Download rapporten her - Femern Belt Development

More documents

Recommendations

Info

I fi gur 5.2 ses hvordan den totale godsomsætning fordeler sig på godstyper for de enkelte lande. Det skal nævnes, at Tyskland er opgjort tre gange. En for hele landet ”Tyskland” og en for de havne, som vender ud mod Østersøen samt en for havnene, som vender ud mod Nordsøen. Det fremgår af fi guren at lande som Tyskland, Danmark og Sverige har en relativ bred sammensætning af godstyper, mens Rusland og Estland håndterer en meget stor andel fl ydende bulk. Generelt for hele Østersøen kan det konkluderes, at ca. 46 % af den samlede godsomsætning i Østersøen er fl ydende bulk, som omfatter råolie, raffi nerede olie- og benzinprodukter og kemikalier med mere. Det er primært Rusland (Primorsk), som står for denne håndtering. Den næststørste godstype er fast bulk, som ligeledes primært kommer fra Rusland, men også fra Letland (Riga), i form af kul. Alene de to bulktyper, udgør over 68 % af den totale godsomsætning, og generelt for Østersøen udgør RO-RO ca. 16 % af godsomsætningen. De resterende 16 % fordeler sig næsten ligeligt mellem store containere og andre typer gods. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Letland 24 Estland Litauen Sverige Finland Danmark Importafgodsi2009 Figur 5.3: Samlet import af gods i Østersøen kilde: Eurostat Grafi k: Grontmij A/S Polen Tyskland Tyskland:Nordsøen Tyskland:Østersøen SamletØstersø Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 Figur 5.3 viser fordelingen af godstyper som importeres i de enkelte landes havne. Det skal her bemærkes, at der nødvendigvis ikke er tale om import i relation til betalingsbalancen, fordi fx import af gods i havnen i Klaipeda i Litauen, kan blive videredistribueret på tog eller lastbil og kørt til Hviderusland. Importen (handelsbalancen) af godset vil derfor fi gurere i Hvideruslands regnskab. Mens den skibstransportmæssige import vil fi gurere i Litauens. For Danmarks vedkommende importeres der i langt overvejende grad fast bulk. Dette er specielt kul, som kommer fra de baltiske lande og Rusland. Generelt skal det nævnes, at de baltiske lande primært er eksporterende lande, da deres import henholdsvis udgør: 7,4 % (Letland), 22,7 % (Estland), 40 % (Litauen) af deres totale godsomsætning. Søjlen for den samlede Østersø vil i dette tilfælde være misvisende i forhold til den foregående fi gur 5.2. Dette skyldes, at der ikke forefi ndes tal for Ruslands im- og eksport fra havnene i Skt. Petersborg og Primorsk. Othercargonotelsewherespecified RoRo,mobilenonselfpropelledunits RoRo,mobileselfpropelledunits Largecontainers Drybulkgoods Liquidbulkgoods
100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Estland Litauen Sverige Finland Danmark Andelen af fl ydende bulk kan derfor givetvis være væsentlig større end de 39 %. Tilsvarende viser fi gur 5.4 eksporten fra havnene i Østersøen. Eksportafgodsi2009 Figur 5.4: Eksport af gods i Østersøen Kilde: Eurostat Grafi k: Grontmij A/S Overordnet set er der ikke den store forskel i fordelingen af godstyper i forhold til importen. Tages der udgangspunkt i den samlede Østersø, så er det kun ”andre typer gods”, som stiger lidt, de øvrige er næsten uændrede. Der forekommer dog ændringer imellem de enkelte lande. Det vil sige, at det samlet set stadig er godstyperne liquid og dry bulk, der er dominerende i Østersøhavnene, når eksporten betragtes. Polen Tyskland Tyskland:Nordsøen Tyskland:Østersøen SamletØstersø Othercargonotelsewherespecified RoRo,mobilenonselfpropelledunits RoRo,mobileselfpropelledunits Largecontainers Drybulkgoods Liquidbulkgoods I de skandinaviske lande sker der et skifte fra fast til fl ydende bulk eller omvendt. Danmark går fra fast bulk (import af kul) til fl ydende bulk (eksport af olie). Sverige importerer den danske olie, og derfor er skiftet for Sverige omvendt. For at få et mere konkret overblik er der nedenfor opstillet en tabel med de faktiske totale godsomsætninger fordelt på de enkelte lande (se tabel 5.1). I tabel 5.1 næste side er de ni Østersølande oplistet med deres totale godsomsætning, fordelt på godstyper. Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 25
Page 1 and 2: BALTIC LOGISTIC HUB Feasibilitystud
Page 3 and 4: INDHOLD 6 INTERESSENTANALYSE side 4
Page 5 and 6: Det drejer sig om havnedrift i forh
Page 7 and 8: Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 11 and 12: 3.1 Placering af produktionsplads f
Page 13 and 14: Det kan bl.a. være: • Internatio
Page 15 and 16: Over 50 ansatte Fremstillingsvirkso
Page 17 and 18: Virksomhedsnavn Antal ansatte Lantm
Page 19 and 20: Som kortene også viser mangler den
Page 23: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Est
Page 27 and 28: Start land Der er som tidligere næ
Page 29 and 30: 100% Import Eksport Total Import Ek
Page 31 and 32: CARGO/TIME Aarhus Fredericia CMP Ka
Page 33 and 34: Spørgsmålet er, om det landbasere
Page 35 and 36: SKT. PETERSBORG TIL HAMBORG Det sid
Page 37 and 38: DISTANCE Total (mio. tons) < 50 km
Page 39 and 40: 2009 2020 Totalomsætning 49.610 61
Page 41 and 42: 5.3.3 Muligt EU projekt Der er ud f
Page 45 and 46: Udover en øget mængde transitgods
Page 47 and 48: Barriererne for Rødbyhavn som vejt
Page 49 and 50: Det vil være alt for dyrt og besv
Page 51 and 52: 6.2.2 Opsamling på Rødbyhavn som
Page 53 and 54: Figur 6.4: Forbedringer af de dansk
Page 55 and 56: Den overordnede konklusion af inter
Page 57 and 58: Analyserne er funderet i etablering
Page 59 and 60: Biobrændstoffer: Enighed om at und
Page 61 and 62: • Der er ikke et kraftvarmeværk
Page 63 and 64: • Der forventes opført en række
Page 65 and 66: Der er således ti gange fl ere bes
Page 67 and 68: Figur 7.1: Den geografi ske placeri
Page 69 and 70: Formålet er at kunne give kortere
Page 71 and 72: Betragtes områderne for genanvende
Page 73 and 74: På et meget indledende niveau er d
Page 75 and 76:
Det næste skridt i processen med a
Page 77 and 78:
Polske Havne: Havne Gods 1 Gods 2 G
Page 79 and 80:
9.3 Bilag C: Danmarks havvindmølle
Page 81:
9.5 Bilag E: Interviewliste • Arl
show all

Download rapporten her - Femern Belt Development

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?