Målselv bygdebok

45
siden sank, saa at Skytten ikke mere fik ham at se. Om Vinteren styrtede atter hans Kreature
tilligemed Hesten — nu var han skilt med alt, hvormed han skulde hjælpe sig. Næste Sommer
foretog han atter Streiftog med Børsen paa Nakken og kom en Bjørn skudnær, som han da ogsaa
skjød. «Nu», tænkte han, «skal jeg dog faa Nytte av denne», men Nei! ogsaa denne Kup slog
ham feil; thi den halvdøde Bjørn hinkede hen og styrtede sig i Elven, som var nærved; Strømmen
førte den i Hast nedover den bekjendte Storfos, og saaledes var Byttet tabt; thi den knustes
mod spidse Stene i Faldet, og, da den senere fandtes flydende i Elven, var Skindet i Filler. Tung-
sindig over saa mange feilslagne Forsøg til Næring og Forsorg for sin kjære Familje som ny Be-
gynder og allerede Debitor til Forskjellige, nedstemtes hans Mod, og han faldt hen i Graad og
Bekymringer. Manden, som nu er død, har selv fortalt denne Tildragelse og tillagde: «Nat og
Dag var jeg tungsindig, men tabte dog ikke min Tillid til Gud! Min brave Kone trøstede mig
stedse og haabede fast, at den Skade og de Ulykker, som hidindtil var rammet os, vilde Gud
sikkert oprette for os igjen, vi skulde begge stræbe og arbeide». Næste Aar mistede de ingen af
de Kreature, de paa Nyt havde forskaffet sig, disse trivedes og formerede sig, og Fodret blev
bedre og bedre efter hvert, som de dyrkede Jorden. Disse brave Ægtefolks Flid og Stræbsomhed
blev velsignet med Velstand; de fyldestgjorde Enhver og gav Gud Æren.»
MAALSELV
hadde (efter Jens Krafts beskrivelse 1835) i aaret 1800 sammen med Bardo 196 mennesker,
fordelt paa 37 familier. Paa de daværende gaarder var 39 hester, 317 storfæ og 511 smaafæ. I
1815 fandt den første skyldsætning sted av de ældre pladser. De Rydninger, hvis frihedsaar
vare udløbne i 1819, bleve af Hoved-Matriculerings-Commissionen givne en samlet Skyldtaxt
af 20826 spd. 4 Mk. og 17 skilling. Senere ere disse Colonieanlæg meget udvidede, saaledes som
ovenfor er viist, saa at i Aaret 1832, da en Skyldsætningsforretning foregik i Monselv-Dalen
med Sidedale, fandtes sammesteds 50 Pladser, hvoraf 27 vare saa gamle, at de bleve skyldlagte,
og i 1834, da lignende forretninger forgik i Bardo og Salangen, vare der 51 Pladser, hvoraf 33
bleve skyldlagte. Samtlige skyldsatte Pladser i disse Dale have for Tiden (1835) en Skyld af
36 Voger 2 Pd. 5 Mk. Fisk.» Maalselven findes selvfølgelig ikke i de ældre matrikuleringer, og i
Matrikuleringen av 1723 nævnes bare den ene gaard, Maalsnes. Det er først ved matrikuleringen
av 1867, at gaardene i Bardo og Maalselven kommer med, det vil si de fleste av de bruk og
gaarde, som nu utgjør den væsentligste del av bebyggelsen. Nævnte aar utkom der nemlig i
Tromsø «Beskrivelse over jordbrugene i Maalselvens herred og forslag til skyldsætning)). Der var
da flere store gaarde med over 10 mark i skyld og flere husmandspladse.
Om end folket som søringer er et indflytterfolk i Nordland, maa ingen tro, at de føler sig
som fremmede i landet. De omfatter landsdelens historie og gamle saga med større kjærlighet
end mange av de saakaldte indfødte, og de arbeider ivrig som nogen for Nord-Norges utvikling
i aandelig som i materiel henseende. De har fra fædrene arvet de medfødte forutsætninger til
dette utviklingsarbeide med friske evner og bundne kræfter, som her trænges til utviklingen av de
mange muligheter i jorden og i fjeldene. Nord-Norges fremgang betinger Maalselvdalens, likesom
Maalselven er det bedste bevis paa, hvilke resultater et folk i arbeide kan naa ogsaa nordenfor polar-
cirkelen. Maalselvdølerne er igrunden et aristokratisk egenartet folkefærd, om de end lever under
demokratiske livsforhold. De har rike medfødte anlæg og evner for en fremtidig utvikling, og deres
egthet i sindet er en borgen for den sikre vekst. Fællestypen for mændene er det sterke, tildels
lidt grovlemmede, men friske og sunde præg — kjærnekarer med en velvoksen gestalt og blaa, ariske