Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland - Statens Institut for ...

Tabel 5.1 Andel af udspurgte i tre befolkningsgrupper, der mener, at den anførte kost er
meget vigtig for at bevare et godt helbred. Sundhedsprofil for Grønland 1993-
94.
Grønlandsk mad
(Uoplyst = 52)
Frugt og grøntsager
(Uoplyst = 56)
Mælk og ost
(Uoplyst = 58)
Byer
(n=1218)
%
91,0
88,3
76,1
Grønlændere
Bygder
(n=362)
%
96,3
85,2
83,3
Danskere
i Grønland
(n=148)
%
ost er der igen udtalt forskel. Det ser ud, som om grønlændere oftere end danskere
anser kosten for at være vigtig for sundheden. I Québec mener lidt over halvdelen,
at butikskost er mindre sund end traditionel kost (Jette 1994).
Der er forskel på grønlandske mænds og kvinders vurdering af, hvor sund den
grønlandske kost er. Grønlandske kvinder mener i alle aldersgrupper for 93-98%
vedkommende, at grønlandsk kost er meget sund, mens det kun gælder 75% af
mænd under 25. De lidt ældre grønlandske mænd er næsten ligeså overbevist som
kvinderne om den grønlandske kosts sundhed.
En canadisk undersøgelse fra Aklavik ved Mackenzieflodens delta viste, at befolkningen,
der fortrinsvis består af Inuvialuit og Dene indianere, stadig bruger
traditionelle fødeemner som en stor og vigtig del af deres kost (Wein & Freeman
1992). Rensdyr, fjeldørred, hvidhval, moskusrotte, ænder, gæs og harer er de mest
populære kosttyper. Børn sætter ligeså stor pris på traditionel kost som voksne,
men børn kan bedre end voksne lide butikskost.
Forbrug af grønlandsk kost
Ligesom i Aklavik spises traditionel kost i stort omfang i Grønland. Deltagerne i
sundhedsprofilen er blevet spurgt, hvor ofte de spiser grønlandsk mad, og hvor
ofte de spiser bestemte typer af grønlandsk mad. Som et mål for det samlede forbrug
af grønlandsk kost er det derpå beregnet, hvor mange gange om måneden de
62
28,7
80,0
52,4