Elever med generelle indlæringsvanskeligheder - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling
folkeskolen.dk
Lisa Skytte Filipsen, A070045
Professionsbachelor 2011
samtaler med praktiklæreren, igennem elevernes individuelle undervisningsplaner og ud fra mine
observationer i klassen de første to uger i praktikken.
For nogle elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan det sociale aspekt i skolen give store
problemer, da de kan have svært ved at aflæse sociale situationer og forstå, hvorfor andre
mennesker handler, tænker og føler, som de gør. 77 Dette kan ses i forlængelse af begrebet ”Theory
of mind” 78 , som beskriver den psykologiske og mentale proces, hvor mennesker gør sig
forestillinger og tanker om andre menneskers tanker, følelser eller motiver. Denne funktion udvikler
sig, hos elever med socialkognitive vanskeligheder, ikke af sig selv, hvilket betyder, de kan have
svært ved at opfatte alt det, der bliver sagt mellem linjerne, implicit i kropssproget og med
mimikken. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at det ikke er alle elever med generelle
indlæringsvanskeligheder, der også har socialkognitive vanskeligheder, og at man må se hver enkelt
elev som et individ med dets både stærke og svage sociale forudsætninger. Dette skal også ses ud
fra læringsforudsætningerne i mit undervisningsforløb 79 , hvoraf det fremgår, at de fleste elever i
min praktikklasse har gode forudsætninger for at indgå i socialt samspil med andre. Det er dog også
uafhængigt af elevernes sociale forudsætninger, at det er relevant at arbejde med elevernes sociale
kompetencer, da begrebet skal ses som en måde at operationalisere målsætningerne i skolen, der er
tilknyttet den sociale og personlige udvikling, 80 og dermed favner alle elever.
Social kompetence er ifølge Thomas Nordahl; ”knyttet til den viden, de færdigheder og de
holdninger, der anvendes for at mestre sociale sammenhænge… en række færdigheder, kundskaber
og holdninger, der er nødvendige for at kunne mestre forskellige sociale miljøer, som gør det muligt
at etablere og vedligeholde sociale relationer og bidrager til, at trivslen øges og udvikling
fremmes.” 81 Dermed åbner han muligheden for, at man kan udvikle de sociale kompetencer,
hvormed han også henviser til, at det primært er indenfor læringspsykologien, man har forsket i
netop sociale kompetencer. For en entydig forståelse af teorien og dermed grundlaget for min
analyse, tager jeg udgangspunkt i Thomas Nordahls fortolkning af Frank M. Gresham og Stephen
N. Elliotts forståelse af social kompetence, hvilket de fremhæver gennem fem dimensioner 82 :
77 Vestergaard, A. m.fl. (2004) s. 26
78 Vestergaard, A. m.fl. (2004) s. 27
79 Bilag 1 – undervisningsforløb fra praktikken
80 Nordahl, T. (m.fl.) (2010) s. 45
81 Nordahl, T. (2004) s. 196,197
82 Nordahl, T. (2004) s. 203-204
22