Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

stillinger (61%) samt for tunge byrder, som skal bæres eller løftes (88%). Over
60% af faglærte er udsat for arbejde i bøjede eller forvredne stillinger, løft af tunge
byrder, støj, støv, kemiske stoffer eller dampe og udendørs arbejde i kulde.
Funktionærer III og ufaglærte er oftest udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser
(55% og 60%).
Den normale, gennemsnitlige arbejdstid for de erhvervsaktive er 42,3 timer. Tallet
dækker dog over store variationer. Således angiver halvdelen, at de normalt arbejder
25-40 timer, 9% har færre end 25 timer, mens over 1/3 normalt har flere end
40 arbejdstimer om ugen. Det er især mænd, der har et stort antal arbejdstimer.
Således har næsten halvdelen af alle mænd i erhverv normalt flere end 40 arbejdstimer
ugentligt, mens dette gælder for 1/4 af kvinder. De fleste interviewpersoner
med høj ugentlig arbejdstid er enten fangere/fiskere eller faglærte, der har en
gennemsnitlig normal arbejdsuge på henholdsvis 56 og 48 timer.
Af interviewpersonerne i erhverv har 2/3 fast arbejdstid i dagtimerne, mens 1/4
ikke har faste arbejdstider. Resten af de erhvervsaktive (7%) har fast aften- eller
natarbejde. Funktionærer og faglærte har for 3/4 vedkommende fast arbejdstid i
dagtimerne. Det er især fangere/fiskere, der ikke har faste arbejdstider, og ufaglærte,
der har aften- og natarbejde.
Udover arbejdstid er interviewpersonerne blevet spurgt om arbejdstempo eller
arbejdspres og om indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet. 2/3 finder, at arbejdstempoet
eller arbejdspresset er passende, mens 1/4 mener, at det er for højt. Kun
få personer mener, at arbejdstempoet/arbejdspresset er enten for lavt (3%) eller alt
for højt (8%).
4/5 mener, at de har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde, mens 1/5
mener, at de har meget lidt eller ingen indflydelse på tilrettelæggelsen af deres
arbejde. Kvinder har oftere end mænd lav eller ingen indflydelse på tilrettelæggelsen
af deres arbejde (23% og 16%), og jo ældre man er, jo større indflydelse har
man på tilrettelæggelsen af sit arbejde. Således svarer næsten halvdelen af de unge,
at de har lav eller ingen indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde, mens
dette gælder for 21% af de 25-34 årige og for blot 13% af 35-59 årige.
Forskning i Sverige, USA og Danmark har vist, at ansatte med både et højt arbejdstempo/arbejdspres
og manglende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse har en
overhyppighed af ^stress-symptomer, psykosomatiske symptomer og træthed,
2) fravær og medicinforbrug samt 3) hjerte-karsygdomme (Klausen et al 1990). Deri-
55