Download rapporten her - Femern Belt Development

More documents

Recommendations

Info

Der er identifi ceret følgende tre lokationer for servicehavne til vindmølleindustrien: Lindø Industripark: Odense Staalskibsværft er blevet delt i Lindø Skibsværft, der bygger et dusin skibe færdig og afvikler forretningen og Lindø Industripark, der skal skaffe lejere til området. Divisionsdirektøren forventer, at virksomheder inden for off-shore vindmøller og offshore vedligeholdelse vil fi nde plads på arealet, der dækker over en mio. kvadratmeter. Vindmøllevirksomheden Skykon, der nu er gået konkurs, og Fredericia Skibsværft havde således tegnet en 25-årig lejekontrakt. 52 Esbjerg Havn, der ikke er langt fra vindmølleparken ved Horn Rev, arbejder med en Port of wind-strategi. 53 Esbjerg nævnes som fremtidens base for danske offshore- og energiaktiviteter pga. den erfaring, man har opbygget gennem de sidste 40 år som hjemsted for den førende offshore klynge i Danmark. Esbjergs største konkurrent omtales i en artikel i Børsen som tyske Bremerhaven og <strong>her</strong>hjemme Hanstholm og Grenaa. 54 52 Børsen (13.04.2010), Vækst og nye job på området ved Lindø 53 Børsen (15.09.2009), Esbjerg Havn i centrum for havmølle-boom 54 Børsen (28.03.2011), Investeringer for 20 mia i danske havne. 55 Børsen (12.08.2010), Grenaa Havn investerer stort i vækst 56 Børsen (04.03.2011), Grenaa Havn scorer enorm vindmøllepark 62 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 Grenaa har investeret 150 mio. kr. i den største udvidelse i årtier, hvilket skaber plads til afskibning af havvindmøller. 55 Den nye Nordhavn forventes at blive hjemsted for et nyt østjysk offshore- og vindkrafteventyr. Forventningen bygger ikke mindst på, at DONG står over for at skulle opføre Danmarks største havvindmøllepark med i alt 111 møller ved Anholt. DONG vil benytte Grenaa Havn til både installation og drift af møllerne. Direktøren for Grenaa Havn håber at blive ’et Esbjerg mod øst’ 56 . Intet tilsiger, at der ikke skulle være plads til fl ere aktører. Herunder, at der kan blive tale om joint ventures eller andre former for samarbejde i forbindelse med de forventede fremtidige udbygninger af store havvindmølleparker, kystnære havmøller samt mindre havmølleparker. Følgende taler for udvikling af en servicehavn for offshore vindmøller ved Rødbyhavn: • Kriegers Flak i nærheden af Rødbyhavn anbefales af Energistyrelsen at blive næste udbygning af de danske havvindmølleparker, jf. bilag C og D. Som led i anbefalingerne anføres dog, at Klintholm Havn, på Møn, benyttes som servicehavn. Også Rønne Banke i Østersøen kunne være relevant for Rødbyhavn. Realiseres anbefalingerne, taler geografi en for en specialiseret havn. Offshore vindmøller kræver store vedligeholdelseskompetencer samt anlæg til brug for samling af møllerne.
• Der forventes opført en række kystnære havmøller og mindre havmølleparker. I regeringens Energistrategi 2050 står følgende: ”Regeringen vil udbyde opførelsen af i alt 400 MW mindre havvindmølleanlæg tættere på kysten end de egentlige havvindmølleparker, <strong>her</strong>under bl.a. til forsøg og demonstration af nye møller, fundamenter, mv. samt til produktionsmøller frem mod 2020. Der gennemføres en screening af egnede arealer.” 57 • Vindmøllebranchen noterede sidste år, at der samlet set er aktuelle havmølleprojekter på ca. 850 MW i gang, som opføres i løbet af de næste tre år indtil 2012. Industrien beskriver en havmøllekapacitet på ca. 2.500 MW som realistisk, hvis der i perioden 2012 til 2020 planlægges langsigtet. 58 Det vil i denne sammenhæng sige, at der i gennemsnit skal udbygges med ca. 200 MW hvert år, eller hvad der svarer til Horns Rev II, med undtagelse af et enkelt år frem til 2020. • Organisationen Danske Havne konkluderer i en rapport fra 2011, at danske havne i de kommende 10 år vil udvide deres erhvervsareal med 50 pct., investere 10 mia. kr. og skabe 10.000 arbejdspladser. 59 Det omtales, at bl.a. vindmøller vil være afhængige af havneudvidelser for at kunne skabe vækst og arbejdspladser. Der henvises til en forventet revision af havneloven i maj 2011. Som det er nu, må de statsejede danske havne ikke indgå partnerskaber med private virksomheder. Opblødning af reglen forventes at kunne skabe arbejdspladser. 57 Energistyrelsen (2011), Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker 58 http://www.windpower.org/da/plan-laegning/offshore.html • Siemens forventer, at der i Europa bliver opstillet nye offshore vindmøller med en samlet kapacitet på 70.000 MW over de næste 10-15 år. 60 • Den europæiske vindenergisammenslutning (EWEA) forventer, at offshore vil overhale onshore mht. beskæftigelse i 2025. 61 Omvendt er der også en række forhold, der stiller spørgsmål ved potentialet: • Er andre løbet med stafetten? Lindø og Grenaa har fået et forspring. • Klintholm Havn ved Møn omtales af Energistyrelsen som Servicehavn for en evt. havvindmøllepark ved Kriegers Flak. Skal Rødbyhavn i spil, må der laves beregninger, der viser den mulige forbedrede økonomi i at bruge de kommende havneanlæg i Rødbyhavn i stedet. Overordnet set vurderes det, at potentialet for at udvikle Rødbyhavn som servicehavn for havvindmølleindustrien er tilstede. Det gælder særligt i forhold til de planlagte havvindmølleprojekter i Østersøen ved Kriegers Flak og Rønne Banke. Samtidig vurderes det også, at potentialet er størst, hvis der arbejdes med en form for joint venture eller lignende med andre centrale aktører som eksempelvis Grenå Havn eller Esbjerg Havn. Yderligere må Energistyrelsens udpegning af Klintholm Havn på Møn som servicehavn for Kriegers Flak betragtes som en væsentlig barriere. 59 Børsen (26.04.2011), 10.000 nye havnejobs i løbet af 10 år. Den omtalte rapport er udarbejdet af konsulentfi rmaet Tetraplan. 60 Børsen (22.10.2010), Siemens forventer enorm vækst i europæisk offshore 61 Børsen (20.01.2009), Vindmølleindustri skaber tusindvis af arbejdspladser Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 63
Page 1 and 2:
BALTIC LOGISTIC HUB Feasibilitystud
Page 3 and 4:
INDHOLD 6 INTERESSENTANALYSE side 4
Page 5 and 6:
Det drejer sig om havnedrift i forh
Page 7 and 8:
Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 9 and 10:
Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 11 and 12: 3.1 Placering af produktionsplads f
Page 13 and 14: Det kan bl.a. være: • Internatio
Page 15 and 16: Over 50 ansatte Fremstillingsvirkso
Page 17 and 18: Virksomhedsnavn Antal ansatte Lantm
Page 19 and 20: Som kortene også viser mangler den
Page 21 and 22: Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 23 and 24: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Est
Page 25 and 26: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Letland Est
Page 27 and 28: Start land Der er som tidligere næ
Page 29 and 30: 100% Import Eksport Total Import Ek
Page 31 and 32: CARGO/TIME Aarhus Fredericia CMP Ka
Page 33 and 34: Spørgsmålet er, om det landbasere
Page 35 and 36: SKT. PETERSBORG TIL HAMBORG Det sid
Page 37 and 38: DISTANCE Total (mio. tons) < 50 km
Page 39 and 40: 2009 2020 Totalomsætning 49.610 61
Page 41 and 42: 5.3.3 Muligt EU projekt Der er ud f
Page 43 and 44: Grontmij & Oxford Research | BALTIC
Page 45 and 46: Udover en øget mængde transitgods
Page 47 and 48: Barriererne for Rødbyhavn som vejt
Page 49 and 50: Det vil være alt for dyrt og besv
Page 51 and 52: 6.2.2 Opsamling på Rødbyhavn som
Page 53 and 54: Figur 6.4: Forbedringer af de dansk
Page 55 and 56: Den overordnede konklusion af inter
Page 57 and 58: Analyserne er funderet i etablering
Page 59 and 60: Biobrændstoffer: Enighed om at und
Page 61: • Der er ikke et kraftvarmeværk
Page 65 and 66: Der er således ti gange fl ere bes
Page 67 and 68: Figur 7.1: Den geografi ske placeri
Page 69 and 70: Formålet er at kunne give kortere
Page 71 and 72: Betragtes områderne for genanvende
Page 73 and 74: På et meget indledende niveau er d
Page 75 and 76: Det næste skridt i processen med a
Page 77 and 78: Polske Havne: Havne Gods 1 Gods 2 G
Page 79 and 80: 9.3 Bilag C: Danmarks havvindmølle
Page 81: 9.5 Bilag E: Interviewliste • Arl
show all

Download rapporten her - Femern Belt Development

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?