13.10.2013 Views

Målselv bygdebok

Målselv bygdebok

Målselv bygdebok

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

196<br />

vei gjennem bygden, 19. nov. 1860 holdtes fællesmøte av Bardo og Maalselv h. og blev spørs-<br />

maalet om oprettelse av sparebank behandlet. Paa samme møte blev oplyst at det til at fremme<br />

nævnte formaal var tegnet i Bardo 120 spd. og i Maalselven 272 spd. 24. juni 1861 besluttedes at<br />

ansætte formandskapssekretær for en godtgjørelse av 12 spd. aarligt. 24. mars 1862 besluttedes at<br />

faa veistykket gjennem Trongen opstukket og kalkulert. 19. febr. 1863 besluttedes indkjøpt til<br />

klokkergaard «Fosbakken» for 700 spd. 19. dec. 1863 anmodet man landbruksselskapet om at<br />

indkjøpe statshingst. 18. mai 1864 forelaa skrivelse fra Senjens prost angaaende oprettelse<br />

av annekssogn med kirke paa Nergaard.<br />

16. januar 1865 blev 4 av bygdens handels-<br />

mænd ilagt en mulkt fra 50 sk. til 5 spd.<br />

for «ulovligt salg og skjænkning av øl og<br />

vin». 16. januar 1865 henstiller man til<br />

amtet at foranledige oprettet en markeds-<br />

plads paa Maalsnes. 3. nov. 1865 referertes<br />

meddelelse om, at Øverbygden ifølge kon-<br />

gelig resolution av 7 sept. d. a. er blit an-<br />

nekssogn. 15. dec 1865 besluttedes efter for-<br />

slag fra lensmand Krogseng og forstassi-<br />

stent Nissen at bygge kommunehus paa<br />

Moen. 24. april 1867 besluttedes at indkjøpe<br />

Lerbækmo til lærerjord for 750 spd. 23.<br />

september 1867 besluttedes at opta et laan<br />

stort 2500 spd. «til imøtegaaelse av<br />

den forutsette nød paa grund av uaar».<br />

1. februar 1868 besluttedes at laane yderli-<br />

gere 1500 spd. til avhjælp av nøden og til<br />

Herredstyret i Maalselvdalen 1866.<br />

Nederst fra venstre: Bersvend Uleberg, Sandeggen, Lars Nordmo,<br />

Iselvmo<br />

og Reier Olsberg. I midten: Iver Kjeldmo, E. Nergaard, Krogseng<br />

og Gabriel Solli. Øverst: H Holmen (Vos), Ole Solberg,<br />

H. Øverby og Nils Nordmo.<br />

indkjøp av sæd. 20. mars 1868 valgtes en-<br />

komite, som skulde undersøke fattigfor-<br />

holdene i bygden.<br />

20. mars 1868 oplystes, at folke-<br />

mængden ifølge sidste folketælling var<br />

I hovedsognet 2127 mennesker og i Annekset Øverbygd 333 mennesker.<br />

Fra 1. januar 1869 blev formændenes antal forøket til 4 og repræsentantenes til ialt 16.<br />

7. januar 1870 besluttedes at henvende sig til amtet med forespørsel, om ikke telegrafstationen<br />

kunde flyttes fra Maalsnes til Moen. 7. november 1870 blev besluttet at søke Stortinget om be-<br />

vilgning av 6000 spd. til bygning av vei fra Baatkjosmo til Skjeggesnes. 19. juli 1871 forelaa<br />

klage paa fogderikommissionens fordeling av matrikulskylden for Maalselven. 19. juli 1871 er<br />

det sidste møte, E. A. Sandeggen sees at ha deltat i. 26. juni 1873 valgtes en komite paa 4 med-<br />

lemmer, som fik i opdrag at ordne det fornødne i anledning det paatænkte kongebesøk. Komiteen<br />

bestod av sogneprest Martens, lensmand Krogseng, handelsmand Hay og Gabriel P. Sollie.<br />

16. juli 1873 besluttedes enstemmigt at tilbakekalde klagen over matrikulskylden. 24. okt. 1873.<br />

Ansøkning til amtet om bro over elven ved Fredriksberg. 9. april 1874 besluttedes at tegne 100<br />

spd. som aktie i det nye dampskib for Tromsø amt. Paa næste møte — 13. juni — blev saken<br />

tat op igjen, da beslutningen ikke hadde opnaad lovlig flertal. Efter forslag fra Krogseng blev<br />

det vedtat mot 1 stemme at tegne aktier for 200 spd. paa betingelse av, at kystskibenes fart<br />

paa Maalsnes blev som hidtil. 13. juni 1874 uttaltes ønske om at agronom Frost maatte undervise<br />

specielt i torvdrift. 13. juni 1874 behandledes amtets skrivelse med bilag angaaende en lakse-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!