Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...
Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...
Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Befolkningen i by <strong>og</strong> bygd<br />
Der er <strong>for</strong>etaget interview med 1580 personer, der identificerer sig som grønlændere<br />
eller som både grønlænder <strong>og</strong> dansker, 1218 personer fra byer <strong>og</strong> 362 fra<br />
bygder. Alders<strong>for</strong>delingen blandt interviewpersonerne er stort set ens i by <strong>og</strong> bygd<br />
<strong>og</strong> mellem bygderne indbyrdes. Med hensyn til køn er der en lille, statistisk sikker<br />
<strong>for</strong>skel mellem byer <strong>og</strong> bygder, idet der er interviewet 46% mænd <strong>og</strong> 54% kvinder<br />
i byerne <strong>og</strong> 51% mænd <strong>og</strong> 49% kvinder i bygderne. Der er således interviewet<br />
relativt færre kvinder i bygderne, hvilket svarer til befolkningens faktiske <strong>for</strong>deling<br />
(<strong>Grønland</strong>s Statistiske Kontor 1994). Ligesom i bygder i Norge skyldes kvindeunderskuddet<br />
i de grønlandske bygder sandsynligvis, at kvinderne flytter fra<br />
bygden, <strong>for</strong>di de ikke kan få arbejde (Wiborg 1990). Der er kun i begrænset omfang<br />
lønarbejde i bygderne; der skal bruges personale i butikken <strong>og</strong> på bygdekontoret<br />
<strong>og</strong> skolen, mens produktionen i tilknytning til indhandling af fangst kun<br />
kræver ekstra arbejdskraft i kortere perioder <strong>og</strong> iøvrigt afhænger af den pågældende<br />
bygds produktionsanlæg. Kvinderne, der traditionelt ikke har muligheden <strong>for</strong><br />
at blive fangere eller fiskere, er særlig mange i køen om de få arbejdspladser. En<br />
del unge kvinder <strong>for</strong>søger sig med - oftest kortere - uddannelse, men selvom uddannelse<br />
umiddelbart fremstår som en god løsning, viser det sig ofte ikke blot at<br />
indebære en ge<strong>og</strong>rafisk afstand til hjembygden, men samtidig at skabe en social<br />
afstand, der måske gør det svært at vende hjem igen (Wiborg 1990). Også kvinder,<br />
der søger til byen <strong>for</strong> at finde arbejde, har svært ved igen at vende hjem til<br />
bygden efter at være blevet vant til byen, dens samværs<strong>for</strong>mer, udvidede aktivitetsmuligheder,<br />
vareudbud osv.<br />
For de følgende analyser af <strong>for</strong>skelle i levevilkår <strong>og</strong> <strong>livsstil</strong> mellem byer <strong>og</strong> bygder<br />
betyder de relativt små <strong>for</strong>skelle i alders- <strong>og</strong> køns<strong>for</strong>deling, at det ikke er nødvendigt<br />
at tage disse faktorer i betragtning.<br />
Bolig, udannelse <strong>og</strong> erhverv<br />
I bygderne bor 85% af interviewpersonerne i mellemstore boliger (2-4 værelser)<br />
<strong>og</strong> kun 4% i store boliger (5+ værelser), mens 79% i byerne bor i mellemstore<br />
boliger <strong>og</strong> 12% i store boliger. Forskellen betyder, at der i bygderne bor flere<br />
personer i samme bolig end i byerne. Blandt bygdebefolkningen bor 39% 2 eller<br />
flere personer pr. rum, mens dette kun gælder <strong>for</strong> 13% af bybefolkningen. 75% af<br />
de interviewede i bygderne oplyser, at deres bolig er opvarmet med oliekamin, <strong>og</strong><br />
de fleste må selv hente vand ved et tappested eller lignende hele året (85%). I<br />
byerne er de fleste boliger opvarmet med centralvarme (76%). I byerne er halv-<br />
116