Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

kvinder og 90% af mænd). Derimod er der ikke forskel på mænds og kvinders holdning til betydningen af at dyrke motion, selvom mænd altså i praksis oftere selv dyrker motion for at bevare helbredet. Sammenhængen mellem aktuel sundhedsadfærd og holdninger til betydningen af forskellige forhold for helbredet er desuden tydelig med hensyn til rygning. Således synes ikke-rygere, at det er vigtigere at holde op med at ryge, end rygere gør (88% og 79%), og tidligere rygere er dem, der oftest synes, dette forhold er af stor betydning (93%). Forebyggelse og sundhedsvæsenet I relation til sundhedsvæsenets forebyggelsesaktiviteter er der spurgt, om interviewpersonen har fået foretaget en HIV test, og kvinderne er blevet spurgt, om de har fået foretaget en celleprøve fra livmoderen. Desuden er kvinderne blevet spurgt, om de nogensinde selv har undersøgt deres bryst for eventuelle svulster. 49% har fået foretaget en HTV test. Det er især unge grønlændere fra byer, og lidt flere kvinder end mænd (55% og 43%), der har fået foretaget testen. Personer med flere end én seksualpartner inden for det seneste år har oftere end personer med én partner fået foretaget en HIV test (59% og 51%). 169 personer (16%) har tænkt på at få foretaget en test, men har ikke gjort det. 48% af grønlandske kvinder mellem 18 og 55 år har fået foretaget en celleprøve fra livmoderen. Der er store geografiske forskelle med den største andel, der har fået foretaget en celleprøve, i byer og bygder på den sydlige del af vestkysten; der kan ikke påvises forskelle mellem befolkningen i byer og bygder. I Qasigiannguit, Maniitsoq og Nuuk har mere end 66% fået foretaget en celleprøve fra livmoderen, mens det gælder for under 30% i Ammassalik, Paamiut og Upernavik. Forklaringen på disse forskelle må snarere søges i sundhedsvæsenets organisation end i forskelle mellem befolkningerne i regionerne. 44% af kvinder har selv undersøgt deres bryst for eventuelle svulster, og 56% har ikke. Der er en tæt sammenhæng mellem at have fået foretaget en celleprøve og have selvundersøgt sit bryst. Kvinder i bygder har ikke selvundersøgt deres bryst så ofte som kvinder i byer og langt sjældnere end danske kvinder (29% i bygder, 43% i byer og 79% danskere). Uddannelse er afgørende for, om kvinder har selvundersøgt deres bryst. Således har kun 35% af kvinder, der kun har gået i skole i 8 år, selvundersøgt deres bryst imod 45% af kvinder med længere skolegang. Denne forskel mellem kvinder med og uden uddannelse gælder både for kvinder i by og i bygd og viser sandsynligvis uddannelsens betydning for at forstå og 92
handle efter de råd om forebyggelse, der udgår fra både politikere, sundhedsvæsen og mennesker i ens omgangskreds. Det er dog også muligt, at befolkningen ved, hvad der anbefales, men ikke tror, at de i praksis vil være i stand til at udføre rådet (Elsass 1992). Det kan også være, jf. diskussionerne i kapitlets indledning, at de vælger ikke at følge rådene, fordi disse ikke opleves som væsentlige, eller fordi det ikke forventes, at indsatsen vil gøre nogen nytte. Disse vigtige spørgsmål ligger uden for denne undersøgelses muligheder og må undersøges nærmere i anden sammenhæng. Sammenfatning Relativt få kender Hjemmestyrets fire sundhedsmål; flest kender målet om begrænsning af alkoholforbruget (31%) og færrest målet om at sænke dødeligheden af ulykker og selvmord (12%). Der er på flere områder stor forskel mellem befolkningens holdninger til forebyggelse og deres adfærd i konkrete situationer. Kun 5% bruger altid redningsvest, når de sejler i jolle eller motorbåd, og under en femtedel af dem, der har mere end én seksualpartner, bruger konsekvent kondom. Næsten halvdelen af kvinderne har fået foretaget en celleprøve fra livmoderen, men der er store geografiske forskelle. 93
Page 2 and 3:
Levevilkår, livsstil og helbred i
Page 4 and 5:
Levevilkår, livsstil og helbred i
Page 7:
Indholdsfortegnelse Forord 3 Resum
Page 10 and 11:
Kapitel 4 handler om de materielle
Page 12 and 13:
Bygdebefolkningen lever generelt me
Page 14 and 15:
De følgende temarapporter fra den
Page 16 and 17:
Tværkulturelle undersøgelser I be
Page 18 and 19:
Der er i rapporten flere gange brug
Page 20 and 21:
se er personer, der betegner sig so
Page 22 and 23:
har 193 nummererede spørgsmål, hv
Page 24 and 25:
Interview- eller spørgeskemametode
Page 26 and 27:
Tabel 2.2 Byer og bygder, der indg
Page 28 and 29:
Dataoparbejdning De udfyldte skemae
Page 30 and 31:
Det er for nogle forhold muligt at
Page 32 and 33:
Figur 2.2 Regional fordeling af sva
Page 34 and 35:
Tabel 2.6 Sammenligning af vægtede
Page 36 and 37:
Tabel 2.9 Erhvervsfordeling blandt
Page 38 and 39:
Analyse og statistiske metoder Spø
Page 40 and 41:
Undersøgelsen fra Québec blev gen
Page 42 and 43:
spørgsmålet. Det tyder på, at la
Page 44 and 45: Tabel 3.2 Etnisk identitet samt ege
Page 46 and 47: skaber, men om årsagen til dansker
Page 49 and 50: 4. Uddannelse, arbejde og bolig Und
Page 51 and 52: Blandt grønlændere har lidt flere
Page 53 and 54: det givetvis betydning for det vide
Page 55 and 56: Tabel 4.3 Befolkningens fordeling p
Page 57 and 58: stillinger (61%) samt for tunge byr
Page 59 and 60: findes i Nuuk (8%) og den højeste
Page 61: Sammenfatning Der er udtalte forske
Page 64 and 65: Tabel 5.1 Andel af udspurgte i tre
Page 66 and 67: I alle de geografiske regioner angi
Page 68 and 69: teret kød er ikke populært, og ha
Page 70 and 71: En meget stor del af befolkningen (
Page 72 and 73: Overvægt På grundlag af de udspur
Page 74 and 75: Tabel 5.7 Fordeling af overvægt og
Page 76 and 77: Sammenfatning Traditionel, grønlan
Page 78 and 79: hedsprofilen har oplyst i gennemsni
Page 80 and 81: Tabel 6.2 Tre mål for alkoholvaner
Page 82 and 83: Figur 6.1 Andel med alkoholprobleme
Page 84 and 85: Figur 6.2 Rygevaner efter erhvervsg
Page 86 and 87: egge grupper, mens 75% har et upåf
Page 88 and 89: åde sundhedsoplysning og miljømæ
Page 90 and 91: foranstaltninger og på den anden s
Page 92 and 93: Tabel 7.3 Personer med 2 eller fler
Page 97 and 98: 8. Selwurderet helbred Befolkningen
Page 99 and 100: Figur 8.1 Selwurderet helbred i bef
Page 101 and 102: Figur 8.2 Selvvurderet helbred i re
Page 103 and 104: Tabel 8.2 Selwurderet helbred i erh
Page 105: prøvet at ryge hash, har bedre sel
Page 108 and 109: Figur 9.1 1000 voksne menneskers he
Page 110 and 111: smerter i skulder og nakke, nedtryk
Page 112 and 113: Tabel 9.4 Sygdomsmæssige årsager
Page 114 and 115: Tabel 9.5 Forekomst af langvarig sy
Page 117 and 118: 10. Levevilkår og livsstil i by og
Page 119 and 120: delen af interviewpersonerne i alle
Page 121: går oftere i kirke énd bygdebefol
Page 124 and 125: Bygderne kan inddeles i grupper på
Page 126 and 127: Figur 11.2 Andel af befolkningen i
Page 128 and 129: Tabel 11.3 Helbred, levevilkår og
Page 130 and 131: problemstillingen. Endvidere planl
Page 132 and 133: i mindst lige så stort omfang i an
Page 134 and 135: Bjerregaard P. Samfundsmæssige og
Page 136 and 137: Langgaard P. Modernization and trad
Page 138 and 139: Weinstein ND. Why it won't happen t
Page 140 and 141: Variabel Kapitel 3 Sprogbrug Sprogb
Page 142 and 143: Tabel B.2 Grønlandsk og dansk spro
Page 144 and 145:
Tabel B.4 Erhvervsgruppe Grønland
Page 146 and 147:
Tabel B.6 Forbrug af grønlandsk ko
Page 148 and 149:
Tabel B.8 Befolkningens fysiske akt
Page 150 and 151:
Tabel B. 10 Alkoholforbrug efter re
Page 152 and 153:
Tabel B. 12 Selwurderet helbred eft
Page 154 and 155:
Tabel B. 14 Selwurderet helbred i e
Page 156 and 157:
Tabel B. 16 Svar på spørgsmålet
Page 159:
DIKEs Grønlandsskrifter er en seri
show all

Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?