmoderen, men der er store geografiske forskelle.
Kapitel 8 og 9 handler om sundhed og sygdom. Hovedparten (78%) af befolkningen
i Grønland vurderer deres helbred som "godt" eller "virkelig godt", hvilket
svarer til resultater fra Danmark. Der er dog udtalte forskelle mellem undergrupper
af befolkningen. Kvinder vurderer deres helbred dårligere end mænd, og med
alderen vurderer færre og færre deres helbred som godt. Befolkningen i Nuuk
vurderer deres helbred bedre end befolkningen i de øvrige byer på vestkysten, og
bygdebefolkningen har det dårligst. Fangere/fiskere er den erhvervsgruppe, der har
det dårligst, og blandt lønmodtagere har funktionærer I-II og faglærte det bedst og
ufaglærte dårligst. Kvinders dårlige selvoplevede helbred kan i vid udstrækning
forklares ved dårligt selvvurderet helbred hos ufaglærte kvinder samt overrepræsentation
af kvinder blandt ufaglærte og funktionærer III. Efter justering for
forskelle med hensyn til alder, køn og erhverv er der ikke forskel på selvvurderet
helbred blandt grønlændere og danskere i Grønland. Rusdrikkere vurderer deres
helbred dårligere end normalbefolkningen. Det samme gør personer, der ryger 15
cigaretter eller mere om dagen.
Tre fjerdedele af befolkningen har været generet af smerter eller ubehag de seneste
14 dage, en tredjedel har været meget generet, og 14% har kontaktet sundhedsvæsenet.
I sammenligning med Danmark har flere følt sig syge, lige så mange været
hos læge og færre taget medicin. 38% angiver at have en langvarig sygdom, og
langt de hyppigste gener og sygdomme er smerter og ubehag fra bevægeapparatet
(muskler, knogler og led). Mere end 60% af personer på 60 år og derover har
besvær med at læse, høre eller tygge.
Præsentationen af undersøgelsens resultater afsluttes med to kapitler om forskelle
mellem byer og bygder med hensyn til levevilkår, livsstil og helbred. I kapitel 10
beskrives hvorledes byer og bygder er forskellige med hensyn til boligforhold,
befolkningens uddannelse og erhvervsmønsteret, men der er også store forskelle
bygderne imellem. Bygder i Syd- og Midtgrønland minder på mange områder
mere om byerne end om bygderne i Diskobugtområdet, Nord- og Østgrønland.