Målselv bygdebok

96
Erik Arntsen Sandeggen og hustru med mor og barn
(Nils Eriksen staaende).
og bygge paa det nuværende
Elvevold. Stedet kaldtes dengang
«Amundromme», hvilket Navn det
endnu tildels har beholdt. Denne
Mands Herkomst vides ikke rigtig.
Det antages at han var fra Reisen
o: Tranø Sogn. Et Aar derefter,
nemlig 1830, begyndte Simon Jon-
sen at rydde i Kirkesdalen og lod
kalde sin Rydningsplads Sandeg-
gen. Han var født og opdragen i
Tønsæt, men havde i længere Tid
været Tjenestedreng i Bardo.
5. I Aaret 1831 begyndte Nils
Pedersen Stai fra Storelvedalen at
bygge og bosætte sig paa det Sted,
som senerehen blev kaldet Bjørnstad. Denne Rydningsplads bar i Førstningen Navnet «Kir-
kestien»; men ved et Tilfælde blev Pladsen under Skyldsætningsforretningen givet Navnet Bjørn-
stad. Da Fogden og Sorenskriveren med fornødent Lagrette begav sig fra Alapmoen for at
reise hen og skyldsætte Kirkeslien traf det sig saa at Rydningsmanden fældede en Bjørn paa
et Sted, som laa lige i Forretningsmændenes Veilinie. (Stedet kaldes endnu «Bjørnbergene»).
En af Herrerne overlod da sin Hest til at transportere den fældede Bjørn med og kjørtes
denne foran Selskabet til «Kirkeslien». Denne Tildragelse gav da Anledning til, at Gaarden
fik Navnet Bjørnstad. 6. I Aaret 1832 nedsatte Jens Knudsen sig paa det Sted, som han lod
kalde Jensvold, hvor han ryddede og byggede. Han kom fra Bardo, men skal være født i
Østfinmarken. 7. Aar 1833 begyndte Jon Jonsen fra Storelvedalen at bebygge den Plads, som
blev kaldet Rønningen.
8. Aar 1834 begyndte Even Simonsen at rydde og bebygge det Sted, som blev kaldet Even-
stad. Han var oprindelig fra Tønsæt, men havde i flere Aar opholdt sig i Bardo.
9. I Aaret 1842 begyndte Erik Arntsen, fra Opdal, at rydde og bebygge det Sted som blev
kaldet nordre Sandeggen.
De her opregnede Rydningspladse eller Gaarde optog hele Kirkesdalen. I den senere
Tid er nogle af disse Brug blevne delt, saasom Kirkesjord i 3 Dele, nemlig: Kirkesjord,
Vangen og Bjerkaas. Jensvold er delt i 2de Brug og Evenstad ligesaa. Det fortælles at der
iblandt de første Nybyggere ofte opstod stor Trang for Fødevarer der truede med at umulig-
gjøre Bebyggelsen. Det hendte at naar Mændene vare reiste for at hente Levnetsmidler, for-
aarsagede Uføre og mange andre Omstændigheder at de bleve altfor længe borte fra Familien.
Konen, som var igjen hjemme — som oftest alene med de Smaa — maatte da gribe til at slagte
et Smaafæ for at faa noget at spise. Forresten maa det siges til de første Nybyggeres Ros,
at der herskede mellem dem en høi Grad af Hjælpsomhed, saavel ved at laane, som ved at staa
hverandre bi.
Den første Veilinie hvorpaa der blev arbeidet skulde lægges fra Elverum paa vestre Side
af Maalselven og Kirkeelven opover til Iselvmoen for derfra at sættes i Forbindelse med den
før omtalte Lappevei. Veien fra Elverum til Iselvmoen blev i Tidsrummet fra 1834 til 1842
gjort saavidt farbar, at den nogenlunde godt kunde passeres med Kløv.
Efterat Kirkesnæs imidlertid blev beboet befandtes det snart at det vilde være bekvem-
mere at lægge Veien paa østre Side af Kirkeelven og ned til Kirkesnæs, hvor man kunde faa