Målselv bygdebok
Målselv bygdebok
Målselv bygdebok
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
196<br />
vei gjennem bygden, 19. nov. 1860 holdtes fællesmøte av Bardo og Maalselv h. og blev spørs-<br />
maalet om oprettelse av sparebank behandlet. Paa samme møte blev oplyst at det til at fremme<br />
nævnte formaal var tegnet i Bardo 120 spd. og i Maalselven 272 spd. 24. juni 1861 besluttedes at<br />
ansætte formandskapssekretær for en godtgjørelse av 12 spd. aarligt. 24. mars 1862 besluttedes at<br />
faa veistykket gjennem Trongen opstukket og kalkulert. 19. febr. 1863 besluttedes indkjøpt til<br />
klokkergaard «Fosbakken» for 700 spd. 19. dec. 1863 anmodet man landbruksselskapet om at<br />
indkjøpe statshingst. 18. mai 1864 forelaa skrivelse fra Senjens prost angaaende oprettelse<br />
av annekssogn med kirke paa Nergaard.<br />
16. januar 1865 blev 4 av bygdens handels-<br />
mænd ilagt en mulkt fra 50 sk. til 5 spd.<br />
for «ulovligt salg og skjænkning av øl og<br />
vin». 16. januar 1865 henstiller man til<br />
amtet at foranledige oprettet en markeds-<br />
plads paa Maalsnes. 3. nov. 1865 referertes<br />
meddelelse om, at Øverbygden ifølge kon-<br />
gelig resolution av 7 sept. d. a. er blit an-<br />
nekssogn. 15. dec 1865 besluttedes efter for-<br />
slag fra lensmand Krogseng og forstassi-<br />
stent Nissen at bygge kommunehus paa<br />
Moen. 24. april 1867 besluttedes at indkjøpe<br />
Lerbækmo til lærerjord for 750 spd. 23.<br />
september 1867 besluttedes at opta et laan<br />
stort 2500 spd. «til imøtegaaelse av<br />
den forutsette nød paa grund av uaar».<br />
1. februar 1868 besluttedes at laane yderli-<br />
gere 1500 spd. til avhjælp av nøden og til<br />
Herredstyret i Maalselvdalen 1866.<br />
Nederst fra venstre: Bersvend Uleberg, Sandeggen, Lars Nordmo,<br />
Iselvmo<br />
og Reier Olsberg. I midten: Iver Kjeldmo, E. Nergaard, Krogseng<br />
og Gabriel Solli. Øverst: H Holmen (Vos), Ole Solberg,<br />
H. Øverby og Nils Nordmo.<br />
indkjøp av sæd. 20. mars 1868 valgtes en-<br />
komite, som skulde undersøke fattigfor-<br />
holdene i bygden.<br />
20. mars 1868 oplystes, at folke-<br />
mængden ifølge sidste folketælling var<br />
I hovedsognet 2127 mennesker og i Annekset Øverbygd 333 mennesker.<br />
Fra 1. januar 1869 blev formændenes antal forøket til 4 og repræsentantenes til ialt 16.<br />
7. januar 1870 besluttedes at henvende sig til amtet med forespørsel, om ikke telegrafstationen<br />
kunde flyttes fra Maalsnes til Moen. 7. november 1870 blev besluttet at søke Stortinget om be-<br />
vilgning av 6000 spd. til bygning av vei fra Baatkjosmo til Skjeggesnes. 19. juli 1871 forelaa<br />
klage paa fogderikommissionens fordeling av matrikulskylden for Maalselven. 19. juli 1871 er<br />
det sidste møte, E. A. Sandeggen sees at ha deltat i. 26. juni 1873 valgtes en komite paa 4 med-<br />
lemmer, som fik i opdrag at ordne det fornødne i anledning det paatænkte kongebesøk. Komiteen<br />
bestod av sogneprest Martens, lensmand Krogseng, handelsmand Hay og Gabriel P. Sollie.<br />
16. juli 1873 besluttedes enstemmigt at tilbakekalde klagen over matrikulskylden. 24. okt. 1873.<br />
Ansøkning til amtet om bro over elven ved Fredriksberg. 9. april 1874 besluttedes at tegne 100<br />
spd. som aktie i det nye dampskib for Tromsø amt. Paa næste møte — 13. juni — blev saken<br />
tat op igjen, da beslutningen ikke hadde opnaad lovlig flertal. Efter forslag fra Krogseng blev<br />
det vedtat mot 1 stemme at tegne aktier for 200 spd. paa betingelse av, at kystskibenes fart<br />
paa Maalsnes blev som hidtil. 13. juni 1874 uttaltes ønske om at agronom Frost maatte undervise<br />
specielt i torvdrift. 13. juni 1874 behandledes amtets skrivelse med bilag angaaende en lakse-