Elever med generelle indlæringsvanskeligheder - Folkeskolen
Elever med generelle indlæringsvanskeligheder - Folkeskolen
Elever med generelle indlæringsvanskeligheder - Folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling<br />
folkeskolen.dk<br />
Lisa Skytte Filipsen, A070045<br />
Professionsbachelor 2011<br />
have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved en<br />
pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn.” 30 Salamanca-erklæringen <strong>med</strong>førte den<br />
nødvendige debat, om hvordan man skulle forholde sig til elever <strong>med</strong> særlige behov i<br />
uddannelsessystemet, og blev der<strong>med</strong> grundstenen til blandt andet inklusionstanken. Professor i<br />
specialpædagogik, Susan Tetler beskriver forskellen på integrationstanken og inklusionstanken<br />
således: ”Hvor en elevs sociale integration tidligere blev betragtet som afhængig af den<br />
pågældende elevs personlige egenskaber, som iboende den enkelte elev, knyttes der <strong>med</strong><br />
inklusionsbegrebet i langt højere grad an til de betingelser og muligheder, som den konkrete<br />
skolehverdag giver den enkelte for at deltage fuldt og helt.” 31<br />
Der<strong>med</strong> flyttes årsagsforklaringerne<br />
fra de individorienterede hen imod de mere relationelle forklaringer, og det er derfor muligt at søge<br />
løsninger, der knytter an til undervisningens organisation. Dog er der et stort paradoks i<br />
bestræbelsen på at opnå den inkluderende skole, da det danske skolesystem på den ene side officielt<br />
giver udtryk for en række gode hensigter om at skabe rum for inkluderende processer i skolen, men<br />
på den anden side må konstatere, at stadig flere og flere børn bliver placeret i foranstaltninger uden<br />
for almenundervisningens rammer. 32 Dette kan ses, som en konsekvens af det psyko<strong>med</strong>iciske<br />
paradigmes fremgang i den danske folkeskole op igennem 1990’erne, hvor interessen rettes mod<br />
elevernes dysfunktioner, og hvor mange af eleverne for alvor blev ekskluderet fra folkeskolen, og<br />
blev sat i enten specialklasser eller på specialskoler. Dette kom blandt andet til udtryk gennem en<br />
vifte af test- og screeningsmaterialer, hvor målet var at fastlægge årsagerne til elevernes<br />
dysfunktioner, idet diagnosticering ifølge den psyko<strong>med</strong>icinske tankegang er grundlæggende for en<br />
målrettet og effektiv individuel behandling. 33 Så til trods for at Danmark prøver at bevæge sig væk<br />
fra det psyko-<strong>med</strong>icinske mod det mere uddannelsesorienterede eller organisatoriske paradigme,<br />
sker det kun overvejende gennem ændringer i begreber og synspunkter, mens det i praksis stadig<br />
halter efter. 34 Det er derfor historien om elever <strong>med</strong> <strong>generelle</strong> indlæringsvanskeligheder ender her.<br />
De fleste elever som er psykisk udviklingshæm<strong>med</strong>e, og som har <strong>generelle</strong><br />
indlæringsvaskeligheder, vil til trods for regeringens tanker om at få flere elever inkluderet i den<br />
almindelige folkeskole, højst sandsynligt ikke skulle inkluderes. Dette er til dels fordi, vores<br />
samfund og vores folkeskole til stadighed bygger på en vurdering af elevernes<br />
30 Alenkær, R. (2009) s. 112<br />
31 Tetler, S. m.fl. (2009) s. 54<br />
32 Tetler, S. m.fl. (2009) s. 57<br />
33 Tetler, S. m.fl. (2009) s. 25<br />
34 Alenkær, R.(2009) s. 119<br />
10