Undersøgelse af religion på det danske arbejdsmarked - Ny i Danmark

Undersøgelsens centrale resultater og konklusioner
Religion spiller en rolle på
arbejdspladserne
Det stigende antal personer med ikke-dansk
baggrund har betydet, at flere medarbejdere har
religiøst betingede behov og særinteresser, de
gerne vil have tilgodeset, også mens de er på
arbejde. 2/3 af virksomhederne i undersøgelsen
oplever således ofte, at religiøse medarbejdere
har særlige interesser.
Det er også meget sjældent, at religiøse medarbejdere
klager til personalelederen over virksomhedens
almindelige takt og tone (arbejdspladskulturen).
Den til tider islamkritiske samfundsdebat
betyder tilsyneladende ikke, at muslimske medarbejdere
føler, at deres ære og værdighed krænkes
på arbejdspladserne.
Tolerance over for religiøse
minoritetsgrupper
De religiøse medarbejderes baggrunde har stor
betydning for deres formulering af interesser og
behov. Medarbejdere rekrutteret i udlandet er typisk
højtuddannede specialister, der medbringer
status, erfaringer og privilegier fra udenlandske
virksomheder. De stiller store og synlige krav til
de danske virksomheder om, at de også i deres
personalepolitik tilgodeser religiøse medarbejders
interesser. Ord skal også konkret omsættes
i tilbud.
Omvendt vil religiøse medarbejdere, der er født,
opvokset og/eller har boet i Danmark i flere år,
være mere tilbageholdende og alene stiller krav
om f.eks. tørklæde eller andre mere ufravigelige
ønsker og behov. Ønsker om f.eks. muligheder for
at bede i arbejdstid eller ønsker om særlige fri- og
feriedage vil typisk være noget, de fremfører senere
i ansættelsen, hvor de kender virksomheden
og arbejdspladsmiljøet bedre og mere trygt kan
fremsætte forskellige særinteresser og ønsker.
Ingen problemer i hverdagen på
arbejdspladserne
Religion giver generelt ikke anledning til problemer
på virksomhederne. Ingen af virksomhederne
i undersøgelsen oplever ”ofte” problemer på
grund af medarbejderes religiøse interesser. Kun
4 virksomheder har en ”sjælden gang” haft problemer
i forbindelse med enkelte medarbejders
religiøse særinteresser.
Undersøgelsen viser, at virksomhederne hverken
oplever problemer mellem de ansatte omkring
religiøse forhold eller i forholdet til kunder og
samarbejdsparter.
Virksomhedsrepræsentanterne giver udtryk for,
at der generelt er en stor tolerance blandt de
øvrige ansatte over for religiøse kollegers behov
og interesser. I langt de fleste tilfælde giver det
ikke anledning til problemer eller egentlige konflikter,
at religiøse kolleger har specielle ønsker
om påklædning, gerne vil bede i arbejdstiden, har
særlige spisehensyn eller har ønsker om fri og -
feriedage m.m.
Det er interessant at iagttage, at religionens
plads og synlighed på langt de fleste arbejdspladser
er bestemt af principper om ligebehandling
af forskellige medarbejdergrupper. Religiøse kollegers
interesser sidestilles og vurderes op i mod
andre medarbejdergruppers særinteresser - f.eks.
rygere, vegetarer, kontoryogadyrkere og børnefamilier
m.m.
Undersøgelsen viser dog også, at frisindet og tolerancen
ofte er en balancegang, og at de øvrige
ansatte nødigt vil gå på kompromis med egne
rettigheder og privilegier. Danske virksomhedstraditioner
som julefrokost, sociale arrangementer
og andre begivenheder har næsten religiøs
status for mange danske ansatte, og majoriteten
fastholder retten til at være en ”dansk” arbejdsplads
med ”danske” traditioner.
Virksomhederne vurderer, at der er mange fordele
for de ansatte ved at være en arbejdsplads
med mange kulturer og religiøse baggrunde. Medarbejdere
med ikke-kristen baggrund har eksempelvis
ofte ikke noget imod at arbejde på kristne
helligdage eller mellem jul og nytår, hvor de fleste
med dansk baggrund ønsker ferie. Der er flere
eksempler på, at en mere sammensat medarbej-
6 LG Insight