Kvalitetsrapport - Vordingborg Kommune

Inklusion/anerkendelse
I Vordingborg Kommunes skolevæsen er der fokus på
inklusion og på den anerkendende tilgang. Det politiske
delmål ”Plads til alle” handler om, at der løbende skal arbejdes
på udvikling af en refl eksionskultur, der er en forudsætning
for inklusion. Det er tydeligt, at LP-projektet med
dets systemiske tilgang har medført øget bevidstgørelse
omkring læringsmiljø, anerkendelse og relationstænkning.
”vi er blevet meget bevidste om inklusion og anerkendelse.
Hele LP projektet har givet større forståelse for barnets
situation.” (Vintersbølle Skole)
Flere skoler arbejder med Classroom Management/klasseledelse,
som tilsvarende retter opmærksomheden på
lærerens egen rolle og relationer til eleverne.
”Anerkendelse arbejder vi med i en bred forstand. LP har
gjort meget for anerkendelse. På Marienberg Skole har vi
derudover haft kurser med Classroom management/ klasseledelse,
som har gjort, at det er blevet mere accepteret,
at kikke på sig selv og sin egen indsats. Videoprojektet på
Marienberg har givet anledning til, at der nu er sat tid af
til at alle lærere kan komme ind og overvære hinandens
undervisning med henblik på efterfølgende drøftelse.”
(Marienberg Skole)
Alle skoler arbejder med eller har udarbejdet trivselspolitikker,
trivselserklæringer m.m. og fl ere skoler arbejder
tilsvarende med at etablere legegrupper, hvor eleverne på
skift leger hjemme hos hinanden med højde for særlige
sammensætninger af grupperne. Ud fra en forståelse af, at
når forældrenes relationer styrkes, styrkes også børnenes,
opfordrer forældrene hinanden til blive til en kop kaffe, når
de henter deres børn fra legegruppe.
”På Ørslev skole oplever vi, at det er blevet meget bedre
at pædagogerne er kommet med i undervisningen. Der
er ikke så meget fokus på den fag-forskellighed, som der
tidligere har været. Så arbejder vi med at etablere venner
mellem BH klasserne og 6. klasserne. Men trivsel er jo ikke
et enkeltstående element – det gennemsyrer jo det hele”.
(Ørslev Skole)
Samtlige skoler har fokus på forældresamarbejdet og på
at møde børn og forældre med anerkendelse. Som en
skole udtaler det:
”En af de vigtigste ting, er den måde, man møder de elever
og de forældre på – at være anerkendende i sit møde.”
(Klosternakkeskolen)
Samtidig med ”den rummelige folkeskole” og bevægelsen
hen imod et langt mere inkluderende miljø, er opgaven
med at differentiere undervisningen også blevet større og
midlerne færre! Samtlige skoler omtaler den økonomiske
situation.
Som en skole udtaler:
”Vi har jo børnene i klasserne – vi har ikke noget valg! Mange
burde faktisk få en bedre hjælp…” (Hjertebjergskolen)
Der er elever, der gør større indtryk på skolen end skolen
gør på dem. For at hælpe disse elever, har fl ere skoler
etableret speciaklasser, satellitklasser, ”buffer-klasser,
åbent værksted, vækstcenter m.m. Skolerne arbejder på
at skabe tilbud, hvor eleverne – afhængigt af problematik
– er tilknyttet i kortere eller længere tid, samtidig med at de
er tilknyttet én primær klasse. På skolerne er der successivt
skabt en forståelse for, at børn ikke skal anbringes
udenfor fællesskabet, men derimod har brug for mere
hjælp, som f.eks. særligt tilrettelagte forløb, som er tilpasset
den enkelte elev.
En skole beskriver det sådan:
”Hele skolen arbejder med den anerkendende tilgang via
bl.a. LP arbejdet og det har ført til at der er indført en mere
præcis procedure for relationsarbejdet. Det har ført til at
Iselingeskolen deltager sammen med en psykolog i udbredelsen
af det forbyggende arbejde til og med dialogmødet,
i kommunens 6 områder. Det er med til at intensivere
arbejdet på skolen, med at gøre vores læringsmiljøer så inkluderende
som muligt. Vi forsøger også at fi nde løsninger
i samarbejdet mellem ”normal” miljøet og skolens specialklasser
i kortere og længere forløb, når det giver mening
for elevens læring og trivsel.” (Iselingeskolen)
Fagsekretariaterne vurderer, at selv om arbejdet med
inklusion har været påvirket af den økonomiske realitet,
så er det lykkedes skolerne at fastholde inklusion som en
ligeværdig, anerkendende og understøttende tilgang
til elever i og med problemer. Det er ligeledes vurderingen
at dette ikke er en opgave som kan forventes at blive afsluttet;
men en konstant udfordring for alle skolens elever,
lærere, ledelse og forældre.
11