Kvalitetsrapport - Vordingborg Kommune

More documents

Recommendations

Info

Udviklingsprojekter ”LP-modellen” – læringsmiljø og pædagogisk analyse Formålet med LP-projektet er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. LP-modellen handler om gennem refl eksion at systematisere medarbejdernes pædagogiske viden. Der anvendes systemisk metode til forståelse af elevernes interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre disse omgivelser, ændres elevernes læring og udvikling i positiv retning. Skoleforskernes evaluering af LP-modellen viser, at det systematiske arbejde med at forbedre læringsmiljøet medfører bl.a. mindre problemadfærd, mindre mobning, udvikling af den pædagogiske praksis, bedre faglige resultater, forbedrede relationer mellem elev og lærer og imellem eleverne, opkvalifi cering af lærersamarbejdet, større medarbejdertilfredshed, og større forældretilfredshed. Projektet implementeres samarbejde med Professionshøjskolen University College, Nordjylland. Den forskningsmæssige indsats udføres under ledelse af professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge i samarbejde med professor Niels Egelund og forskningschef Bent B. Andresen begge fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Alle Vordingborg Kommunes skoler samt Fagsekretariatet for Børne- og Familierådgivning har indgået skriftlig aftale om deltagelse i udviklingsprojektet i perioden fra 2007 til 2010. Det overordnede formål er, i overensstemmelse med Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik: • at reducere antallet af elever, der henvises til specialundervisning • at skabe øget viden hos den enkelte medarbejder om sin evne til at skabe relationer • at skabe øget relationskompetence • at skabe øget handlekompetence • at skabe øget arbejdsglæde • at skabe et optimalt læringsmiljø, hvor eleverne oplever glæde ved at gå i skole og lyst til at lære Projektet arbejder ud fra en tanke om at udvikle medarbejdernes relationskompetence, for derigennem at skabe mulighed for forebyggende at ændre og opløse nogle af de opretholdende faktorer, der fastholder og udløser problemadfærd og derved besværliggør inklusion. Grundtanken er, at der altid er fl ere faktorer, som er årsag til, at en eller fl ere elever enten har læringsproblemer eller udviser en problematisk adfærd. En af de hyppigst nævnte årsager er ifølge den nyeste skoleforskning, at der ofte er problemer med relationen til omgivelserne, medarbejderen, og/eller de andre elever. Projektet retter sig mod ca. 10 LP lærerteams (af kommunens i alt 120 teams), med 6-7 lærere i hvert team, og benytter videoanalyse som dokumentation af relationsarbejdet. Skolerne er godt i gang med processen og samtlige skoler har, i forbindelse med sidste års kvalitetsrapport, givet udtryk for, at LP er et rigtig godt og brugbart redskab, som har gjort det muligt at øge fokus på barneperspektivet (frem for problemfokus), samt styrket de pædagogiske processer og arbejdet med inklusion. Et af de vigtigste elementer i udviklingen af et godt læringsmiljø er relationen mellem medarbejder og elever. Derfor er der for at understøtte LP-projektet igangsat et udviklingsarbejde med titlen: ”I gode hænder” – den relationskompetente medarbejder. ”I gode hænder” – den relationskompetente medarbejder Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke medarbejdernes relationskompetence sådan at alle elever føler sig mødt, set, vellidt og inkluderet i folkeskolen – og derigennem har lyst til at lære! 26
LP- kortlægningsundersøgelsen En væsentlig faktor for alle skoleledelsernes tilsagn omkring et fælles udviklingsprojekt for Vordingborg Kommune var at arbejdet var en del af et landsdækkende forskningsprojekt. To gange inden for projektforløbet skal det gennem spørgeskemaundersøgelse blandt alle 4.-9. klasses elever samt alle lærere undersøges, om arbejdet har den ønskede effekt. Resultater fra Norge har været temmelig overbevisende, og det vil være interessant at se om disse umiddelbart kan afl æses i Danmark. Talmaterialet er så stort og detaljeret, at det danner grundlag for en stort anlagt forskning omkring mange faktorer med betydning for skolen. Alle spørgeskemaer er gennemtestede og opbygget omkring bestemte temaer. Nedenstående tekst er en del af den samlede beskrivelse af materialets muligheder og er udarbejdet af Thomas Nordahl og Ole Hansen: ”Ved at stille fl ere spørgsmål om trivsel får vi en mere sikker information om elevernes trivsel både på det sociale og undervisningsmæssige område”. Den vigtigste databehandling i en kortlægningsundersøgelse er selve tolkningen af resultaterne. Hvad betyder lærernes og elevernes svar? Det er muligt at sammenligne resultater fra eksempelvis eleverne på den enkelte skole med de nationale resultater for alle LP-skoler i Danmark. Disse resultater siger noget om, hvorvidt læringsmiljøet ifølge eleverne i en klasse er bedre eller dårligere end i andre klasser på samme klassetrin i Danmark. Herudover kan det være nyttigt at vurdere, hvordan forskellige klasser svarer i forhold til hinanden internt på en skole. Desuden bør svarene i den enkelte klasse, på det enkelte klassetrin og på hver enkelt skole analyseres separat. Hvor stor forskel er der på eleverne og lærernes svar? Skiller enkeltelever sig ud ved at have et negativt forhold til skolen? Sådanne sammenligninger, vurderinger og tolkninger danner grundlag for analyse og drøftelse af, hvilke pædagogiske strategier eller tiltag, der kan iværksættes for at forbedre den enkelte skoles situation…” LP- kortlægningsundersøgelsen vil efterfølgende danne grundlag for dialog mellem Fagsekretariaterne og den enkelte skoles ledelse med henblik på at aftale helt specifi kke opfølgninger på undersøgelsens resultater. Som eksempel på spørgeskemaernes karakter er medtaget ganske få udsagn fra henholdsvis elever, klasselærere og lærere. Uddrag af den enkelte skoles kortlægningsanalyse fi ndes på CD bagest i mappen. LP – kortlægningsundersøgelse på de enkelte skoler LP-kortlægningsundersøgelsen anvender tre spørgeskemaer; et for eleverne, et for lærerne, pædagogerne og lederne og et for klasselærerne. Spørgeskemaerne er bygget op omkring bestemte temaer og indenfor de enkelte temaer er der opstillet spørgsmål, der fokuserer på bestemte områder; kaldet fokusområder. Der er i alt 11 fokusområder indenfor elevskemaet, 11 fokusområder indenfor lærerskemaet og 9 fokusområder indenfor klasselærerskemaet. 27
Page 1 and 2: Kvalitetsrapport og Statusanalyse f
Page 3 and 4: Forord Denne rapport er 3. generati
Page 5 and 6: Metode og proces Som nævnt i indle
Page 7 and 8: Organisering Implementering af Bør
Page 9 and 10: Pædagogiske processer - kommunen s
Page 11 and 12: Inklusion/anerkendelse I Vordingbor
Page 13 and 14: Pædagogiske processer - de enkelte
Page 15 and 16: Hjertebjergskolen Evaluering Evalue
Page 17 and 18: Kastrup skole Evaluering På Kastru
Page 19 and 20: Langebækskolen Evaluering På Lang
Page 21 and 22: Stege skole Evaluering Evaluering a
Page 23 and 24: Vintersbølle skole Evaluering Det
Page 25: 10. klasse centret Evaluering Fagli
Page 29 and 30: Fanefjordskolen Skemaerne indeholde
Page 31 and 32: Iselingeskolen Skemaerne indeholder
Page 33 and 34: Klosternakkeskolen Skemaerne indeho
Page 35 and 36: Marienberg Skole Skemaerne indehold
Page 37 and 38: Svend Gønge Skolen Skemaerne indeh
Page 39 and 40: Ørslev Skole Skemaerne indeholder
Page 41 and 42: Omfanget af undervisning med linief
Page 43 and 44: Udgift pr. normalklasseelev Vording
Page 45 and 46: Karakterer bundne prøvefag afgangs
Page 48 and 49: Indhold 1. Indledning . . . . . . .
Page 50 and 51: Dialog og handling Statusanalysen g
Page 52 and 53: 2.3 Kreativitet, innovation, proble
Page 54 and 55: 3.3 Faglighed og inklusion/specialp
Page 56 and 57: 4.2 Evalueringskultur, herunder kva
Page 58: Faktuelle oplysninger 0,9 % af elev

Kvalitetsrapport - Vordingborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?