Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Den største forskel er, at der er væsentlig flere fangere/fiskere i bygderne, men der
er stor forskel mellem bygderne indbyrdes (tabel 10.2). Hvor bygder i Syd- og
Midtgrønland mere ligner byerne, er bygderne i Nordvestgrønland og Østgrønland
karakteriseret ved en stor andel fangere/fiskere, relativt få lønarbejdere og mange
kvinder uden for erhverv.
Tabel 10.2 Erhvervsfordeling i grønlandske byer og
1993-94. Kun grønlændere 18-59 år. N =
Antal
Fangere/fiskere
Mænd Kvinder
% %
bygder. Lønarbejdere Sundhedsprofil Uden for for erhverv
1120, uoplyst = 74.
Mænd Kvinder Mænd • Kvinder Grønland
% % % %
Byer:
Vestgrønland (excl. Nuuk)
Østgrønland
Bygder:
Syd- og Midtgrønland
Diskobugt og Nordvestgrønland
Østgrønland
Udvalgte livsstilsparametre
Der er forskel på, hvor ofte befolkningen i bygder og i byer spiser grønlandsk
mad. I bygderne spiser befolkningen således oftere grønlandsk mad end befolkningen
i byerne (henholdsvis 43 gange om måneden i bygderne og 26 gange om
måneden i byerne). Især i bygderne i Nordvestgrønland spises der ofte grønlandsk
mad (50 gange om måneden). Der er dog ikke kun forskel på, hvad der spises i by
og bygd, men også på hvornår man spiser. I byerne spiser befolkningen oftere end
befolkningen i bygder til faste spisetider; 45% i byerne spiser som regel til faste
spisetider, mens dette gælder for 25% i bygderne.
Bygdebefolkningen går oftere i kirke end befolkningen i byer; 23% af bygdebefolkningen
har inden for det seneste år været i kirke ca. en gang om måneden, og
25% har været i kirke hver uge. Blandt bybefolkningen har kun 11% været i kirke
en gang om måneden og lige så mange hver uge. Befolkningen i bygder i Østgrønland
går oftere i kirke end bygdebefolkningen i Nordvestgrønland, som igen
118
736
49
79
131
51
16,3 0,5
9,5
19,4 2,3
50,0 1,4
28,0
65,4
66,7
58,3
38,7
36,0
70,8
71,4
76,7
58,0
38,5
18,4
23,8
22,2
11,3
36,0
28,7
28,6
20,9
40,6
61,5