Målselv bygdebok

204
fattigvæsenets midler utlignet saaledes: en gaardmand 16 skilling, en rydningsmand,
inderst eller husmand 8 sk. og en løskarl 60 sk. For 1855 blev utlignet 50 spd. Saavidt
man kan se var der dengang 3 lægdslemmer. For 1858 utlignet 218 spd. og for 1862 360 spd.
Siden 1864 er fattigdistriktet inddelt i 8 underdistrikter. De ansatte fattigkommissærer har fuld-
magt til at træffe forføining til understøttelse av fattige, hvor øieblikkelig hjælp er nødvendig,
og denne fuldmagt synes i stor utstrækning at bli benyttet. De fattige var inddelt i 3 klasser.
1 og 2 klasse forsørges for de flestes vedkommende ved bortsættelse (høieste godtgjørelse av
fattigkassen for slike var 40 spd.) — ved lægehjælp, sykehuspleie eller andet bidrag, som ydes
dem i hjemmet. Levnetsmidlerne erholdes mot forevisning av en seddel til handelsmændene,
som derefter mot paaført regning blir anvist til utbetaling. Fattigregnskapet var i lang tid i stor
uorden. Revisionen var længe forsømt. Restanserne blev ikke indfordrede, men dog stadig med
større og mindre beløp opført paa indtægtsbudgettet, hvorfor der ofte var kassemangel. Efter
kaldsboken meddeles ellers om Maalselv Fattigvæsen: I fattigvæsenets arkiv findes de første
optegnelser om dette i en regnskapsbok begyndt i 1836. Det første regnskap er opstillet paa
følgende maate:
Indtægt:
1. Fattigblokkens beholdning den 16. oktbr. spd. 8.3.0
2. Igjennem fogderiet ....................................... „ 0.0.0
3. —,,— sorenskriveriet ................................. „ 0.0.0
4. - „— forlikskommissionen ....................... . 0.0.0
5. Ved almisselemmers død.......................... 0.0.0
6. Givet til kassen ved et bryllup ........................ „ 1.0.0
7. Tilkommet av Lenvik fattigkasse ................ „ 3.0.2
t g i ft:
Givet til de fattige ............................................ spd. 8.3.0
Beholdning ..................................................... „ 4.0.2
Tilsammen spd. 12.3.2 Tilsammen spd. 12.3.2
I 1837 er der indkommet ved mulkter 17 spd. og givet til fattige 4 spd. I 1838 er der intet
utbetalt til fattige. I 1839 er der utbetalt til fattige 4 spd. og til regnskapsføreren 4 spd. I 1840
er indkommet ved kirkeblokken 28 spd. 2 ort og 12 skill. I 1841 sees første gang at være utlignet
fattigskat med 4 skill, paa hver av 64 gaardmænd utgjørende tilsammen 2 spd. og 16 skill.
Til 1840 er regnskapet ført av sognepresten i Lenvik. Fra 1841 er det overtat av G. Kreutzer,
der førte det til 15/3 1851. I 1851 har E. A. Sandeggen overtat regnskapet og hat det til 1859.
hvorefter det er oveftat av L. Haldorsen Broderstad, der har fungeret til 1861.1 1861 hadde kassen
en gjæld paa 388 spd. 10 skill, der pr. 1/1 1870 var vokset til 2403 spd. Fra 1877 begyndte regn-
skapet at føres i kroner og øre. Følgende har fungeret som regnskapsførere: A. Egede Nissen fra
1861-1863. P. G. Sneve fra 1863—1869. M. Hay fra 1869-1878. Siden foreligger ikke nogen
regnskapsbok; antagelig er det da overtat av herredskassereren.
Den første forhandlingsbok som foreligger er fra 1846. Av denne sees at bygden blev inddelt
i 4 distrikter: 1. distrikt indtil Nordmoen. 2. distrikt indtil Foshaug med Kirkesdalen. 3. distrikt
indtil Storbakken med Kjellmoe og Storjord. 4. distrikt indtil Luneborg med Fagerfjeld. Fattig-
kommissionen bestod av en tilsynsmand fra hvert distrikt og sognepresten. Nu er bygden delt
i 15 distrikter med en tilsynsmand fra hvert.
Budgettet for 1885 tils. utgifter Kr. 6594,47.
» » 1895 » » » 6450,14.
» » 1905 » » » 7552,84.
» » 1915 » » » 9510,00.
» » 1925 » » » 23540,00.
Naar det var nogen, som faldt fattigvæsenet til byrde med utgifter, blev det besluttet at
sætte den karen eller den kvinde ut paa lægd. Saaledes kunde man paa samme tid ha flere saa-