Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Tabel 2.2 Byer og bygder, der indgår i den grønlandske sundhedsprofil 1993-94. *) markerer bygder, hvor der ikke er interviewet. Nanortalik Qeqertarsuaq Aappilattoq Ilulissat Alluitsup Paa Qeqertaq *) Qaqortoq Saqqaq Saarloq *) Uummannaq Narsaq Niaqornat Paamiut Ukussissat Nuuk Illorsuit Qeqertarsuatsiaat Nugaatsiaq Kapisillit Upernavik Maniitsoq Upernavik Kujalleq Napasoq Tasiusaq Sisimiut Kullorsuaq Sarfannguit Qaanaaq Kangaatsiaq Savissivik Attu Ammassalik Ikerasaarsuk *) Isortoq Niaqornaarsuk Kulusuk Aasiaat Sermiligaaq Akunnaaq Ittoqqortoormiit Qasigiannguit Interviewperioden kom til at vare indtil juli 1994, altså ca. et år, og der blev gjort mange forsøg på at øge interviewernes motivation, bl.a. ved at øge aflønningen og indføre en bonusordning samt ved at tilbyde hjælp til at kontakte interviewpersonerne. Beslutningen om at afslutte interviewperioden på det pågældende tidspunkt blev taget, dels fordi et år forekom at være den maksimalt acceptable spredning på interviewene, dels fordi svarprocenten nærmede sig de 60%, som forud for undersøgelsen var bestemt som et lavt, men acceptabelt resultat. Det kumulerede antal gennemførte interview fremgår af figur 2.1.1 sommeren 1993 gik dataindsamlingen godt, og 1. september var svarprocenten 27, men intensiteten aftog så for atter at stige i oktober, da de nye interviewere begyndte at arbejde. Fra december 1993 til interviewperiodens afslutning var interviewintensiteten ganske svagt stigende. I alt 69 interviewere deltog og interviewede i gennemsnit 25,0 personer. Den enkelte interviewer interviewede mellem 1 og 152 personer, og 80% interviewede mellem 4 og 55 personer. 24
Figur 2.1 Kumuleret gennemførelse af interview for den grønlandske sundhedsprofil 1993-94. 80% 70% 60% Det var generelt interviewernes indtryk, at de interviewede oftest var meget omhyggelige med at besvare spørgsmålene og tænkte sig grundigt om, før de svarede. Dette støttes af det store antal svar på de helt åbne spørgsmål. Interviewernes hyppigste bemærkninger om problemer i interviewsituationen var, at der var forstyrrelser fra børn, at den interviewede ikke var til at stoppe, eller at den interviewede havde problemer med hørelse, syn eller forståelse. Der er selvfølgelig også eksempler på mindre positive holdninger til undersøgelsen og spørgeskemaet. Årsagerne til den langsomme tilgang af interview og den lave svarprocent har været diskuteret med interviewerne. En af hovedkonklusionerne er, at problemerne ikke skyldes, at befolkningen ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen, men snarere at mange af interviewerne har haft svært ved at få kontakt med interviewpersonerne, at aftaler ikke altid er blevet holdt, og at mange interviewere har brugt uforholdsvis megen tid på at tilrettelægge og strukturere arbejdet. Dette blev fra februar 1994 søgt afhjulpet ved at ansætte en af interviewerne som koordinator. Det har gennemgående været nemmere at komme i kontakt med folk i bygderne og de mindre byer, hvor naboerne ofte kan give værdifulde oplysninger, end i Nuuk og de større byer. 25
Page 2 and 3: Levevilkår, livsstil og helbred i
Page 4 and 5: Levevilkår, livsstil og helbred i
Page 7: Indholdsfortegnelse Forord 3 Resum
Page 10 and 11: Kapitel 4 handler om de materielle
Page 12 and 13: Bygdebefolkningen lever generelt me
Page 14 and 15: De følgende temarapporter fra den
Page 16 and 17: Tværkulturelle undersøgelser I be
Page 18 and 19: Der er i rapporten flere gange brug
Page 20 and 21: se er personer, der betegner sig so
Page 22 and 23: har 193 nummererede spørgsmål, hv
Page 24 and 25: Interview- eller spørgeskemametode
Page 28 and 29: Dataoparbejdning De udfyldte skemae
Page 30 and 31: Det er for nogle forhold muligt at
Page 32 and 33: Figur 2.2 Regional fordeling af sva
Page 34 and 35: Tabel 2.6 Sammenligning af vægtede
Page 36 and 37: Tabel 2.9 Erhvervsfordeling blandt
Page 38 and 39: Analyse og statistiske metoder Spø
Page 40 and 41: Undersøgelsen fra Québec blev gen
Page 42 and 43: spørgsmålet. Det tyder på, at la
Page 44 and 45: Tabel 3.2 Etnisk identitet samt ege
Page 46 and 47: skaber, men om årsagen til dansker
Page 49 and 50: 4. Uddannelse, arbejde og bolig Und
Page 51 and 52: Blandt grønlændere har lidt flere
Page 53 and 54: det givetvis betydning for det vide
Page 55 and 56: Tabel 4.3 Befolkningens fordeling p
Page 57 and 58: stillinger (61%) samt for tunge byr
Page 59 and 60: findes i Nuuk (8%) og den højeste
Page 61: Sammenfatning Der er udtalte forske
Page 64 and 65: Tabel 5.1 Andel af udspurgte i tre
Page 66 and 67: I alle de geografiske regioner angi
Page 68 and 69: teret kød er ikke populært, og ha
Page 70 and 71: En meget stor del af befolkningen (
Page 72 and 73: Overvægt På grundlag af de udspur
Page 74 and 75: Tabel 5.7 Fordeling af overvægt og
Page 76 and 77:
Sammenfatning Traditionel, grønlan
Page 78 and 79:
hedsprofilen har oplyst i gennemsni
Page 80 and 81:
Tabel 6.2 Tre mål for alkoholvaner
Page 82 and 83:
Figur 6.1 Andel med alkoholprobleme
Page 84 and 85:
Figur 6.2 Rygevaner efter erhvervsg
Page 86 and 87:
egge grupper, mens 75% har et upåf
Page 88 and 89:
åde sundhedsoplysning og miljømæ
Page 90 and 91:
foranstaltninger og på den anden s
Page 92 and 93:
Tabel 7.3 Personer med 2 eller fler
Page 94 and 95:
kvinder og 90% af mænd). Derimod e
Page 97 and 98:
8. Selwurderet helbred Befolkningen
Page 99 and 100:
Figur 8.1 Selwurderet helbred i bef
Page 101 and 102:
Figur 8.2 Selvvurderet helbred i re
Page 103 and 104:
Tabel 8.2 Selwurderet helbred i erh
Page 105:
prøvet at ryge hash, har bedre sel
Page 108 and 109:
Figur 9.1 1000 voksne menneskers he
Page 110 and 111:
smerter i skulder og nakke, nedtryk
Page 112 and 113:
Tabel 9.4 Sygdomsmæssige årsager
Page 114 and 115:
Tabel 9.5 Forekomst af langvarig sy
Page 117 and 118:
10. Levevilkår og livsstil i by og
Page 119 and 120:
delen af interviewpersonerne i alle
Page 121:
går oftere i kirke énd bygdebefol
Page 124 and 125:
Bygderne kan inddeles i grupper på
Page 126 and 127:
Figur 11.2 Andel af befolkningen i
Page 128 and 129:
Tabel 11.3 Helbred, levevilkår og
Page 130 and 131:
problemstillingen. Endvidere planl
Page 132 and 133:
i mindst lige så stort omfang i an
Page 134 and 135:
Bjerregaard P. Samfundsmæssige og
Page 136 and 137:
Langgaard P. Modernization and trad
Page 138 and 139:
Weinstein ND. Why it won't happen t
Page 140 and 141:
Variabel Kapitel 3 Sprogbrug Sprogb
Page 142 and 143:
Tabel B.2 Grønlandsk og dansk spro
Page 144 and 145:
Tabel B.4 Erhvervsgruppe Grønland
Page 146 and 147:
Tabel B.6 Forbrug af grønlandsk ko
Page 148 and 149:
Tabel B.8 Befolkningens fysiske akt
Page 150 and 151:
Tabel B. 10 Alkoholforbrug efter re
Page 152 and 153:
Tabel B. 12 Selwurderet helbred eft
Page 154 and 155:
Tabel B. 14 Selwurderet helbred i e
Page 156 and 157:
Tabel B. 16 Svar på spørgsmålet
Page 159:
DIKEs Grønlandsskrifter er en seri
show all

Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?