Tog magten på nørrebroskole - Professionshøjskolen UCC

01
01:
02:
03:
04:
Inden frokosten står børnene roligt i kø
for at vaske hænder ved håndvasken.
Mens en pædagog holder øje med, om
hygiejnen er i orden, holder de store børn
et skarpt øje med, om de små lader sig
friste til at lege for længe med vandet
og glemmer at lade den næste i køen
komme frem.
Hele frokosten er minutiøst gennemgået
i en mappe med instruktioner og
pædagogiske argumenter. Slår man op i
bogen, er der på venstre side illustreret
og beskrevet, hvordan og i hvilken rækkefølge
frokosten skal forløbe. På den
måde kan vikarer, nyansatte og forældre
lære, hvordan frokosten foregår. På højre
side argumenteres der ud fra pædagogiske
teorier for, hvorfor de har valgt at
indrette frokosten på denne måde. ”Det
har gjort os langt mere bevidste om alle
de læringssituationer, et måltid tilbyder,”
siger Pernille Larsen.
Alle børn sidder på stole med fodskammel,
så deres balance er i orden, når de
skal spise. Et barn, der sidder ordentligt,
er samtidig mere roligt.
Der er ikke faste pladser ved bordene,
men pædagogerne sætter hver dag
børnene sammen efter et gennemtænkt
mønster. Børnene har forskellige opgaver
i forbindelse med frokosten. En dækker
bord, en anden henter vand osv. Øvelsen
er med til at give børnene empati for
andre, forklarer Annette Arildsen.
04
gerne har været sendt på gennem årene. Sammen
med en konsulent valgte de at fokusere
på måltidet, som siden er blevet gennemanalyseret
for at identificere de situationer, hvor
børnene står i en læringsproces. Analysen
viste, at der findes et utal af læringsprocesser
forbundet med frokosten, og de er skrevet ned
i en drejebog, der nøje beskriver, hvordan frokosten
skal forløbe. Fx hvordan børnene skal
vaske hænder, inden de sætter sig til bords.
”At åbne og lukke for vandhanen udgør en
læringsproces, for børnene skal blandt andet
lære at begrænse sig og ikke lege med vandet.
Alene handlingen at lukke for vandhanen er
en vigtig læring for et barn, for det er fristende
at lade vandet løbe og lege med det. Her lærer
vi dem at begrænse sig og modstå en fristelse,”
siger Annette Arildsen.
EMpATiSK BORDDÆKNiNG
Vender man blikket væk fra håndvasken og ind
på stuen, er forberedelserne til frokosten i fuld
gang. Hver dag vælges forskellige børn til at
udføre forskellige opgaver i forbindelse med
frokosten. Det er opgaver som at hente vand i
kander til at dække bord.
”Barnet får en forståelse af, at der er andre
til stede, som skal have frokost, og det er med
til at skabe empati, som senere er med til at
forebygge blandt andet mobning. På den måde
hænger de ting, man lærer i vuggestuen og bør-
02
03
nehaven sammen med, hvordan man opfører
sig senere i livet,” fortæller Pernille Larsen.
Et andet eksempel på at alle detaljer i frokosten
er gennemtænkt, kan ses på stolene.
Alle børn sidder på stole med fodskammel, så
deres balance er i orden, når de skal spise. Et
barn, der sidder ordentligt, er samtidig mere
roligt, fortæller de to pædagoger.
FREM i LYSET
Ud over at ændre praksis ved frokosten har aktionslæringsprojektet
åbnet op for flere faglige
diskussioner og overvejelser blandt pædagogerne
i institutionen, fordi metoden tvinger
deres faglighed frem i lyset.
”Aktionslæring tager udgangspunkt i vores
viden og engagement, og det har medvirket til,
at vi opsøger ny viden mere aktivt end tidligere.
For eksempel læste vi op på teorier, da vi
skrev om empati i forbindelse med borddækningen,”
siger Annette Arildsen. En sidegevinst
ved projektet er at medarbejderne i Absalons
Have er blevet bedre til at tage fat i hinanden,
hvis de er uenige i, hvordan en kollega tackler
en situation.
”Tidligere var der en masse usagt viden i institutionen.
Den er der nu sat ord på, og det gør
det langt lettere at diskutere konkrete situationer
og konkret pædagogik med hinanden,”
siger Pernille Larsen. ♦
Februar 2010 | 17