Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Grønlandsk kost
Sundhedsprofilen har vist, at traditionelle, grønlandske fødeemner udgør en betydelig
del af kosten i alle befolkningsgrupper i Grønland (bortset fra danskerne).
Sæl og hval er interessante som kost, fordi de dels indeholder potentielt gavnlige
n-3 fedtsyrer, dels har et højt indhold af potentielt sundhedsskadelige, forurenende
stoffer (tungmetaller, pesticider, PCB). For nærmere at belyse befolkningens brug
af traditionelle fødemidler og udsættelse for de forurenende stoffer er der startet
en kostundersøgelse i Diskobugt området. En stikprøve af befolkningen interviewes
om deres kostvaner med hensyn til grønlandsk kost, og blodprøver undersøges
for tungmetaller, selen, fedtsyrer og andet. Et af formålene med undersøgelsen
er at sammenligne flere forskellige metoder til vurdering af befolkningens belastning
med milj ©forurenende stoffer gennem kosten.
Sundhedspolitik
Den foreliggende rapport handler kun i begrænset omfang om sundhedsvæsenet,
der traditionelt er sundhedspolitikkens kerneområde. Der er derimod præsenteret
resultater, f.eks. vedrørende brug af tobak, alkohol og hash, som har værdi for den
forebyggende sundhedspolitik. Sundhedsvæsenets behandlende rolle er synlig i
dagligdagen og diskuteres ofte i medierne. Det er indlysende, at behandling af
sygdom er nødvendig, forbedrer mange menneskers livskvalitet og i en del ofte
spektakulære tilfælde redder liv. Det er desværre knap så tydeligt, at det er den
forebyggende indsats, der på langt sigt har den største betydning for befolkningens
sundhedstilstand. Behandling er vanskelig, men ofte effektiv. Forebyggelse
er endnu vanskeligere, og effektiviteten er som regel svær at måle. Det er i sundhedsprofilen
vist, at brug af tobak, alkohol og hash samt problemer i relation til
alkohol er meget udbredt i befolkningen, og det er forfatternes håb, at forebyggelsen
på disse og andre områder vil blive prioriteret mindst lige så højt i de kommende
år som hidtil.
Nogle meget væsentlige resultater, som bør indgå i strategiske overvejelser på
sundhedsområdet, er de betydelige uligheder i sundhed, som er påvist mellem
byer og bygder, mellem Vestgrønland og Østgrønland og mellem erhvervsgrupperne.
Såfremt det er den politiske hensigt at skabe sundhedsmæssig lighed mellem
befolkningsgrupperne, må de eksisterende uligheder tages i betragtning både
i udformningen af sundhedsvæsenet og ved tilrettelæggelsen af forebyggelse, men
129