13.10.2013 Views

Målselv bygdebok

Målselv bygdebok

Målselv bygdebok

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

24<br />

Holmboe havde anvendt paa at anlægge og ophjælpe denne Koloni. Landhusholdningsselskabet<br />

belønnede ham derfor med sin største Guldmedalje. Men desværre, han glædedes ikke længe<br />

ved at see sit Værks Fremgang. Ogsaa denne sande Patriot havde sine Miskjendere og Fiender,<br />

og det er sagt om ham, at Krænkelse lagde ham før Tiden i Graven. Han døde i Aaaret 1804,<br />

ikkun 53 aar gammel. Fred og Ære med hans Minde! Det bør leve saalænge Bardo- og Monselv-<br />

dalens Kolonier bestaa, og ikke blot der, men i hele Norge. Hans Aand har visselig ikke tabt<br />

deres Fremgang afsigte. Han elskede dem dertil saa oprigtigt og inderligt, som vi ville see af<br />

følgende Tale, som han holdt til disse Koloniers forsamlede Nybyggere, da han, ved en For-<br />

andring i sin Stilling, bortkaldtes ifra personlig at kunne vaage over deres Vel. Saa talte den<br />

ædle Holmboe i deres Midte:<br />

Mine kjære Børn!<br />

At nære sig i sit Ansigts Sved, er just den Kilde, hvorfra Velsignelse udstrømmer, hvis vi<br />

ellers følge Naturens vise Bud, og ret anvende Sjels og Legems Kræfter dertil. I kjende vort<br />

Fortrin, som Mennesker, at kunne tænke og begribe, skjelne Ondt fra Godt, det Skadelige fra<br />

det Nyttige. Brugte vi ikkun de os betroede Kræfter værdigen, Vi skulde da ikke berede os selv<br />

Elendigheder, ikke mishandle vor Moder, Jorden, og hun skulde da ikke heller negte os sin moder-<br />

lige Velsignelse. I ere overbeviste om, at den Liderlige og den Dovne Øderen, den Tanke-<br />

løse, den Uordentlige eller den Ulærvillige aldrig kan være lykkelig. Derimod vide I<br />

af egen Erfaring, hvor vel I sørge for Eders eget Bedste, naar I aarligen arbeide med<br />

Flid og Fornuft paa at gjøre den Jord, I dyrke, saa god og frugtbar, som den kan blive.<br />

Lader fornuftigt Overlæg styre alle Eders Handlinger! Følger ingen af Forfædrenes Skikke,<br />

medmindre Fornuften siger Eder, at de ere gode og nyttige; følger ei heller nogen ny Skik, med-<br />

mindre den har Fornuftens Bifald! — Eftertænker og pønser stedse paa nyttige Forbedringer!<br />

Bortgraver Vandet fra Ager og Eng, da I uden dette ikke ville høste mange Frugter af Eders<br />

Jorddyrkning. Blander Leerjord i Sandjord og Sand i Leerjord. Samler al den Gjødning, og<br />

alle de Slags Gjødning, I kunne tilveiebringe; men bruger den med fornuftigt Overlæg, paa pas-<br />

sende Steder, og ikke førend den er vel sammenbrændt og forraadnet! Inddeler viseligen Eders<br />

Jorder, skjenker dem den fornødne Hvile, og lægger dem saaledes brugte igjen, at I kunne høste<br />

foldigt og godt Græs derpaa! Lægger Eder mere og mere efter den saa nyttige Potetes-Sæd, der i<br />

vore nordlige Egne er af saa meget større Vigtighet, som man er mindre sikker paa en lykkelig<br />

Høst efter Kornsæden! Men vælger for al Ting den løse og beqvemme Jord dertil, renser og hyp-<br />

per den baade betids og tilgavns, hvilket desto lettere kan ske, naar I plante den ordentligen<br />

og vidt nok fra hverandre! Ved denne Leilighed maa jeg gjøre en Bemærkning, som ikke er al-<br />

mindelig, nemlig denne: paa Høstens Tid, naar Rimfrost indfalder, giver da nøie Agt paa de<br />

Steder, hvor det enten lidet eller aldeles intet rimer, og vælger just disse Steder frem for andre<br />

til Agerland, da Kornet sjelden eller aldrig fryser paa saadanne Steder!<br />

I ved, hvor lidet Jorddyrkning hidtil har i disse Egne været agtet; hvorledes den Ene har<br />

bestyrket den Anden i den Fordom, at Søen og Fiskeri var den eneste Vei til Næring og Levebrød,<br />

omendskjønt begge Næringsgrene, Jordbrug og Fiskeri, saa særdeles godt kunde bestaa sammen,<br />

naar de dreves i behørigt Forhold, og Magelighed, for ei at sige Ladhed, ikke lagde Hindring<br />

i Veien for begge Slags Vindskibelighed. I maa undskylde Landets Indfødte, at de, ikke ere klo-<br />

gere, og lægge saa lidet Vind paa Agerdyrkning. Opdragelse, Vane, Mediiges Meninger og Exem-<br />

pler have for stor Magt over dem, og tilspærre Adgangen for den bedre Undervisning. Men hvor-<br />

ledes ville I, som ere fødte og opdragne ved Jordbrug, hvilken er i fuld Gang der, hvorfra I, over<br />

100 Mile, ere komne hid, dersom I ikke stedse vilde lære, stedse gjøre Fremgang i denne Hæders-<br />

haandtering og ikke vilde lade Eders Lys skinne for Andre, at de kunne see Eders Flid og For-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!