Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

hedsprofilen har oplyst i gennemsnit at drikke, hvad der svarer til 7 liter ren alkohol
om året. Det er godt halvdelen af det registrerede forbrug (56%), hvilket må
betragtes som tilfredsstillende. 84% angiver at drikke alkohol en gang imellem,
hvilket svarer godt til Grønlands Statistiks levevilkårsundersøgelses 81%.
I de fleste undersøgelser af alkoholvaner er man mest interesseret i det samlede
forbrug af alkohol, fordi de helbredsmæssige skader af overdrevent brug af alkohol
i mange lande er kroniske sygdomme som f.eks. skrumpelever. Sådan er det
ikke i Grønland. I Grønland er skrumpelever sjælden på trods af et højt gennemsnitligt
alkoholforbrug (Pedersen et al 1994), og de væsentligste følgevirkninger
af alkohol er ulykker, selvmord, drab, vold, omsorgssvigt og andre sociale katastrofer.
Det drejer sig ofte om akutte hændelser, men naturligvis tit i forbindelse
med et mere kronisk misbrugsproblem.
Forbruget af alkohol er i sundhedsprofilen belyst ved at spørge, hvor ofte man
drikker alkohol, samt mere direkte ved spørgsmålet Hvornår fik du sidst en øl, et
glas vin eller spiritus? Forbavsende mange, der angav at drikke sjældnere end en
gang om ugen, havde alligevel sidst fået en genstand inden for den sidste uge
(52%). Det konkrete spørgsmål om sidste genstand er sammen med oplysninger
om antallet af genstande lagt til grund for beregningerne af det samlede forbrug.
Resultaterne vedrørende alkoholforbrug kan ikke sammenlignes direkte mellem
Grønland, Québec og Keewatin, men der er klart flest, der drikker alkohol i Grønland
og færrest i Keewatin (Jette 1994, Moffatt et al 1992).
Befolkningen er på basis af sundhedsprofilens resultater klassificeret med hensyn
til to forskellige aspekter af drikkemønsteret. Personer, der drak mere end 10 genstande,
sidst de drak alkohol, samt personer, der havde været berusede for nylig,
eller havde kørt bil eller slæde eller sejlet efter at have drukket mere end 3-4 genstande
blev klassificeret som rusdrikkere. Personer, der drak ofte og/eller meget
og havde et skønnet forbrug på mere end 16 genstande pr. uge, blev klassificeret
som storforbrugere. Der var naturligvis et stort overlap mellem de to klassifikationer
(tabel 6.1). Efter ovenstående klassifikationer var 17% af befolkningen
storforbrugere og 19% rusdrikkere; 11% faldt i begge grupper og 25% i en af
grupperne. De 17% af befolkningen, der betegnes som storforbrugere, konsumerer
skønsmæssigt 55% af det samlede forbrug af alkohol i Grønland.
76