Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Erhverv og bopæl
Der er i flere undersøgelser specielt afdødelighed påvist udtalte helbredsforskelle
mellem geografiske regioner i Grønland (Bjerregaard 1990, Bjerregaard & Juel
1990, Bjerregaard & Misfeldt 1992). Spædbarnsdødeligheden, der sædvanligvis
opfattes som en god indikator for det generelle helbred i en befolkningsgruppe, er
således lavest i Nuuk, højere i de øvrige byer og højest i bygderne. I mange lande
har undersøgelser endvidere påvist helbredsforskelle mellem socialgrupper, som
ofte defineres på basis af erhverv. Det er derfor interessant at sammenligne selvvurderet
helbred mellem forskellige regioner i Grønland samt mellem erhvervsgrupperne.
Disse sammenligninger er kun gennemført for den grønlandske del af
befolkningen.
Den regionale fordeling af selvvurderet helbred fremgår af figur 8.2. I Nuuk vurderer
84% af befolkningen deres helbred som "godt" eller "virkelig godt", i de
øvrige byer på vestkysten 79% og i bygderne samt Avanersuaq omkring 70%. I
Østgrønland er der både for byer og bygder væsentlig færre, der vurderer deres
helbred som godt. Den regionale variation er ens for mænd og kvinder. Efter justering
for køn, alder og interviewers køn er de regionale forskelle stadig markante,
og det regionale mønster er stort set som på figur 8.2 (bilagstabel B. 13).
Fordelingen af selvvurderet helbred på erhvervsgrupper fremgår af figur 8.3 for
personer i erhvervsdygtig alder, hvilket i denne forbindelse er defineret som 18-59
årige. Som forventet vurderer personer uden for erhverv deres helbred dårligst,
idet under 70% af disse vurderer deres helbred som "godt" eller "virkelig godt".
Blandt de erhvervsaktive er fangere/fiskere den gruppe, der har dårligst selvvurderet
helbred (76%), ufaglærte og funktionærer III følger dernæst med 80-85%,
og faglærte samt funktionærer I-II ligger i toppen med over 90%, der vurderer
deres helbred som godt. Mønsteret for mænd adskiller sig lidt fra mønsteret for
kvinder, idet ufaglærte kvinder skiller sig ud med særlig dårligt selvvurderet helbred.
Kvinder vurderer i alle erhvervsgrupper deres helbred som dårlige end
mænd, men kun for ufaglærte er forskellen statistisk sikker (tabel 8.2). En stor del
af forskellen i selvvurderet helbred mellem mænd og kvinder kan således forklares
ved, at ufaglærte kvinder vurderer deres helbred dårligere end ufaglærte
mænd, og ved at der er flere kvinder end mænd, der er ufaglærte og funktionærer
III. Efter justering for køn, alder og interviewers køn er forskellene mellem erhvervsgrupper
stadig udtalte, og mønsteret er stort set som på figuren (tabel B. 14).
98