Målselv bygdebok

208
som de bedst kunde. En og anden lægmand kunde efter hvert erhverve sig adskillig anseelse for
sine kure og bli meget søkt. Ja folk vet endnu at fortælle om enkelte, der vandt stort ry, saaledes
som hingstekastratører, hvor de utvilsomt fra et lægmandssynspunkt virkelig har været dygtige.
Forøvrigt har, her som andre steder, de gamle behandlingsmaater været bygget paa gammel
erfaring og iagttagelser, men ogsaa ofte paa overtro. Eksempelvis kan her nævnes en utbredt
tro paa fiskegaldens heldige virkning mot forskellige sygdommer. Dette antagelig beroende paa
den opfatning, at disse sygdommer skulde skyldes at noget galt var fat med galden. Paa-
knytning av en uldtraad mot haltheter og andre lidelser har ogsaa været brukt. Her blev da
uldtraaden av vedkommende «kloke kone» som brukte den, forlenet med den helbredende kraft.
Fremdeles kan nævnes indgivning av opfilt messing som middel mot «kvast». Men troen paa
disse midler har dog maattet vike for rationelle behandlingsmaater. Som nævnt tok Johan Con-
rad Hall i 1894 bopæl i Maalselven som statsdyrlæge for Nord-Norge. Han tok avsked i 1910
efter en fortjenstfuld virksomhet. Efter ham fulgte Harald Olsen, først som amtsdyrlæge og siden
1914 som statsdyrlæge. Efterat S. Aarnes hadde indehat stillingen en tid, blev bygden igjen
uten fast dyrlæge i flere aar, til 1923. Som distriktsdyrlæge kom da Alfr. Stenersen, der fra-
traadte i 1925. Av dyrlæger, som ellers har praktisert i Maalselvdalen, nævnes Bremer,
Abel og Torp. Statsdyrlægen bor i Tromsø.
MAALSELVEN SPAREBANK
blev stiftet 19de november 1860 væsentlig paa initiativ av lensmand Krogseng, som i en skriftlig
indbydelse av 19de oktober opfordrer interesserede til at tegne sig som bidragsydere til et grund-
fond til en sparebank for Maalselven prestegjæld. Der tegnet sig tilsammen 98 bidragsydere,
hvorav 66 i Maalselven og 32 i Bardo sogn med tilsammen 405 spd., hvorav spd. 20. blev
tilskudt av kommunen som deponert hos denne av 2 handelsborgere «for at anvendes til nyttige
indretninger i prestegjeldet». Her blev sparebankens plan vedtat — væsentlig i overensstem-
melse med en fra det kongelige finans- og tolddepartement oversendt normalplan for sparebanker,
hvilken plan blev stadfæstet ved høieste resolution av 6te april 1861. Grundlæggerne — som
ifølge planen var livsvarige forstandere i sparebanken — samledes saa i møte 24de juni 1861
til valg paa direktionen m. v. og blev der herunder besluttet at sætte sparebanken i funktion
snarest mulig. Første ordinære direktionsmøte fandt sted 9de juli næstefter, fra hvilken dato
den altsaa traadte i officiel virksomhet. Sparebanken har hele tiden været tilknyttet kassererens
bopæl og har den derfor fra tid til anden været paa flyttefot. Saaledes var dens opholdssted det
første virkeaar paa gaarden Velten, blev ved paafølgende aarsskifte flyttet til Fagerli, til Moen
i 1885, til Fleskmo i 1887 og saa atter til Moen i 1888, hvor den senere har været, og hvor den nu
har bygget sin egen gaard, som vil bli tat i bruk i indeværende aar. At kunne vurdere spare-
bankens betydning for bygdens utvikling staar neppe i menneskelig magt; men man kan sikkert
gaa ut fra, at den har været en betydelig medvirkende faktor i bygdens fremgang saavel i økono-
misk som kulturel henseende; idet den ved laanydelser er blit den indirekte aarsak til reisningen
av mange nybyg, til erhvervelse av eiendomme og redskaper og forøvrigt ydet driftskapital til
næringslivets forskjellige grener og endelig i mange tilfælder gjør det mulig for opvakte ungdommer
at søke skoler, saavel av almendannende som faglig karakter. — Det er en selvfølge, at i en saavidt
lang tid — 64 aar hvori banken nu har virket — har der været knyttet mange tillidsmænd og
funktionærer til denne. Det vil derfor, saa beklagelig det er, føre for vidt at nævne alle disse —
hvilken feil formentlig vil bli gjenoprettet ved en senere anledning med en speciel beretning over
bankens historie.