Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Sammenfatning Traditionel, grønlandsk fangerkost er højt værdsat af den grønlandske del af befolkningen og udgør en stor del af kosten. Mænd spiser oftere grønlandsk mad end kvinder, og hyppigheden stiger med alderen. Forbruget er lavest i Nuuk og i de øvrige byer i Syd-, Midt- og Østgrønland, middelhøjt i de nordlige byer på vestkysten og i bygderne i Syd-, Midt- og Østgrønland og højest i de nordlige bygder på vestkysten samt i Avanersuaq. Som hovedårsager til ikke at spise mere grønlandsk mad angives ønske om variation, vanskelighed ved at skaffe grønlandsk mad og prisen, mens frygt for forurening kun nævnes af 1%. Fangst er en populær fritidsbeskæftigelse i alle dele af samfundet, og den grønlandske befolkning er generelt mere fysisk aktiv end befolkningen i Danmark. Overvægt er et mindre problem i Grønland end i arktiske befolkninger i Canada. 74
6. Alkohol, tobak og hash Alkohol, tobak og hash er livsstilselementer med kendt, skadelig virkning på helbredet. Det er samtidig nydelsesmidler, hvis brug i varierende grad er reguleret af lovgivningen, og som indgår som en integreret del af den grønlandske kultur. Alkohol og tobak repræsenterer på verdensplan meget store erhvervsmæssige interesser og er i Grønland genstand for en beskatning, der er af betydning for det offentlige budget. Hash repræsenterer også store økonomiske interesser, men er tillige kriminaliseret. De faktorer, der bestemmer forbruget af de tre stoffer, er således komplicerede. Det grønlandske samfund har gennem de senere år vist stor interesse i at begrænse forbruget af alle tre stoffer. Det er lykkedes for alkohol, hvor det gennemsnitlige forbrug pr. voksen indbygger er faldet fra over 20 liter ren alkohol om året i perioden 1982-87 til 13,3 liter i 1994 (Grønlands Statistik 1995). Indsatsen mod tobak startede for alvor ved årsskiftet 1994/95, hvor en restriktiv tobakslovgivning trådte i kraft, og en forstærket indsats mod hash er en del af grundlaget for det nye regeringssamarbejde mellem Siumut og Atassut i 1995. Selvom det som nævnt i kapitel 2 ser ud til, at de interviewede har været meget præcise i deres oplysninger om tobaksvaner, idet forbruget på landsplan beregnet ud fra sundhedsprofilens resultater nøje svarer til importstatistikken, kan man ikke forvente, at oplysningerne for alkohol og hash kan bruges til at estimere det totale forbrug. Dels er det sandsynligt, at de virkelige storforbrugere er underrepræsenteret blandt svarpersonerne, dels kan man ikke forvente andet end, at mange af de udspurgte anslår deres forbrug for lavt. Fra andre undersøgelser ved man, at interviewpersoner angiver deres forbrug af alkohol til omkring halvdelen af det reelle forbrug (Pernanen 1974). Det, en spørgeskemaundersøgelse kan bruges til, er at belyse den relative fordeling af forbruget på forskellige befolkningsgrupper samt at vise hvilke sociale faktorer, der hænger sammen med et højt eller lavt forbrug. Alkohol Der er i sundhedsprofilens selvudfyldte skema stillet en række spørgsmål både om forbrug af alkohol og om problemer i dagligdag og barndom, der har med alkohol at gøre. Som nævnt ovenfor kan man ikke regne med at få oplysninger om det samlede alkoholforbrug i en spørgeskemaundersøgelse. De interviewede i sund- 75
Page 2 and 3:
Levevilkår, livsstil og helbred i
Page 4 and 5:
Levevilkår, livsstil og helbred i
Page 7:
Indholdsfortegnelse Forord 3 Resum
Page 10 and 11:
Kapitel 4 handler om de materielle
Page 12 and 13:
Bygdebefolkningen lever generelt me
Page 14 and 15:
De følgende temarapporter fra den
Page 16 and 17:
Tværkulturelle undersøgelser I be
Page 18 and 19:
Der er i rapporten flere gange brug
Page 20 and 21:
se er personer, der betegner sig so
Page 22 and 23:
har 193 nummererede spørgsmål, hv
Page 24 and 25:
Interview- eller spørgeskemametode
Page 26 and 27: Tabel 2.2 Byer og bygder, der indg
Page 28 and 29: Dataoparbejdning De udfyldte skemae
Page 30 and 31: Det er for nogle forhold muligt at
Page 32 and 33: Figur 2.2 Regional fordeling af sva
Page 34 and 35: Tabel 2.6 Sammenligning af vægtede
Page 36 and 37: Tabel 2.9 Erhvervsfordeling blandt
Page 38 and 39: Analyse og statistiske metoder Spø
Page 40 and 41: Undersøgelsen fra Québec blev gen
Page 42 and 43: spørgsmålet. Det tyder på, at la
Page 44 and 45: Tabel 3.2 Etnisk identitet samt ege
Page 46 and 47: skaber, men om årsagen til dansker
Page 49 and 50: 4. Uddannelse, arbejde og bolig Und
Page 51 and 52: Blandt grønlændere har lidt flere
Page 53 and 54: det givetvis betydning for det vide
Page 55 and 56: Tabel 4.3 Befolkningens fordeling p
Page 57 and 58: stillinger (61%) samt for tunge byr
Page 59 and 60: findes i Nuuk (8%) og den højeste
Page 61: Sammenfatning Der er udtalte forske
Page 64 and 65: Tabel 5.1 Andel af udspurgte i tre
Page 66 and 67: I alle de geografiske regioner angi
Page 68 and 69: teret kød er ikke populært, og ha
Page 70 and 71: En meget stor del af befolkningen (
Page 72 and 73: Overvægt På grundlag af de udspur
Page 74 and 75: Tabel 5.7 Fordeling af overvægt og
Page 78 and 79: hedsprofilen har oplyst i gennemsni
Page 80 and 81: Tabel 6.2 Tre mål for alkoholvaner
Page 82 and 83: Figur 6.1 Andel med alkoholprobleme
Page 84 and 85: Figur 6.2 Rygevaner efter erhvervsg
Page 86 and 87: egge grupper, mens 75% har et upåf
Page 88 and 89: åde sundhedsoplysning og miljømæ
Page 90 and 91: foranstaltninger og på den anden s
Page 92 and 93: Tabel 7.3 Personer med 2 eller fler
Page 94 and 95: kvinder og 90% af mænd). Derimod e
Page 97 and 98: 8. Selwurderet helbred Befolkningen
Page 99 and 100: Figur 8.1 Selwurderet helbred i bef
Page 101 and 102: Figur 8.2 Selvvurderet helbred i re
Page 103 and 104: Tabel 8.2 Selwurderet helbred i erh
Page 105: prøvet at ryge hash, har bedre sel
Page 108 and 109: Figur 9.1 1000 voksne menneskers he
Page 110 and 111: smerter i skulder og nakke, nedtryk
Page 112 and 113: Tabel 9.4 Sygdomsmæssige årsager
Page 114 and 115: Tabel 9.5 Forekomst af langvarig sy
Page 117 and 118: 10. Levevilkår og livsstil i by og
Page 119 and 120: delen af interviewpersonerne i alle
Page 121: går oftere i kirke énd bygdebefol
Page 124 and 125: Bygderne kan inddeles i grupper på
Page 126 and 127:
Figur 11.2 Andel af befolkningen i
Page 128 and 129:
Tabel 11.3 Helbred, levevilkår og
Page 130 and 131:
problemstillingen. Endvidere planl
Page 132 and 133:
i mindst lige så stort omfang i an
Page 134 and 135:
Bjerregaard P. Samfundsmæssige og
Page 136 and 137:
Langgaard P. Modernization and trad
Page 138 and 139:
Weinstein ND. Why it won't happen t
Page 140 and 141:
Variabel Kapitel 3 Sprogbrug Sprogb
Page 142 and 143:
Tabel B.2 Grønlandsk og dansk spro
Page 144 and 145:
Tabel B.4 Erhvervsgruppe Grønland
Page 146 and 147:
Tabel B.6 Forbrug af grønlandsk ko
Page 148 and 149:
Tabel B.8 Befolkningens fysiske akt
Page 150 and 151:
Tabel B. 10 Alkoholforbrug efter re
Page 152 and 153:
Tabel B. 12 Selwurderet helbred eft
Page 154 and 155:
Tabel B. 14 Selwurderet helbred i e
Page 156 and 157:
Tabel B. 16 Svar på spørgsmålet
Page 159:
DIKEs Grønlandsskrifter er en seri
show all

Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?