Målselv bygdebok

109
melkegjete og mellem 100 og 150 sauer. Der blev hver høst slagtet 5 stornaut og 25 til 30
smaakreaturer. Omtrent alt blev brukt i huset. Der var daglig tilbords mellem 25 og 30 mennesker.
Av kvinder var der 11 stkr. Om sommeren var der flere folk. Klokken 6 om morgenen
blev alle vækket. Kvinderne var dog oppe til arbeide kl. 5 med spinding og haandarbeide, til
de gik til fjøset. Litt kaffe uten mat, da de stod op. Frokost kl. 8, middag kl. 12, non kl. 1/2 5
og kveld kl. 8. Kosten var kraftig, men enkel av den sort, som avledes paa gaarden. Der blev
fisket betydelig med laks ved Malangsfossen og Bardofossen til husbruk. De hadde sag- og
kvernbruk ved fossen.
Ole Johnsen og Ingeborg Fosmo hadde 4 barn i sit egteskap, nemlig:
1. John, født 1824, senere bruker av Fosmo. 2. Ole, født 1827, overtok
Søndre Fosmo eller Elvskiftningen, døde 1912. 3. Randi blev gift med
Erik Broderstad og døde kort tid efter egteskapet. 4. Andreas, døde
9 aar gammel, druknet i Kvernhusfossen i Anselven. Det er meddelt,
at der vistnok en længere tid før 1824 skal ha været en svenske, som
med sin kone var kommet til Fosmo og hadde begyndt at bygge der.
Han skal ha opført sig en gamme eller et lite hus, hvor han foreløbig
holdt sig i. Da Ole Johnsen i 1824 kom til Fosmo, var der paa moen ut
mot Bardofoss-faldet opbygget et par omfar til stue. Disse omfar var
da meget nedraatnet, et bevis for, at det var længe, siden de var oplagt.
Ingeborg Fosmo.
Dette skal være fra ovenanførte svenskes tid. Sagnet om denne svenske
og hans endeligt skal skrive sig fra følgende:
Mens svensken var paa Fosmo, kom der en mand til ham og som blev hos ham en tid. Mens
disse to en dag om sommeren holdt paa at hugge tømmer i haugen opfor hytten og konen var
alene i denne, fik de se, at der op fra elven kom 3 mand gaaende op til hytten. Svensken
tok øksen og gik ned. Manden, som stod igjen op i haugen, saa, at svensken og mændene møttes
ved hytten. Da de hadde staat der en liten stund og pratet, hadde antagelig svensken bedt
mændene gaa ind. Manden op i haugen saa svensken sætte fra sig øksen utfor hytten. I det
samme svensken skulde gaa over dørstokken, var det en av mændene, som grep øksen og slog
til svensken, saa han stupte. Manden op i haugen hørte rop, antagelig av konen, hvorefter han
ikke vovet sig ned, men tok veien over fjeldet til Sørreisa, hvor han gik langs sjøen.
Her saa han et seilfartøi, som laa og drev i stille ute i Solbergfjorden. Han signaliserte til
fartøiet, som satte baat ut og hentet ham ombord. Det var et fartøi sydfra, som hadde været
paa handelstur nordover og bl. a. hadde skipperen i opdrag for øvrigheten at opsøke en mand,
der skulde være reist nordover, og som retten vilde ha fat i, da han var sigtet for falskmynteri.
Fartøifolkene fik mistanke til denne mand og efter eksamination erkjendte han, at han var den
eftersøkte falskmynter. Han blev ført sydover, og under forhørene skal han ha oplyst om denne
begivenhet. Sagnet har gaat, at der skulde være folk fra sjakaresene, som øvet denne udaad
mot svensken — og antagelig hans hustru — da de nok betragtet de folk, som vilde bosætte
sig ved fossen som nogen, der vilde gaa deres laksefiskeri og muligens skogen i næringen.
I 1860 delte Ole Johnsen og Ingeborg eiendommen mellem sine 2 sønner: John, der blev paa
hjemgaarden Fosmo, og Ole, som flyttet til Elvskiftness, hvor der tidligere var opført hus.
Ifølge utskrift av kgl. skjøte, git den 26. mars 1856, tinglæst 13. juli 1859, er gaarden
Elvskiftness matr.-nr. 46 av skyld gml. 8 M. Fisk og 14 skill. solgt av staten til leilænding
Ole Johnsen for en sum av 80 spcd. Det var Ingeborg og Ole Johnsen, som foranstaltet bro
over Bardoelven oppaa «Øvrefallet» av Bardofossen for at faa havne med kreaturene paa andre
siden av elven; men efter at denne hadde staat i en 10—12, aar tok storflommen den. Ganske
straks blev den bygget op igjen og stod da, like til den blev saa gammel, at den ramlet