Download rapporten her - Femern Belt Development

More documents

Recommendations

Info

Bornholm: BioGasol ApS er en dansk virksomhed grundlagt i januar 2006 som et spin-out fra DTU. Grundlægger af virksomheden er professor Birgitte Kiær Ahring, og den første fi nansielle investor var BankInvest New Energy Solutions. I marts 2009 modtog BioGasol et offentligt tilskud på 10,5 millioner EUR til opbygningen af et integreret bioethanol proces anlæg i semiindustriel skala på Bornholm. BornBioFuel anlægget er designet til at være fl eksibelt i forhold til, hvad det bliver fodret med. Det kan omstilles til at bruge restprodukter fra landbruget som træfl is, haveaffald, halm, energiafgrøder og græs fra vejsider. Anlægget forventes at blive operationelt i 2012. I marts 2010 blev virksomheden solgt til Fjord Capital Partners 40 , og anlægget ser ud fra en række kritiske avisartikler ud til at have levet en omtumlet tilværelse. 41 Følgende taler for udvikling af et biobrændselraffi naderi ved Rødbyhavn • EU-lovgivning, som er implementeret i dansk lovgivning, har krav om indfasning af bio-brændsler, hvilket alt andet lige vil øge efterspørgslen. • Biomasse har potentiale til omkostningseffektivt at erstatte store mængder kul og naturgas på relativt kort sigt. 42 • Der er politisk fokus. Regeringen vil gennemføre en analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse til energimæssige formål i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette rammevilkår for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen skal udarbejdes med henblik på en langsigtet strategi for vilkårene for anvendelse af biomasse til energiformål og inddrage erfaringer fra andre lande. 43 40 http://www.biogasol.com/About-Us-60.aspx 42-43 Regeringen (2011), Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi 60 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 • I 2006 blev Nakskov udpeget som én af fi re ideelle placeringer for ethanolanlæg i Danmark. Begrundelsen for Nakskov vurderes umiddelbart at kunne overføres til Rødbyhavn: ”Forsyning med råvarer fra Lolland, Falster og det sydlige Sjælland med afsætning af DDGS [foder] uden for øen.” Det omtales dog andetsteds, at Danisco på dette tidspunkt havde et kraftvarmeanlæg i Nakskov, hvilket har medført synergieffekter i stil med i Kalundborg og i Grenå. 44 • Bioethanol kan erstatte nogle af de dyreste komponenter i benzin, hvilket forventes at holde hånden under prisen. 45 • Der er plads på havnen, som endvidere har en god dybde efter den udgraves i forbindelse med anlægget af den faste forbindelse over Femern bælt. • Rødbyhavn er attraktiv i forhold til en placering tæt ved Østersøen med henblik på en evt. fremtidig import af planterester fra Østeuropa til brug for fremstilling af biobrændsel. Det kunne gøre placeringen attraktiv i forhold til et joint venture eller andet samarbejde med eksisterende eller kommende værker, som har fokus på biobrændsel eller anden form for affaldshåndtering. Omvendt er der også en række forhold, der stiller spørgsmål ved potentialet: 44-45 Niras (2006), Danish Biofuel Grenaa. Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn 46 Teknologi-Rådet (2007), Det fremtidige danske energisystem • Usikkerhed om pris og mængde af biobrændsler: På sigt kan omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi i udlandet føre til pres på biomasseressourcer og dermed stigende priser og evt. forsyningsmæssige udfordringer. Grøn Vækst initiativet om biomasse forventes at øge efterspørgslen efter biomasse, herunder bl.a. halm, og Danmark har ikke biomassepotentiale til at blive eksportør af ethanol. 46 Det kan derfor blive nødvendigt at importere biomasse, hvilket alt andet lige vil øge prisen. 41 Ingeniøren kalder eksempelvis i artiklen ’BioGasol får endnu et halvt år til at bevise at teknologien virker’ selskabet for omstridt, http://ing. dk/artikel/109929-biogasol-faar-endnu-et-halvt-aar-til-at-bevise-at-teknologien-virker
• Der er ikke et kraftvarmeværk ved Rødbyhavn. Et kraftvarmeværk nedsætter energibehovet, da de kan benytte overskud af procesenergi fra kraftvarmeværket, da der i sommerperioden er varmeoverskud fra elproduktionen. Rødbyhavn har alene fjernvarmeværker uden elproduktion, jf. bilag B, hvorfor placeringen ikke kan nyde godt af synergieffekter som overskudsvarme. 47 7.3 Servicehavn til vindmølleindustrien – første afdækning af markedspotentiale Udvikling af en servicehavn til vindmølleindustrien vil have et stort potentiale, hvis der realiseres planer om offshore vindmøller i Østersøen. Det kan tale for, at der udvikles en strategi for, hvordan man hurtigt kan omstille og udvikle dele af havnen til servicehavn for offshorevindmøller. Alternativt eller i forlængelse heraf kan det overvejes, at indlede samarbejde med andre havne med henblik på, at der skabes en højere grad af erfaringsdeling og specialisering mellem havnene. 48 Offshore vindmøller har den fordel, at de kan producere meget mere energi end møller på land, da vindressourcerne er væsentligt kraftigere. Omkostningerne ved at opstille møller på havet er dog tilsvarende store, da installation og drift besværliggøres. 49 Havvindmøller har således potentiale til at trække beskæftigelse og indtægter med sig til nærliggende havneområder. Offshore olie- og gasindustrien har stor betydning for Danmarks økonomi. Sektoren genererer omkring 13.000 arbejdspladser og er af særlig betydning i Sydvestjylland og i særdeleshed i Esbjerg – Danmarks off-shore by nr. 1. En kortlægning af offshore olie- og gassektoren viser, at sektoren har et solidt fundament i Danmark med både små, mellemstore og store virksomheder, en bred vifte af rådgivnings- og konsulentvirksomheder, kursus- og certifi ceringsvirksomhed og relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Produktionen af vindmøller er en betydelig industri for Danmark, som beskæftiger 25.000 medarbejdere herhjemme. Der blev i 2010 gennemført fyringsrunder i visse virksomheder, men samtidig begyndte andre leverandører, projektudviklere og rådgivere igen at ansætte. 50 Omsætningen i vindmølleindustrien var i 2010 på 55,3 mia. kr. med en eksport på 46,2 mia. kr. Vindmølleindustriens andel af den samlede danske eksport er på 8,5 pct. En rapport fra Vindmølleindustrien hæfter sig ved, at udenlandske virksomheder i stigende omfang er klar til at investere i den danske vindklynge via testfaciliteter som Østerild og Høvsøre, dedikerede industriparker som Lindø Industripark samt 30 års erfaring med udvikling af vindkraft. 51 47 I Danmark fi ndes der både store centrale og mindre decentrale kraftvarmeværker. Kraftvarme betyder, at værkerne producerer både elektricitet (kraft) og fjernvarme. De fl este store kraftvarmeværker anvender primært kul som brændsel samt biomasse eller naturgas i et mindre omfang. De mindre kraftvarmeværker anvender typisk naturgas, affald, biomasse eller biogas som brændsel. Når der produceres el, er der behov for at køle elgeneratorerne ned, så de ikke brænder sammen. Dertil bruger man en masse vand, og i stedet for blot at smide det ud, sender man det varme kølevand via et rørledningsnet ud til husstande, offentlige institutioner og virksomheder mv. Det er også det, som vi kender som fjernvarme. Kraftvarmeværker udnytter altså deres brændsel væsentligt bedre end værker, der alene producerer el, og fjernvarmen fra kraftvarmeværker er tilmed ofte billigere end andre opvarmningsformer. Kilde: http://www.klimaogenergiguiden. dk/emne22_kraftvarme.html 48 Forslaget nævnes i Danske Havne (2011), Hvidbog – Resultater fra Tidsrejsen og Kundekampen. Fusioner mellem havne er endvidere nævnt som en mulighed. 49 http://www.windpower.org/da/planlaegning/offshore.html 50 Oxford Research (2010), Energi på havet. Værdikædeanalyse af offshore olie- og gassektoren i Danmark, for Offshore Center Danmark 51 Vindmølleindustrien (2011), Branchestatistik 2011 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 61
Page 1 and 2:
BALTIC LOGISTIC HUB Feasibilitystud
Page 3 and 4:
INDHOLD 6 INTERESSENTANALYSE side 4
Page 5 and 6:
Det drejer sig om havnedrift i forh
Page 7 and 8:
Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 9 and 10: Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 11 and 12: 3.1 Placering af produktionsplads f
Page 13 and 14: Det kan bl.a. være: • Internatio
Page 15 and 16: Over 50 ansatte Fremstillingsvirkso
Page 17 and 18: Virksomhedsnavn Antal ansatte Lantm
Page 19 and 20: Som kortene også viser mangler den
Page 23 and 24: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Est
Page 25 and 26: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Est
Page 27 and 28: Start land Der er som tidligere næ
Page 29 and 30: 100% Import Eksport Total Import Ek
Page 31 and 32: CARGO/TIME Aarhus Fredericia CMP Ka
Page 33 and 34: Spørgsmålet er, om det landbasere
Page 35 and 36: SKT. PETERSBORG TIL HAMBORG Det sid
Page 37 and 38: DISTANCE Total (mio. tons) < 50 km
Page 39 and 40: 2009 2020 Totalomsætning 49.610 61
Page 41 and 42: 5.3.3 Muligt EU projekt Der er ud f
Page 45 and 46: Udover en øget mængde transitgods
Page 47 and 48: Barriererne for Rødbyhavn som vejt
Page 49 and 50: Det vil være alt for dyrt og besv
Page 51 and 52: 6.2.2 Opsamling på Rødbyhavn som
Page 53 and 54: Figur 6.4: Forbedringer af de dansk
Page 55 and 56: Den overordnede konklusion af inter
Page 57 and 58: Analyserne er funderet i etablering
Page 59: Biobrændstoffer: Enighed om at und
Page 63 and 64: • Der forventes opført en række
Page 65 and 66: Der er således ti gange fl ere bes
Page 67 and 68: Figur 7.1: Den geografi ske placeri
Page 69 and 70: Formålet er at kunne give kortere
Page 71 and 72: Betragtes områderne for genanvende
Page 73 and 74: På et meget indledende niveau er d
Page 75 and 76: Det næste skridt i processen med a
Page 77 and 78: Polske Havne: Havne Gods 1 Gods 2 G
Page 79 and 80: 9.3 Bilag C: Danmarks havvindmølle
Page 81: 9.5 Bilag E: Interviewliste • Arl
show all

Download rapporten her - Femern Belt Development

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?