Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

være relevante. Alligevel kan det ikke undgås, at man leder der, hvor man tror, der
er en chance for at finde.
"Dem" er i forbindelse med sundhedsprofilen befolkningen i Grønland, og "os"
er den gruppe af forskere, der har planlagt undersøgelsen, udformet spørgeskemaet
og foretaget de efterfølgende analyser af materialet. Undersøgelsen er blevet til
i et samarbejde mellem forskere på DIKE og medarbejdere i Hjemmestyret,
Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning. Til udarbejdelse af spørgeskemaet
har der desuden været inddraget en baggrundsgruppe med repræsentanter for
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Grønlands Statistik,
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Embedslægeinstitutionen. Forskergruppen
bag sundhedsprofilen består af personer med forskellige relationer til Grønland.
Nogle tilhører selv den grønlandske befolkning, nogle er opvokset som danskere,
men bor i Grønland, og nogle bor i Danmark, men har tilknytning til Grønland
både i arbejdsmæssig sammenhæng og gennem perioder med bopæl i Grønland.
Der er ingen tvivl om, at de af "os", der bor i Grønland og selv er grønlændere, på
mange områder har kunnet udnytte erfaringer fra vores eget hverdagsliv i udformningen
og analysen af sundhedsprofilen; modsat føler de af "os", der bor i Danmark,
at vores afstand til det grønlandske samfund til tider har givet os et
overblik, som det måske er sværere at have, når man selv er en del af det samfund,
man undersøger.
Samtidig gælder det, at den grønlandske befolknings store forskelligartethed (om
man f.eks. er fanger, arbejder på kontor eller er enlig mor under uddannelse, om
man bor i Nuuk eller Østgrønland, i en bygd eller en by) bevirker, at det selv at
tilhøre den grønlandske befolkning ikke i sig selv er ensbetydende med et indgående
kendskab til hele befolkningens eller alle befolkningsgruppers hverdagsliv.
Det grønlandske samfund er i stadig udvikling og skal ses i en socioøkonomisk og
historisk kontekst - ikke som noget statisk. Dette er ikke noget nyt fænomen, og
som eksempler på forhold, der har medvirket til forandring af samfundet, kan
nævnes kontakt med nordboere og hvalfangere, kolonisation, indførelse af kristendom
og ændringer i fangstgrundlaget. I forbindelse med nyordningen efter anden
verdenskrig har udviklingen imidlertid været mere drastisk end tidligere. På få år
ændredes erhvervskulturen gennemgribende, boligstandarden og sundhedstilstanden
forbedredes, kommunikation med omverdenen blev mulig, og Grønland blev
åbnet for indvandring, smitsomme sygdomme og alkohol.
15