UndersÃƒÂ¸gelse af religion pÃƒÂ¥ det danske arbejdsmarked - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Undersøgelsens centrale resultater og konklusioner Religion spiller en rolle på arbejdspladserne Det stigende antal personer med ikke-dansk baggrund har betydet, at flere medarbejdere har religiøst betingede behov og særinteresser, de gerne vil have tilgodeset, også mens de er på arbejde. 2/3 af virksomhederne i undersøgelsen oplever således ofte, at religiøse medarbejdere har særlige interesser. Det er også meget sjældent, at religiøse medarbejdere klager til personalelederen over virksomhedens almindelige takt og tone (arbejdspladskulturen). Den til tider islamkritiske samfundsdebat betyder tilsyneladende ikke, at muslimske medarbejdere føler, at deres ære og værdighed krænkes på arbejdspladserne. Tolerance over for religiøse minoritetsgrupper De religiøse medarbejderes baggrunde har stor betydning for deres formulering af interesser og behov. Medarbejdere rekrutteret i udlandet er typisk højtuddannede specialister, der medbringer status, erfaringer og privilegier fra udenlandske virksomheder. De stiller store og synlige krav til de danske virksomheder om, at de også i deres personalepolitik tilgodeser religiøse medarbejders interesser. Ord skal også konkret omsættes i tilbud. Omvendt vil religiøse medarbejdere, der er født, opvokset og/eller har boet i Danmark i flere år, være mere tilbageholdende og alene stiller krav om f.eks. tørklæde eller andre mere ufravigelige ønsker og behov. Ønsker om f.eks. muligheder for at bede i arbejdstid eller ønsker om særlige fri- og feriedage vil typisk være noget, de fremfører senere i ansættelsen, hvor de kender virksomheden og arbejdspladsmiljøet bedre og mere trygt kan fremsætte forskellige særinteresser og ønsker. Ingen problemer i hverdagen på arbejdspladserne Religion giver generelt ikke anledning til problemer på virksomhederne. Ingen af virksomhederne i undersøgelsen oplever ”ofte” problemer på grund af medarbejderes religiøse interesser. Kun 4 virksomheder har en ”sjælden gang” haft problemer i forbindelse med enkelte medarbejders religiøse særinteresser. Undersøgelsen viser, at virksomhederne hverken oplever problemer mellem de ansatte omkring religiøse forhold eller i forholdet til kunder og samarbejdsparter. Virksomhedsrepræsentanterne giver udtryk for, at der generelt er en stor tolerance blandt de øvrige ansatte over for religiøse kollegers behov og interesser. I langt de fleste tilfælde giver det ikke anledning til problemer eller egentlige konflikter, at religiøse kolleger har specielle ønsker om påklædning, gerne vil bede i arbejdstiden, har særlige spisehensyn eller har ønsker om fri og - feriedage m.m. Det er interessant at iagttage, at religionens plads og synlighed på langt de fleste arbejdspladser er bestemt af principper om ligebehandling af forskellige medarbejdergrupper. Religiøse kollegers interesser sidestilles og vurderes op i mod andre medarbejdergruppers særinteresser - f.eks. rygere, vegetarer, kontoryogadyrkere og børnefamilier m.m. Undersøgelsen viser dog også, at frisindet og tolerancen ofte er en balancegang, og at de øvrige ansatte nødigt vil gå på kompromis med egne rettigheder og privilegier. Danske virksomhedstraditioner som julefrokost, sociale arrangementer og andre begivenheder har næsten religiøs status for mange danske ansatte, og majoriteten fastholder retten til at være en ”dansk” arbejdsplads med ”danske” traditioner. Virksomhederne vurderer, at der er mange fordele for de ansatte ved at være en arbejdsplads med mange kulturer og religiøse baggrunde. Medarbejdere med ikke-kristen baggrund har eksempelvis ofte ikke noget imod at arbejde på kristne helligdage eller mellem jul og nytår, hvor de fleste med dansk baggrund ønsker ferie. Der er flere eksempler på, at en mere sammensat medarbej- 6 LG Insight
dergruppe har givet virksomhederne større fleksibilitet og har løst ferieplanlægningsproblemer. Virksomhedsrepræsentanter giver i undersøgelsen udtryk for en undren over, at religion, religiøse udtryk og adfærdsformer kan fylde så meget i den offentlige debat i Danmark, når det stort set aldrig giver anledning til problemer eller konflikter på arbejdspladserne. Tværtimod udtrykker virksomhedsrepræsentanterne bekymring for, at den megen negative debat i samfundet generelt kan få indvirkning på miljøet og tolerancen mellem de forskellige personalegrupper på virksomhederne. Det er virksomhedernes vurdering, at de let kan imødekomme de religiøse medarbejderes særlige ønsker. Der er eksempler fra en byggearbejdsplads, hvor en skurvogn fungerede som bederum, eller fra en daginstitution, hvor ”blå stue” i perioder var indrettet som bederum. De fleste virksomheder med uniformskrav får designet et slør/tørklæde, som de muslimske kvinder kan vælge at gå med, og i kantinen serveres retter til medarbejdere med mange forskellige ønsker og overbevisninger. Virksomheder er imødekommende De adspurgte virksomheder er meget imødekommende overfor religiøse medarbejderes interesser: »» 9 ud af 10 virksomheder tilgodeser muslimske kvinders behov for tildækning af hår og accepterer, at kvinderne går med slør eller tørklæde. Virksomheder med særlige påklædningskrav og/eller uniformskrav har typisk designet et tørklæde til uniformen, så påklædningen opfylder virksomhedens almindelige designkrav og hensynet til sikkerhed og hygiejne. »» 8 ud af 10 virksomheder vil principielt ikke have noget imod, at medarbejdere beder i arbejdstiden, og mere end halvdelen af virksomhederne vil gerne indrette særlige bederum, hvis der på arbejdspladserne er ønske herom. »» 9 ud af 10 virksomheder har ikke noget imod, at deres medarbejdere kommer med forskellige religiøse udtryk eller besværgelser. Flere stiller dog krav om, at udtrykkene siges på dansk - f.eks. ”om Gud vil” - og alene kollegaer imellem. Overfor kunder og samarbejdspartnere vil de fleste ikke tolerere religiøse udtryk. »» Næsten alle virksomheder med kantineordninger eller andre spiseordninger for de ansatte tænker allerede særlige hensyn til medarbejdere med specielle madønsker. Det gælder f.eks. i forhold til muslimer, der ikke vil spise svinekød eller mad tilberedt med alkohol. »» 9 ud af 10 virksomheder vil gerne tage særlige hensyn til de ansattes ønsker om ferie eller fridage i forbindelse med eksempelvis religiøse højtider. De fleste virksomheder finder, at der er store fordele ved, at medarbejdergruppers ferieønsker er forskellige. »» Halvdelen af virksomhederne vil gerne stille et lokale til rådighed udenfor arbejdstid for ansatte, der gerne vil holde et møde med religiøst indhold. »» Godt halvdelen af virksomhederne vil ikke have noget imod, at en præst eller en imam kom på besøg på virksomheden for at tale med de ansatte i arbejdstid. Virksomhederne understreger dog, at besøget skal kunne indpasses i virksomhedens drift. Virksomhederne har en meget funktionel tilgang til medarbejdernes religiøse interesser. De fokuserer på religionens udtryksformer og konkrete betydning i forholdet mellem de ansatte og kunderne. Derimod har de færreste virksomheder opmærksomhed på religionens substantielle betydning for medarbejderne - altså, hvad religion og religiøse udtryksformer betyder for den enkelte medarbejder, og hvad religionens indhold er. Virksomhedernes tilgang er præget af at få hverdagen til at fungere, herunder også at gøre plads til at religiøse medarbejdere kan trives på arbejdspladsen med deres religion. »» 2 ud af 10 virksomheder opfordrer deres medarbejdere med forskellige religiøse, seksuelle eller kulturelle minoritetsbaggrunde til at danne netværksgrupper, hvor de ansatte kan drøfte trivselsvilkår på arbejdspladsen og sammen stå stærkere. 7 Undersøgelse af religion på det danske arbejdsmarked
Page 1 and 2: Undersøgelse af religion på det d
Page 3 and 4: Indledning Religion i det offentlig
Page 5: interesser, eller om meget religiø
Page 9 and 10: Kun en lille gruppe af de deltagend
Page 11 and 12: Antallet af beskæftigede med ikke-
Page 13 and 14: Hvilken rolle spiller religion på
Page 15 and 16: De religiøse temaer i personalepol
Page 17 and 18: I det hele taget er ligebehandlings
Page 19 and 20: Virksomhedernes holdninger Et flert
Page 21 and 22: ”Jeg kan ikke se, at der skulle v
Page 23 and 24: ”For os betyder det ingenting, om
Page 25 and 26: udtrykte negativ holdning til loven
Page 27 and 28: kunne holde julefrokost for de ansa
Page 29 and 30: Let at imødekomme religiøse medar
Page 32: LG Insight Kongensgade 66-68 5000 O

UndersÃƒÂ¸gelse af religion pÃƒÂ¥ det danske arbejdsmarked - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?