Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

7. Livsstil og forebyggelse
Livsstil kan som begrebet kultur overordnet forstås som måder, hvorpå folk lever
deres liv. Livsstil forbindes dog i modsætning til kultur oftest med noget individuelt.
Som sådan beskriver livsstil de måder, hvorpå individer og grupper udvikler
og udtrykker personlig identitet og sociale tilhørsforhold, der adskiller dem fra
andre mennesker inden for en given kulturel sammenhæng. Livsstil handler om
måder at se ud på, om at købe nogle ting og ikke andre, at spise en bestemt slags
mad frem for en anden, at bruge sin fritid på bestemte måder osv. Hermed kan
livsstil siges at udgøre et individs eller en gruppes præferencer, og som sådan er
der et element af valg i begrebet. Det er dog vigtigt at påpege, at disse dagligdags
valg i vid udstrækning er styret af de livsbetingelser, man lever under, og foregår
inden for rammerne af dem.
Livsstil er blandt andet interessant, fordi det i nogen grad opdeler befolkningen i
grupper på tværs af de gængse køns-, alders- og erhvervsinddelinger. Som eksempel
kan nævnes deltagere i en given konkurrenceidræt, der på tværs af uddannelse
og arbejde er fælles om en livsstil, der eksempelvis indebærer en aktiv fritid med
masser af motion, ingen tobak og alkohol og måske en afslappet stil i påklædning.
Også aktive fritidsfangere, folk, der ofte går i byen på værtshus eller diskotek
osv., kan på forskellige måder dele livsstil.
Den del af individets livsstil, som kan fremme sundhed og forebygge sygdom, kan
betegnes som positiv sundhedsadfærd (Osler 1994). Idet livsstil indeholder et
element af valgfrihed, opstår muligheden for, at den enkelte kan ændre sin adfærd
og derved fremme sin sundhed og forebygge sygdomme. Forebyggelsens
hovedspørgsmål kunne således formuleres som spørgsmålet om, hvordan man får
folk til at ændre deres sundhedsadfærd i ønsket retning. Viden om hvilken adfærd,
der fremmer sundheden, kan ses som en forudsætning for individets valg mellem
gode og dårlige sundhedsvaner. Nyere teorier har desuden påpeget nødvendigheden
af, at den enkelte selv foruden viden dels må have en positiv holdning til den
givne sundhedsadfærd og dels en oplevelse af værdien og nytten af selv at gøre en
indsats (Gammeltoft 1992, Osler 1994)). Endelig er også .omgivelsernes betydning
for livsstil og sundhedsadfærd blevet diskuteret. Det er blevet påpeget, at valget
af gode sundhedsvaner ikke foregår uafhængigt af det liv, vi iøvrigt lever, og at de
ydre livsbetingelser, økonomi, mangel på tid og energi i hverdagen osv. sætter
begrænsninger for vores forsøg på at leve sundere (Petersen 1985, Holstein 1986).
Sundhedsfremme er derfor opstået som et forebyggelsesbegreb, der indeholder
85