Målselv bygdebok

47
for et par aar siden stiftedes en forening til fædriftens og jordbrugets fremme i dalen.
Men det klareste vidnesbyrd om Maalselvdølernes hu for jordbruget samt driftighed og duelighet
er dog dette, at saa mange av dem, skjønt saa godt som ganske ubemidlede i forholdsvis
kort tid har opryddet sig temmelig anseelige gaarde og derved arbeidet sig frem til velstand.
Botanikeren Lund meddeler i sin beskrivelse over en reise i Finmarken følgende fra hans ophold
i Maalselvdalen: «En nybygger fortalte mig, at han for 12 aar siden var hidflyttet og havde faaet
sig utvist en strækning skog til oprydning. Hans hele formue strakte sig da til 2 kjør, 5 sauer
og nogle gjeder. Denne lille hjord
havde i løbet av 12 aar formeret
sig til 15 voksne kjør, 70 sauer og
50 gjeder.» En lignende historie kan
mange av dalens nybyggere fortælle,
og med nogen modifikation er
det i grunden det hele prestegjælds
historie. I Maalselvdalen hersker
— skjønt vistnok flere, især nok de,
der har drevet sterkt skogbruk, ere
gjældbundne til kjøbmanden, — i
almindelighet jevn velstand. Rigtignok
gives, kun faa, ja, maaske
slet ingen rigmænd, men saa er
der ogsaa kun faa saa fattige, at
de ikke kunne berge sig uden
Maalsnes (ved Malangfjorden).
hjælp. I aaret 1855 var der i dette
prestegjæld med en befolkning av 2470 indbyggere ikkun 21, som trængte til understøttelse af
fattigkassen, og af disse var det kun halvdelen, som maatte fuldstændig forsørges av dens midler
— forholdet er altsaa her 1 fattiglem af 118 indbyggere, medens det for landdistrikterne i almindelighed
i riget er 1 fattiglem af 30 indbyggere.
Under mit ophold i dalen fik jeg anledning til at lære nærmere at kjende adskillige av bygdens
dygtige mænd og kvinder. Blandt disse vil jeg her nævne Niels Pedersen Bjørnstad, Patriarken
i Kirkesdalen. Da han ved henved 40 aar siden kom hid, var han nok den første som bosatte
sig i den ca. 1 1 / 2 mile lange Kirkesdal (en sidedal, som udmunder i Maalselvdalen). Nu bor
han paa en anseelig velbygget gaard, omringet i nord og syd af sine svigersønner, lensmand
Krogseng, agronom Haugseth og Erik Sandeggen, alle oplyste og dygtige mænd. Skjønt Niels
Bjørnstad er noget tilaars nu, er hans interesse for jordbruget lige usvækket. Da jeg var hos ham,
holdt han paa og var næsten færdig med at oprydde og utgrøfte en myr, og dette arbeide var
ordentlig og vel utført. Han havde ogsaa i de sidste aar anskaffet sig flere fortrinlige agerbrugsredskaber.
Da jeg reiste fra Bjørnstad havde Niels lyst til at blive med mig, sadlede sin hest og drog
med først til en gaard nordpaa og dagen efter til en gaard en mils vei i syd. Han forsømte heller
ikke at komme til dyrskuet paa Fredriksberg (ligger ca. 4 miles rodevei fra Bjørnstad) og medbragte
en fortrinlig ko og den bedste av de okser, som fremstilledes ved dette dyrskue. Niels Bjørnstad
har forresten ikke blot taget alvorlige tag med sten og stubber, men ogsaa med bamsen,
der havde slaaet sin bolig op i denne dal og trivedes meget vel der. Hvor mange bjørne Niels har
givet sit banesaar, skal jeg ikke kunne sige, men saa meget er vist, at han herefter skulde hede Niels
Bjørnstad, og siden har han baaret dette navn. (Forhen kaldtes han Niels Kirkesdalen skal
være Kirkeslien og hans gaard Kirkesdalen efter dalen af samme navn.)
Agronom Haugseth, en av Niels Bjørnstads svigersønner, har nylig bosat sig i Maalselv-