Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

udspurgte personer spiser sælkød, hvalkød, fuglevildt, fisk og rensdyr/moskusokse/hare.
Grønlændere spiser i gennemsnit grønlandsk kost 30 gange om måneden
og danskere 11 gange; over halvdelen af danskernes forbrug er fisk.
Resultaterne vedrørende forbrug af grønlandsk mad fra sundhedsprofilen svarer
helt til resultaterne fra Grønlands Statistiks levevilkårsundersøgelse. Resultaterne
fra undersøgelserne fra Québec og Keewatin, Canada, kan ikke direkte sammenlignes
med de grønlandske, da de er opgjort på en anden måde. I Québec havde
63% af befolkningen spist sælkød og 36% hvalkød den sidste måned, men i gennemsnit
kun 1,4 gange for hver kosttype (Jette 1994). Heller ikke i Keewatin var
forbruget af marin kost særlig højt i sammenligning med i Grønland, men forbruget
af kød fra landdyr (rensdyr, fuglevildt) var højt: 80% af ældre og 45% af yngre
inuit fra Keewatin oplyste at spise dette dagligt (Moffatt et al 1992).
I det følgende ses der bort fra danskerne, og analyserne gælder kun personer, der
betegner sig selv som grønlændere. Grønlandske mænd spiser oftere end kvinder
grønlandsk mad (33 gange og 27 gange), og hyppigheden stiger med alderen fra
22 gange blandt de 18-24 årige til 41 gange blandt de 60+ årige. En tilsvarende
stigning med alderen i forbruget af traditionel kost ses også i Québec (Jette 1994)
og Keewatin (Moffatt et al 1992). Der er også forskelle mellem erhvervsgrupper.
Fangere/fiskere spiser oftest grønlandsk mad (47 gange om måneden), de øvrige
erhvervsgrupper spiser grønlandsk mad 25-26 gange om måneden og personer
uden for erhverv 33 gange.
Som forventet er der en udtalt regional variation med det laveste forbrug af grønlandsk
mad i byerne og det højeste forbrug i bygderne (figur 5.1). Der tegner sig
et mønster med lavest forbrug i Nuuk, de sydlige byer på vestkysten og byerne på
østkysten (23-24 gange om måneden), middel forbrug i de nordlige byer på vestkysten
og i bygderne på sydvestkysten og østkysten (31-37 gange om måneden)
og højt forbrug i de nordlige bygder på vestkysten og i Avanersuaq (46-50 gange
om måneden). Kun Kangaatsiaq kommune afviger fra dette mønster med et meget
højt forbrug både i byen og bygderne.
Der er et tydeligt regionalt mønster i forbruget af de nævnte fem forskellige typer
grønlandsk kost. I de nordlige og østlige bygder er forbruget af sælkød markant
højere end forbruget af de øvrige kosttyper, mens forbruget af fisk er relativt højest
i byerne i Syd-, Midt- og Østgrønland.
63