Målselv bygdebok

24
Holmboe havde anvendt paa at anlægge og ophjælpe denne Koloni. Landhusholdningsselskabet
belønnede ham derfor med sin største Guldmedalje. Men desværre, han glædedes ikke længe
ved at see sit Værks Fremgang. Ogsaa denne sande Patriot havde sine Miskjendere og Fiender,
og det er sagt om ham, at Krænkelse lagde ham før Tiden i Graven. Han døde i Aaaret 1804,
ikkun 53 aar gammel. Fred og Ære med hans Minde! Det bør leve saalænge Bardo- og Monselv-
dalens Kolonier bestaa, og ikke blot der, men i hele Norge. Hans Aand har visselig ikke tabt
deres Fremgang afsigte. Han elskede dem dertil saa oprigtigt og inderligt, som vi ville see af
følgende Tale, som han holdt til disse Koloniers forsamlede Nybyggere, da han, ved en For-
andring i sin Stilling, bortkaldtes ifra personlig at kunne vaage over deres Vel. Saa talte den
ædle Holmboe i deres Midte:
Mine kjære Børn!
At nære sig i sit Ansigts Sved, er just den Kilde, hvorfra Velsignelse udstrømmer, hvis vi
ellers følge Naturens vise Bud, og ret anvende Sjels og Legems Kræfter dertil. I kjende vort
Fortrin, som Mennesker, at kunne tænke og begribe, skjelne Ondt fra Godt, det Skadelige fra
det Nyttige. Brugte vi ikkun de os betroede Kræfter værdigen, Vi skulde da ikke berede os selv
Elendigheder, ikke mishandle vor Moder, Jorden, og hun skulde da ikke heller negte os sin moder-
lige Velsignelse. I ere overbeviste om, at den Liderlige og den Dovne Øderen, den Tanke-
løse, den Uordentlige eller den Ulærvillige aldrig kan være lykkelig. Derimod vide I
af egen Erfaring, hvor vel I sørge for Eders eget Bedste, naar I aarligen arbeide med
Flid og Fornuft paa at gjøre den Jord, I dyrke, saa god og frugtbar, som den kan blive.
Lader fornuftigt Overlæg styre alle Eders Handlinger! Følger ingen af Forfædrenes Skikke,
medmindre Fornuften siger Eder, at de ere gode og nyttige; følger ei heller nogen ny Skik, med-
mindre den har Fornuftens Bifald! — Eftertænker og pønser stedse paa nyttige Forbedringer!
Bortgraver Vandet fra Ager og Eng, da I uden dette ikke ville høste mange Frugter af Eders
Jorddyrkning. Blander Leerjord i Sandjord og Sand i Leerjord. Samler al den Gjødning, og
alle de Slags Gjødning, I kunne tilveiebringe; men bruger den med fornuftigt Overlæg, paa pas-
sende Steder, og ikke førend den er vel sammenbrændt og forraadnet! Inddeler viseligen Eders
Jorder, skjenker dem den fornødne Hvile, og lægger dem saaledes brugte igjen, at I kunne høste
foldigt og godt Græs derpaa! Lægger Eder mere og mere efter den saa nyttige Potetes-Sæd, der i
vore nordlige Egne er af saa meget større Vigtighet, som man er mindre sikker paa en lykkelig
Høst efter Kornsæden! Men vælger for al Ting den løse og beqvemme Jord dertil, renser og hyp-
per den baade betids og tilgavns, hvilket desto lettere kan ske, naar I plante den ordentligen
og vidt nok fra hverandre! Ved denne Leilighed maa jeg gjøre en Bemærkning, som ikke er al-
mindelig, nemlig denne: paa Høstens Tid, naar Rimfrost indfalder, giver da nøie Agt paa de
Steder, hvor det enten lidet eller aldeles intet rimer, og vælger just disse Steder frem for andre
til Agerland, da Kornet sjelden eller aldrig fryser paa saadanne Steder!
I ved, hvor lidet Jorddyrkning hidtil har i disse Egne været agtet; hvorledes den Ene har
bestyrket den Anden i den Fordom, at Søen og Fiskeri var den eneste Vei til Næring og Levebrød,
omendskjønt begge Næringsgrene, Jordbrug og Fiskeri, saa særdeles godt kunde bestaa sammen,
naar de dreves i behørigt Forhold, og Magelighed, for ei at sige Ladhed, ikke lagde Hindring
i Veien for begge Slags Vindskibelighed. I maa undskylde Landets Indfødte, at de, ikke ere klo-
gere, og lægge saa lidet Vind paa Agerdyrkning. Opdragelse, Vane, Mediiges Meninger og Exem-
pler have for stor Magt over dem, og tilspærre Adgangen for den bedre Undervisning. Men hvor-
ledes ville I, som ere fødte og opdragne ved Jordbrug, hvilken er i fuld Gang der, hvorfra I, over
100 Mile, ere komne hid, dersom I ikke stedse vilde lære, stedse gjøre Fremgang i denne Hæders-
haandtering og ikke vilde lade Eders Lys skinne for Andre, at de kunne see Eders Flid og For-