Download rapporten her - Femern Belt Development

More documents

Recommendations

Info

5 GODSSTRØMS- ANALYSE Efter indledningsvist at have karakteriseret den sammenhæng hvori et logistisk hub ved Rødbyhavn skal forstås, fokuseres i dette kapitel på en kvantitativ vurdering af godspotentialerne for etablering af et logistisk knudepunkt i Rødbyhavn. Kapitlet indledes med en vurdering af de langsigtede prognoser, der er for godsudvikling i Østersøen, som efterfølges af en kvantitativ analyse af godsstrømmene i og omkring Østersøen. Afslutningsvist vurderes potentialet for at udvikle et logistisk hub i Rødbyhavn 5.1 Prognoser for godsudvikling i Østersøen Baltic Maritime Outlook fra 2006 prognosticerer, at godsomsætningen mellem Østersøen og resten af verden vil være 877 mio. tons, og den interne godsomsætningen vil være 325 mio. tons, hvilket giver en samlet godsomsætning på 1202 mio. tons. i 2020. Til sammenligning var godsomsætningen i Østersøen i 2009 683 mio. tons. Figur 5.1: Godsomsætning i 2005 og 2020 fordelt på godstyper. Kilde: Danske Havne - Efterspørgsel efter havnekapacitet prognose for 2030 Totalgodsomsætningi2005og2020 22 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Landbrugsprodukter Fødevarer Fastebrændsler Flydendebrændsler Malmogskrot Metaller Uforarbejdedemineraler Gødning Kemikalier Fabrikater Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 I det lys vil der derfor være tale om knap en fordobling frem mod 2020 og gennemsnitlige vækstrater på årligt 5,3 %. Dette anses dog som for urealistiske høje vækstrater. Derfor regnes med et mere ”konservativt” vækstskøn for godsudviklingen i Østersøen på 2 % om året., hvilket er 0,2 % under EU’s målsætning. Dette gøres for at tage højde for den igangværende økonomiske afmatning, som verden har oplevet de senere år. På den baggrund er det vurderingen, at godsomsætningen i Østersøen i 2020 samlet vil være omkring 850 mio. tons gods. I Danske Havnes prognose fra 2011 gives der et bud på hvilke godstyper, som vil være fremtrædende i 2020. i fi gur 5.1 vises prognoserne fordelt på godstyper. Der er fremgang på samtlige godstyper på nær fl ydende brændsel. Den største vækst ses i fabrikater, som typisk transporteres i containere. Endvidere er der en del fast bulk og en mindre del fl ydende. Som de øvrige rapporter forudsiger – også rapporten fra Danske havne – vil der ske en vækst i containergodset. 2005 2020
100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Estland Litauen Sverige Finland Danmark Totalgodsomsætningi2009 Figur 5.2: Samlet godsomsætning i 2009 for landene i Østersøen kilde: Eurostat. Grafi k: Grontmij A/S Polen Tyskland Tyskland:Nordsøen 5.2 Godsmængder og godstyper i Østersøen Udgangspunktet er eksisterende godsstrømme, og der ses frem mod 2020 med henblik på at vurdere, hvorvidt et fremtidigt logistisk hub kan drage fordel af disse godsstrømme. Der tages således udgangspunkt i dagens situation, og fokus er på godsmængder og godstyper, der transporteres til vands i Østersøen. Målet med undersøgelsen er, at påvise om der er et godsgennemstrømningsgrundlag for at placere et logistisk hub i Rødbyhavn. For at kunne vurdere godsomfanget i 2020, er det nødvendigt at kende de nuværende mønstre for godsets bevægelser mellem havnene i Østersøen. Der vil blive lagt særligt vægt på, at vurdere det gods som passerer forbi farvandet ud for Rødbyhavn. Der forligger prognoser for godsomsætningerne i de enkelte lande i 2020. Disse prognoser er inddraget i analyserne af potentialerne for et logistisk hub i Rødbyhavn. For at få et overblik er den generelle godshåndtering i hele Østersøregionen undersøgt. Tyskland:Østersøen Rusland SamletØstersø Othercargonotelsewherespecified RoRo,mobilenonselfpropelledunits RoRo,mobileselfpropelledunits Largecontainers Drybulkgoods Liquidbulkgoods Dette gøres dels for at få et overblik over godstyperne, som sejles rundt, men samtidig for at undersøge, hvad der sejles ud og ind af Østersøen. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i tal fra Eurostat og er opgjort i 1000 tons. Med mindre andet er anført, er der tale om 2009 tal. Da Rusland er en væsentlig aktør i godsomsætningen i Østersøen indgår russiske Østersøhavne også i undersøgelsen. Men da Rusland ikke er med i EU, eksisterer der ikke er tal fra Eurostat, og tallene for de russiske havne er derfor fra henholdsvis Kaliningrad og Skt. Petersborgs hjemmesider. I Tyskland vender havnene i Kiel, Lübeck, Rostock og Sassnitz ud mod Østersøen, hvilket alle er relativt små havne i forhold til Hamborg og de øvrige vesttyske havne (Bremerhaven og Wilhemshaven ud til Nordsøen). Eurostat skelner mellem de tyske havne i Østersøen (Germany: Baltic) og de tyske havne i Nordsøen (Germany: North Sea). I dette afsnit ses der nærmere på det overordnede billede af godsmængder og godstyper i Østersøen. Derfor er det først undersøgt, hvordan de forskellige godstyper fordeler sig for de enkelte områder/lande. Dette fremgår af fi gur 5.2. Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 23
Page 1 and 2: BALTIC LOGISTIC HUB Feasibilitystud
Page 3 and 4: INDHOLD 6 INTERESSENTANALYSE side 4
Page 5 and 6: Det drejer sig om havnedrift i forh
Page 7 and 8: Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 11 and 12: 3.1 Placering af produktionsplads f
Page 13 and 14: Det kan bl.a. være: • Internatio
Page 15 and 16: Over 50 ansatte Fremstillingsvirkso
Page 17 and 18: Virksomhedsnavn Antal ansatte Lantm
Page 19 and 20: Som kortene også viser mangler den
Page 21: Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 25 and 26: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Est
Page 27 and 28: Start land Der er som tidligere næ
Page 29 and 30: 100% Import Eksport Total Import Ek
Page 31 and 32: CARGO/TIME Aarhus Fredericia CMP Ka
Page 33 and 34: Spørgsmålet er, om det landbasere
Page 35 and 36: SKT. PETERSBORG TIL HAMBORG Det sid
Page 37 and 38: DISTANCE Total (mio. tons) < 50 km
Page 39 and 40: 2009 2020 Totalomsætning 49.610 61
Page 41 and 42: 5.3.3 Muligt EU projekt Der er ud f
Page 45 and 46: Udover en øget mængde transitgods
Page 47 and 48: Barriererne for Rødbyhavn som vejt
Page 49 and 50: Det vil være alt for dyrt og besv
Page 51 and 52: 6.2.2 Opsamling på Rødbyhavn som
Page 53 and 54: Figur 6.4: Forbedringer af de dansk
Page 55 and 56: Den overordnede konklusion af inter
Page 57 and 58: Analyserne er funderet i etablering
Page 59 and 60: Biobrændstoffer: Enighed om at und
Page 61 and 62: • Der er ikke et kraftvarmeværk
Page 63 and 64: • Der forventes opført en række
Page 65 and 66: Der er således ti gange fl ere bes
Page 67 and 68: Figur 7.1: Den geografi ske placeri
Page 69 and 70: Formålet er at kunne give kortere
Page 71 and 72: Betragtes områderne for genanvende
Page 73 and 74:
På et meget indledende niveau er d
Page 75 and 76:
Det næste skridt i processen med a
Page 77 and 78:
Polske Havne: Havne Gods 1 Gods 2 G
Page 79 and 80:
9.3 Bilag C: Danmarks havvindmølle
Page 81:
9.5 Bilag E: Interviewliste • Arl
show all

Download rapporten her - Femern Belt Development

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?